Gå til indhold

Luk

Søg

Luk

Tæt på borgerens hverdag

Vi tager udgangspunkt i borgerens behov og sikrer digital tilgængelighed, så borgeren kan medvirke aktivt i egen sundhed og sygdom. Vi vil bringe forebyggelse og behandling så tæt på borgerens hjem og hverdag som muligt – samtidigt med at vi styrker den sundhedsfaglige kvalitet. Og vi vil inddrage borgerne i den digitale udvikling i sundhedsvæsenet.

SPAR TUREN TIL HOSPITALET, NÅR DEN KAN UNDVÆRES
I dag er det fortsat undtagelsen, at borgeren får tilbud om en digital løsning som led i deres behandling eller i opfølgningen på deres behandling. I fremtiden skal det snarere være reglen.
Borgerne skal have flere sundhedstilbud tæt på hjemmet blandt andet via telemedicin og videoløsninger, så flere kan slippe for at tage hen til egen læge eller på hospitalet, når det kan undgås. Det kan bidrage til at frigøre tid til den nødvendige specialiserede behandling, der kræver besøg.

VI SKAL MØDE FORSKELLIGE BEHOV
Borgerne er forskellige, og det er deres behov også. Nogle har både ønske om og ressourcerne til at klare det meste selv – selv opsøge viden, være med til at tilrettelægge eget forløb fx ved hjælp af online selvbooking og tage hånd om egen behandling. Andre har behov for tæt kontakt med sundhedsvæsenet, enten ved hjælp af digitale løsninger eller ved fysisk tilstedeværelse af en medarbejder. Det digitale sundhedsvæsen giver os gode redskaber til at rumme og imødekomme de forskellige behov.

Vi skal have bedre borgerrettede digitale tilbud, som gør kontakten til sundhedsvæsenet nem og enkel i en travl hverdag. Når flere borgere kan og ønsker at klare mere selv, kan det være med til at frigøre tid i sundhedsvæsenet. Den frigjorte tid betyder, at de borgere, der i særlig grad har behovet, kan få nemmere adgang til besøg i lægekonsultationen.
Borgerne skal ikke have besvær med at komme ind på hospitalet eller hos lægen, hvis det er meget nemmere for patienten med en videokonsultation, et telefonopkald eller en mail-konsultation – og giver fagligt mening at klare konsultationen over afstand.

TELEMEDICINSK INFRASTRUKTUR ER GRUNDSTEN
Grænserne for, hvad borgeren kan tage vare om derhjemme, enten på egen hånd eller med vejledning fra en sundhedsprofessionel, rykker sig hele tiden i takt med den digitale og teknologiske udvikling. Sundhedsvæsenet skal gå forrest i denne udvikling. Med den igangværende etablering af en telemedicinsk infrastruktur i hele landet, har regioner og kommuner lagt en vigtig grundsten til at drage hurtig og god nytte af mulighederne for at flytte meget mere forebyggelse, behandling og opfølgning ud i borgerens hjem.
Samtidig skal vi hele tiden være meget opmærksomme på, at vi ikke opstiller nye barrierer, når vi tilbyder digitale løsninger til borgerne. Løsningerne skal være nemme at betjene. Derfor forventer vi, at vores leverandører indtænker tilgængelighed i produktudviklingen fra start, så alle – også borgere med funktionsnedsættelser og handicaps – kan få glæde af løsningerne. 

REGIONERNES TELEMEDICINSKE KOORDINATIONSFORUM
Den digitale og teknologiske udvikling har allerede banet vejen for mange telemedicinske løsninger. For at understøtte det telemedicinske potentiale yderligere har Danske Regioner oprettet Regionernes Telemedicinske Koordinationsforum. Visionen er, at flere telemedicinske løsninger skal afprøves og udbredes, så de kan komme borgerne til gavn. Forummet gør det muligt at skabe et overblik, sikre koordination og vidensdeling på tværs af regionernes telemedicinske projekter. Dette skal understøtte en samlet, strategisk retning på det telemedicinske område.

Tæt på borgerens hverdag

Målsætninger

  • Vi behandler flere tæt på deres hverdag og eget liv.

  • Vi understøtter digitalt, at forebyggelse, behandling og rehabilitering sker på borgerens præmisser.

  • Vi bruger digitalisering til at gøre det nemmere og bedre for alle – både de der kan mere selv og de der ikke kan.
Eksempel

National udbredelse af telemedicin

Regionerne har indgået en aftale med staten og kommunerne om telemedicinsk hjemmemonitorering af KOL-patienter. Målet er at kunne følge omkring 10.000 danskere, som lider af svær KOL. Borgerne får udleveret en tablet, en saturationsmåler og et blodtryksapparat, så de ca. to gange om ugen hjemmefra kan sende målinger ind til sygeplejersken i kommunen eller på sygehuset. Viser tallene tegn for forværring af sygdommen, en begyndende lungebetændelse eller andet, så kontakter sygeplejersken borgen for at undersøge sagen. Ved behov søges der for, at der bliver igangsat behandling.

Inden opstarten af tilbuddet bliver borgeren oplært i brugen af tablet og måleudstyr.

Landets kommuner og regioner forbereder sammen udrulningen af tilbuddet til borgere med svær KOL i hele landet.

Vision for fremtiden

De næste digitale skridt

Regionerne satser stærkt på telemedicin til understøttelse af et nært og sammenhængende sundhedsvæsen – i samarbejde med kommuner og praksissektor.

Samtlige kommuner og regioner er gået sammen om at etablere en fælles telemedicinsk infrastruktur, som sættes i drift i 2020. Kommuner og regioner har ligeledes i fællesskab indkøbt løsninger til medarbejdere og borgere. I første omgang skal infrastruktur og løsninger anvendes til glæde for borgere med svær KOL og dernæst hjertesvigtspatienter, som monitoreres hjemmefra.

Regionerne vil arbejde for, at flere borgere og nye patientgrupper kan få gavn af telemedicinske løsninger – fx inden for psykiatrien og diabetes.

Regionerne arbejder målrettet på at udvikle og videreudvikle centrale apps, der understøtter patienter og borgere bredt set. Det gælder blandt andet MinSundhed-appen, som blev lanceret i 2019, og som foreløbigt bl.a. viser journaldata, laboratoriesvar og sundhedstilbud i nærhedsområdet. På sigt er det tanken, at borgerne også skal kunne se og booke aftaler, gennemføre videokonsultationer og anvende digitale støtteredskaber (fx assistenter eller bots) i appen. De første af disse nye funktionaliteter på appen er klar i 2021. Appen hjælper borgeren med at finde rundt i det digitale sundhedsvæsen og linker videre til andre offentlige sundhedsapps, hvor det er relevant.

Hvis borgerne skal kunne tage mere aktivt ansvar for eget helbred og sygdom, kræver det adgang til troværdig og forståelig viden om sundhed og sygdom. Med den rette viden kan man bedre tage vare på sig selv og få spurgt om de rette ting, når man sidder sammen med lægen eller sygeplejersken. Regionerne arbejder derfor for at gøre sundhedsfaglig viden lettere tilgængelig for alle – både borgere og sundhedsfaglige. Det gør vi blandt andet gennem Læge- og Patienthåndbogen på sundhed.dk, hvor borgerne kan finde information om symptomer og sygdomme og de sundhedsprofessionelle har let tilgængelighed til guidelines og anden aktuel faglig viden.

Regionerne vil desuden etablere en fælles løsning, som formidler letforståelig viden om kronisk sygdom via små videoklip. Inspirationen hertil er blandt andet gode erfaringer fra Region Sjælland. I løbet af 2020 vil regionerne endvidere udarbejde en fælles kanalstrategi, som skal optimere sundhedsformidlingen.

Regionerne har en ambition om, at 1/3 af alle konsultationer understøttes digitalt, fx ved brug af video. Brugen af virtuelle samtaler i stedet for en vanlig fysisk konsultation skaber fleksibilitet for borgerne.  Regionerne vil arbejde for, at så mange borgere som muligt kan have kontakt til sundhedsvæsenet over afstand, hvor det giver fagligt mening og er efter borgerens ønske – både på hospitalerne og i praksissektoren. Når regionerne i fremtiden laver en aftale med en borger om konsultation eller kontrol, vil vi aktivt og sammen med borgeren tage stilling til, om konsultationen kan gennemføres online. Regionerne vil desuden fortsat understøtte rammerne for at anvende videokonsultationer i praksissektoren.

Regionerne vil give borgerne langt bedre muligheder for selv at bestemme, hvor og hvornår de vil i kontakt med sundhedsvæsenet. Målet er, at sundhedsvæsenet skal være fleksibelt og tilgængeligt, når borgeren har behov for det. Derfor vil regionerne blandt andet tilbyde online booking på langt flere typer af aftaler med sundhedsvæsenet. Dermed får borgeren mulighed for at vælge et tidspunkt, som passer ind i hverdagen, eller hvor man fx har mulighed for at have en pårørende med.

Når borgeren har behov for mere akut assistance fra sundhedsvæsenet, skal der være lettilgængelige og løbende oplysninger om forventet ventetid og forløb fx i akutmodtagelserne. Det sparer borgeren for ventetid og giver en bedre kapacitetsudnyttelse på hospitalerne.

Digitale løsninger som videokommunikation, apps, wearables, virtual reality, kunstig intelligens og sensorteknologi kan give mennesker med psykiske lidelser lettere adgang til støtte og behandling og nye muligheder for at tage del i egen behandling og egenomsorg. Anvendelse af digitale løsninger kan være med til at skabe en udvikling, hvor forebyg­gelse og behandling i højere grad tilpasses den enkeltes ressourcer i et gradueret og fleksibelt behandlingstilbud, og hvor psykiatriens ressourcer anvendes bedst muligt.

Alle regioner arbejder med udvikling og implementering af digitale løsninger i psykiatrien, men der er behov for en styrket fælles erfaringsopsamling og koordination af indsatser. Regionerne vil derfor etablere en ny taskforce, som skal understøtte en øget videndeling, afprøvning og ibrugtagelse på tværs af de fem regioner – og i sidste ende sikre, at flere borgere får gavn af de digitale behandlingstilbud i psykiatrien.

Når ens pårørende er alvorligt syge, fylder det meget i hverdagen – både mentalt og praktisk. En vigtig forudsætning for at kunne hjælpe sine pårørende er adgangen til relevant information om patienten. I dag kan pårørende gives adgang til at se sundhedsdata på fx MinSundhed-appen. Der mangler imidlertid alternativer for dem, som ikke har forudsætninger for digitalt at give adgang til, at andre kan se deres data. Tilsvarende kan man i dag kun få lov at se ganske få data vedrørende ens børn. Det er en urimelig udfordring for forældre til børn, som gennemgår et behandlingsforløb. Regionerne vil presse på for, at de lovgivningsmæssige rammer for adgang til børns data kommer på plads på en måde, der fortsat tager hensyn til det enkelte barn.

Ved lægebesøg sker det ofte, at borgeren bliver sendt ud af døren med en besked om, at lægen har skrevet en recept, som kan indløses på apoteket. Regionerne vil se nærmere på potentialerne ved andre, digitale, behandlingsformer, fx apps. Fremover vil borgeren derfor oftere opleve, at de går fra lægen med et råd om at downloade en app, som fx kan hjælpe med at træne smerter væk, monitorere helbredstilstanden eller mindske rygetrangen. Som en del af arbejdet med apps vil regionerne i samarbejde med andre aktører udarbejde en app-guide, som skal hjælpe både borgere og medarbejdere i sundhedsvæsenet med at vælge sundhedsapps, som er sikre og af god kvalitet.