Lovforslaget er et vigtigt skridt på vejen mod at sikre øget energieffektivitet i den offentlige bygningsmasse, bl.a. gennem øget fokus på energirenoveringer.
Regionerne har gennem mange år haft et stort fokus på at øge energieffektiviteten i egen bygningsmasse. Derfor giver det god mening, at der fra EU’s side nu lægges ekstra kræfter i at udbrede denne dagsorden, herunder EED’s krav til medlemsstaterne om at sikre energirenovering af den offentlige bygningsmasse med 3. pct. årligt.
Danske Regioner støtter, at der med lovforslaget nu tilvejebringes visse af de helt grundlæggende hjemler til brug for implementeringen af EED, bl.a. i relation til offentliggørelse af oplysninger om energiforbrug, øget fokus på energieffektivitet i relevante udbud, anvendelse af princippet om ’energieffektivitet først’ etc.
Der er tale om ganske mange regler og bemyndigelser som fremover vil kunne udløse nye administrative byrder for regionernes medarbejdere, bl.a. i form af øget tidsforbrug, flere transaktionsomkostninger m.v.; dermed også mindre tid til en af regionernes kerneopgaver: Leverance af sundhedsydelser til borgere og patienter.
Danske Regioner ser en fare i, at dansk implementering af EED risikerer at blive unødigt bureaukratisk. Derfor opfordrer foreningen til en tilgang, hvor mængden af nye regler i videst muligt omfang begrænses. Dernæst opfordrer Danske Regioner til en tilgang, hvor nødvendige nye regler hviler på en bæredygtig balance mellem evnen til at fremme energieffektiv adfærd, samt de administrative byrder som reglerne medfører.
Netop disse hensyn ligger samtidig på linje med tidligere udmeldinger fra Klima- Energi- og Forsyningsministeren om, at implementering af EED i regioner og kommuner hverken bør gøres besværligt eller unødigt dyrt (jf. brev fra ministeren til Danske Regioner, August, 2024).
Dansk implementering af EED vil medføre nye opgaver og økonomiske udfordringer for regionerne. Disse gør sig bl.a. gældende ift. direktivets artikel 6 som omhandler forpligtelsen til at løfte den offentlige bygningsmasse til NZEB-niveau (nearly zero energy buildings).
På nuværende tidspunkt foreligger der ikke nogen konkret model for dansk implementering af 3 pct-kravet på tværs af sektorer. Det står dog klart, at det skærpede 3 pct-krav vil medføre ganske betydelige administrative og økonomiske byrder for regionerne.
Danske Regioner ønsker, at kompensationen af disse byrder forhandles efter gældende DUT-regler. Danske Regioner noterer sig dernæst EU-Kommissionens henstillinger om, at medlemslandene ifm. implementeringen af EED skal yde støtte til de offentlige organer, hvilket bl.a. kan omfatte finansiel og teknisk støtte.
Der tages forbehold for endelig godkendelse af høringssvaret på Danske Regioners bestyrelsesmøde den 19. december.
I. Generelle bemærkninger
Danske Regioner anerkender behovet for at styrke energieffektiviteten i alle dele af samfundet, herunder den offentlige sektor. Danske Regioner støtter derfor, at der med lovforslaget nu tilvejebringes visse af de helt grundlæggende hjemler til brug for Danmarks implementering af EED.
Dog er der tale om ganske mange og vidtrækkende bemyndigelser, som ved senere udmøntning risikerer at kunne pålægge bl.a. regionerne ganske betydelige administrative og økonomiske byrder. Dette gælder bl.a. i forhold til skærpede krav:
- Til indberetning og offentliggørelse af oplysninger om regionernes energiforbrug, vandforbrug samt renoveringer af egen bygningsmasse, herunder hensyn til CO2-emissioner ifm investeringer og aktiviteter, energieffektivitetsforanstaltninger i planer, aktiv høring af disse planer, afbøde negative virkninger af energieffektivitetsforanstaltninger ift. særligt sårbare grupper
- Til ordregivende myndigheder i regionerne om prioritering af energieffektivitetshensyn ifm fremtidige udbud, herunder risici for svækket konkurrence
- Vedr. indsamling og formidling af data om størrelse og skala for bl.a. regionernes investeringer i energieffektivitet
- Til prioritering og integration af princippet om ’energieffektivitet først’ ifm visse typer planlægning, politikker og større investeringsbeslutninger
- Til etablering af rådgivende funktioner om energieffektivitet.
EED skal være implementeret i Danmark senest oktober 2025 og skal bl.a. understøtte øget energieffektivitet i alle dele af den offentlige sektor, inklusiv regionerne. Dette skal bl.a. ske gennem løbende årlige reduktioner af den offentlige sektors samlede energiforbrug, krav om løbende energirenoveringer af offentligt ejede bygninger til NZEB-niveau, integration af energieffektivitet i offentlige indkøb, anvendelse af ’princippet om energieffektivitet først’ etc.
En særlig opgave relaterer sig til EED’s krav om årlig energirenovering af den offentlige bygningsmasse til NZEB-niveau (artikel 6). Afgørende for denne del implementeringen er derfor, at der landes en dansk model for, hvordan EED’s artikel 6 udmøntes på tværs af stat, regioner og kommuner. Danske Regioner ser frem til den videre dialog herom.
Som bygningsejer har regionerne i dag driftsansvaret for en portefølje på omtrent 5,4 mio. kvm. svarende til omkring ca. 15 pct. af den samlede offentlige bygningsmasse i Danmark.
Regionernes kerneopgaver ift. sundhed betyder, at hospitaler/sygehuse i dag tegner sig for ca. 75-85 pct. af regionernes samlede bygningsportefølje. Her er der samtidig tale om bygninger, der varetager samfundskritiske funktioner ift. leverance af sundhedsydelser og patientbehandling.
Regionerne har siden 2009 og frem til i dag (2022) formået at nedbringe det samlede energiforbrug med 10 pct. I samme periode er hospitalernes aktivitet – opgjort som indlæggelser og ambulant behandling – steget med 18 pct. Det er således lykkedes regionerne at få stigende aktivitet og faldende energiforbrug til at gå hånd i hånd. Denne dekobling bygger bl.a. på løbende optimering og tilpasning af energiforbruget på hospitalerne gennem rentable tekniske renoveringer af anlæg og installationer.
Indsatsen ligger samtidig i god forlængelse af den fællesregionale strategi om ”Grønne Hospitaler” (januar, 2024), der bl.a. rummer målsætningen om at halvere regionernes samlede CO2-udledninger inden 2035, bl.a. med aktivt bidrag fra det forbrug som finder sted i bygninger/hospitaler.
Læs også Danske Regioners høringssvar i pdf-format herunder: