Gå til indhold

Patientoplevet kvalitet

Regionerne har stort fokus på arbejdet med patientoplevet kvalitet og at sikre, at borgerens møde med sundhedsvæsnet bliver en positiv oplevelse

Den patientoplevede kvalitet kan ses som en delmængde af den samlede ”kvalitetspakke” i sundhedsvæsenet, som består af bl.a. klinisk kvalitet, sikker behandling, god sammenhæng, effektiv ressourceudnyttelse og altså kvaliteten af patientens oplevelse af mødet med sundhedsvæsenet.  Den patientoplevede kvalitet skabes af de forskellige interaktionspunkter, som patienter har med sundhedssystemet. I regionerne tænkes disse mange forhold ind i udviklingen og indretningen af sundhedsvæsenet, tilrettelæggelse af behandling, fysiske rammer og de digitale løsninger, der møder patient og pårørende. 
Forståelse af patientoplevelsen og dens mange komponenter er et vigtigt skridt i retning af et patientcentreret sundhedsvæsen. Ved at undersøge hvad der betyder noget for borgerne og i hvilket omfang ønsker og forventninger imødekommes, trimmer regionerne løbende borgernes møde med sundhedsvæsenet. 

Hvad er patientoplevet kvalitet?
Patientoplevelsen handler bl.a. om kommunikation, respektfuld adfærd, information, inddragelse, fælles beslutningstagen, smertebehandling, udskrivelse, personalets faglige kompetencer, omgivelser og overgange. En af flere definitioner af patientoplevet kvalitet lyder således: ”Summen af alle interaktioner skabt af en organisations kultur, der påvirker patientens oplevelser i hele behandlingsforløbet”.

Sammenhæng med patientoplevelse med andre kvalitetsmål
Historisk har den kliniske kvalitet og den patientoplevede kvalitet stået som to delvist adskilte selvstændige kvalitetsparametre, som over tid dog har nærmet sig hinanden og nu i høj grad overlapper. Patentrapporterede oplysninger, herunder outcome af behandlingen, afspejler patientens oplevelse af behandlingens effekt og indgår i den overordnede oplevelse af mødet med sundhedsvæsenet. PRO data er ligeledes nu integreret i en række kliniske kvalitetsdatabaser. Desuden peger flere og flere undersøgelser på en positiv sammenhæng mellem forhold som god kommunikation, empati og omsorg og klinisk effekt. Det, lægen siger, betyder noget for patientens håndtering af sygdommen, og den måde patienten mødes på – fx ved nærvær - påvirker effekten af den aktive behandling. Hertil kommer, at en god relation kan medføre overholdelse af behandlingsanvisning, bedre patientsikkerhed og lavere grad af unødvendige sundhedsydelser.

Kvalitetsindikatorer for patientoplevet kvalitet
Der er forskellige måder at indsamle oplysninger om patientoplevelser på. I regionerne undersøger vi gennem Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser (LUP) , i hvor høj grad patienter oplever en række forhold i deres behandlingsforløb. Yderligere kan patientoplevet kvalitet måles ved undersøgelser af, hvilke aspekter af mødet, der er vigtige for patienten. Fordi undersøgelserne stiller velafprøvede spørgsmål ved hjælp af en konsistent metode på tværs af en stor stikprøve af respondenter, genererer de standardiserede og validerede vidnesbyrd om den patientoplevede kvalitet. Hvor det er relativt let at finde målbare kvalitetsindikatorer for diagnostik, behandling og service, er det imidlertid sværere at definere målbare kvalitetsindikatorer for en række ”uhåndgribelige” drivkræfter for patientoplevet kvalitet, fx relationelle og patientcentrerede værdier. Der er fortsat et behov for at undersøge og afdække, hvordan der meningsfuldt kan udvikles måle- og feedbackredskaber, der netop indfanger disse elementer til brug for forbedringsarbejdet. Oplevelsen af manglende ”håndgribelighed” i forhold til de mange elementer, der udgør patientoplevet kvalitet, fx omsorg, empati, imødekommenhed og respekt, kalder på fortsat udvikling af et sprog, begreber og koncepter for disse ”uhåndgribelige” elementer, som kan give et stærkere grundlag for fx faglig sparring og udvikling. Hertil kommer, at arbejdet med relationelle og patientcentrerede redskaber bør anerkendes som vigtige i forbindelse med behandlingen og  som centrale faglige kompetencer.  Dette arbejde finder sted til dagligt i borgernes møde i sundhedsvæsenet, og en fremadrettet ambition er at systematisere dette arbejde med henblik på at styrke det regionale fundament, den patientoplevede kvalitet hviler på.

Hvordan kan vi udvikle patientoplevet kvalitet? En inspirations-toolbox

Herunder er der samlet en række værktøjer og inspirationskilder, som kan bruges til at arbejde med at skabe endnu bedre patientoplevelser.

Inspirationsredskab

Brugerrejsen: Hvordan, hvorfor og hvordan?

Brugerrejsen er en metode til at finde ud af, præcis hvordan patienter og pårørende oplever et givent patientforløb eller møde med sundhedsvæsenet. Brugerrejsen kan med fordel foretages af personale og ledelser – evt. sammen med en patient, og kaster en masse værdifuld viden af sig i forhold til hvordan patienten oplever forløbet.

 

Inspirationsredskab

Kahnemanns peak-end regel: Hvorfor udskrivninger er så afgørende for oplevelsen

Peak-end-reglen, er et udtryk for den afgørende betydning, afslutningen har for erindringen af et forløb eller en oplevelse. ”Peak-end reglen” taler således direkte ind i fx et afslutnings- eller udskrivnings forløb, og vigtigheden af, at dette gøres ordentligt og møder patientens behov efter behandlingen er afsluttet.

 

Inspirationsredskab

HEALTHQUAL: Sådan bryder du arbejdet med patientoplevet kvalitet op i konkrete delelementer

HEALTHQUAL er en måde at opdele sundhedsydelser i et sæt kategorier, som man kan arbejde struktureret med for at opnå bedre patientoplevelser. Ud fra modellen kan tiltag bedre målrettes, elementer prioriteres og arbejdet tilrettelægges mere systematisk. 

 

Inspirationsredskab

Hvad vil det sige at have patientoplevelsesarbejdet integreret i vores organisation? Hvordan kan vi måle på implementeringsgraden?

Der arbejdes med patientoplevet kvalitet alle steder i sundhedsvæsenet. Imidlertid kan det være svært at gribe det struktureret an, og vide, hvor man skal sætte ind, hvordan man skal arbejde med den, og ikke mindst, hvordan man kan vurdere, om man bevæger sig i den rigtige retning. Her kan man med fordel lade sig inspirere af en skalamodel, der med få pointers giver nogle gode pejlemærker for i hvilken grad, arbejdet med patientoplevet kvalitet er indlejret i afdelingen eller på hospitalet

 

Inspirationsredskab

GAP-analyse: Hvordan skabes patientens forventning til mødet med sundhedsvæsenet?

Patientens oplevelse af mødet med sundhedsvæsenet skabes ikke bare i det øjeblik mødet finder sted. Derimod formes oplevelsen af en række foregående led og processer. En GAP-analyse kan bruges til at undersøge hvilke led, der bidrager positivt eller negativt til patientoplevelsen. 

 

Inspirationsredskab

LUP-tal: Sådan arbejder du strategisk med dine LUP-tal

LUP-data kan vise hvilket område, man er udfordret på, men den kan ikke give svaret på, hvad det specifikke problem er og årsagerne hertil. Der er man nødt til at tolke og få uddybet sine data, for at kunne arbejde videre med at forbedre sine patienternes oplevelser. Læs også: Brug LUP til kvalitetsudvikling (regionh.dk)

Inspirationsredskab

Klinisk gevinst ved at bruge empati og omsorg i behandlingen

Ny forskning peger på, at lægens formidling af information om effekt og bivirkninger, har betydning for effekten af behandlingen. Elementer som tillid, respekt, udforskning af patientens værdier, positiv tale om behandlinger og det at yde tryghed og opmuntring har vist sig at kunne aktivere placebo lignende virkninger, der kan supplere og måske endda erstatte medicinsk behandling. Der kan således med fordel arbejdes mere målrettet med empati, omsorg og kommunikation. Særligt med viden om, at hvis disse indlejres i den kliniske kerneydelse, så kan det have positiv effekt på både den kliniske kvalitet og den patientoplevede kvalitet. 

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Billede af Martin Bredgaard Sørensen