Retspsykiatri

Danske Regioner vil sikre at der lydes en faglig kompetent og sammenhængende indsats i forhold til retspsykiatriske patienter baseret på samarbejde og en klar opgave- og ansvarsfordeling mellem de involverede myndigheder. Samtidig vil regionerne arbejde for at finde løsninger på det stigende antal retspsykiatriske patienter

Antallet af retspsykiatriske patienter er steget betydeligt gennem de senere år. Alene siden 2001 er antallet af kriminelle, der i stedet for straf dømmes til psykiatrisk behandling tredoblet fra 1.445 til 4.393 i 2014. Det stigende antal sætter et fokus på de stadigt voksende problemer, der knytter sig til samspillet mellem psykisk sygdom og kriminalitet, hvoraf en stor del er misbrugsrelateret.

 Langt de fleste retspsykiatriske patienter behandles i store dele af domsperioden ambulant. Desuden har en meget stor del af patienterne misbrugsproblemer. For regionerne er det derfor vigtigt, at mulige løsninger på det stigende antal retspsykiatriske patienter findes i et samspil mellem alle involverede parter lige fra politi, anklagemyndighed, domstole, kriminalforsorg, regioner og kommuner.

- Det er nødvendigt i de kommende år at få standset væksten i antallet af retspsykiatriske patienter. Derfor arbejder vi for, at der i alle led ydes en faglig kompetent og sammenhængende indsats baseret på samarbejde og en klar opgave- og ansvarsfordeling mellem de involverede myndigheder, siger Charlotte Fischer, Formand for Danske Regioners Psykiatri- og Socialudvalg.

Danske Regioner arbejder for desuden for, at domstolene i højere grad anvender tiltalefrafald ved ny mindre alvorlig kriminalitet og hvor den retspsykiatriske patient i forvejen har udsigt til et langvarigt behandlingsforløb, samt at misbrugsbehandling kan indgå som en del af behandlingsdommen.

Regionernes udspil på psykiatriområdet, hviler blandt andet på følgende:

Målgrupperne i Retspsykiatrien

Patienter i Retspsykiatrien har forskellige psykiske sygdomme. Fælles for patienterne er, at de er dømt eller sigtet for kriminalitet.

Overordnet er der to målgrupper i Retspsykiatrien:

Personer, der forud for en retssag skal have foretaget det, der hedder en mentalundersøgelse, det vil sige en grundig undersøgelse af deres psykiske tilstand og personlighed. Mentalundersøgelser kan enten foregå ambulant eller under indlæggelse - og foregår oftest ambulant.

Personer, der efter dom skal behandles i Retspsykiatrien i stedet for at få en almindelig straf. En lille del af de behandlingsdømte har en dom til anbringelse. Det indebærer, at de i hele forløbet skal være indlagt på en psykiatrisk afdeling. De fleste domme har en form, hvor patienterne behandles ambulant, når det er tilstrækkeligt, og indlægges, hvis de får det dårligt, og/eller der er risiko for ny kriminalitet.
Kort om behandling og prognose

Får man en behandlingsdom, har man ikke noget valg - og man kan være nødt til at lade sig indlægge mod sin vilje. Ikke mindst på den baggrund er det vigtigt, at den samlede behandling foregår som et samarbejde, hvor hensigten er:

Patienten skal få det bedre

Forebyggelse af ny kriminalitet.En behandlingsdom er som udgangspunkt tidsubegrænset, og der skal en ny vurdering til for, at den evt. kan ophæves.Regionerne arbejder målrettet på at have en rehabiliterende behandling af høj kvalitet, så sygdommen behandles bedst muligt og ny kriminalitet så vidt muligt forebygges. Samtidig skal der sikres et højt sikkerhedsniveau, der skal forhindre at indlagte patienter med dom undviger.

At behandlingen virker ses ved at velbehandlede mennesker med en psykisk lidelse ikke begår mere kriminalitet end andre befolkningsgrupper, og fordi tilbagefald blandt retspsykiatriske patienter er væsentligt lavere end hos fængselsafsonere.

Graden af sygdom varierer hos patienterne, og det er vigtigt, at der tages hensyn til den enkeltes behov, når behandlingen planlægges. Retspsykiatriske patienter tilbydes i de fleste tilfælde et forløb, der både omfatter behandling under indlæggelse og ambulant behandling.
Målet er, at patientens tilstand kan blive så stabil, at han eller hun kan klare sig uden sin behandlingsdom.

Ny institutionstype skal forebygge vold

Færre psykiatriske sengepladser har ofte været brugt som forklaring på problemer med vold på de psykiatriske bosteder. Men selv om argumentationen er forkert, så ændrer det ikke ved, at der skal gøres noget for at undgå vold på landets bosteder.

Derfor foreslår Danske Regioner en ny institutionstype rettet mod borgere,

der har overstået deres behandling, men som endnu ikke vurderes klar til at flytte ind på et bosted eller i eget hjem. Institutionerne er rettet mod en lille gruppe af patienter, der typisk har flere psykiatriske diagnoser, er misbrugere og ofte er indlagt.

Samtidig foreslår Danske Regioner en ændring af straffeloven, så det fremover bliver muligt også at idømme ambulante patienter tvungen misbrugsbehandling.

Både en ny institutionsform og mulighederne for at idømme borgere ambulant misbrugsbehandling kræver lovændringer.

Danske Regioners forslag:

  • 150-200 pladser på landsplan
  • Årlig pris pr. plads er ca. 1,5 millioner kroner. De fleste patienter vil i dag allerede være i et tilbud, og vurderingen er, at meromkostningen vil være cirka 0,5 millioner kroner per plads - i alt en driftsomkostning på op mod 100 millioner kroner om året
  • Hertil kommer midler til anlæg
Kontakt

Hvis du vil vide mere

mikkel.png