Ungdomskriminalitet

Regionerne driver i dag 7 ud af i alt 8 sikrede institutioner for kriminelle børn og unge. Det drejer sig om i alt 126 pladser som drives i henhold til den sociale lovgivning og varetager socialpædagogiske opgaver over for unge, der er blevet sigtet eller dømt for alvorlige kriminelle handlinger, eller hvor det på grund af den unges farlighed, eller vanskeligheder med at fastholde den unge, er absolut påkrævet, at den unge får ophold på en sikret institution.

Langt de fleste af de unge er anbragt i varetægtssurrogat. Det vil sige at de sidder varetægtsfængslet og afventer en eventuel dom for begået kriminalitet. De anbringes på en sikret institution fordi de er under 18 år, og derfor ikke må sidde i et almindeligt fængsel sammen med voksne kriminelle. Man kan også anbringes på en sikret institution som led en ungdomssanktion, som er en særlig dom for unge under 18 år, som bl.a. inkluderer ophold på en sikret institution og en planlagt socialpædagogisk tilbud, eller man kan afsone en almindelig dom. Andre unge på de sikrede institutioner er anbragt af kommunen, fordi det anses som absolut nødvendigt for at forhindre den unge i at begå kriminalitet, eller fordi den unge er til fare for sig selv eller andre.

Ungdomskriminaliteten er faldet og dermed oplever de sikrede institutioner også, at langt færre bliver anbragt. I 2007 var der samlet set 878 anbringelser på landets sikrede institutioner, mens det i 2015 var faldet til 532. Men sideløbende med de færre korte varetægtsfængslinger har de sikrede institutioner oplevet at langt flere unge anbringes på såkaldt sociale pladser – altså henvist af kommunerne til pædagogisk observation, længerevarende behandling eller på grund af farlighed. Andelen af de sociale pladser på institutionerne er således steget markant de senere år. I dag fylder de 21 procent af pladserne på de sikrede institutioner.