Almen praksis

Almen praksis er borgenes primære indgang til det danske sundhedsvæsen.

Almen praksis er indgangen for langt de fleste til sundhedsvæsenet. Det gør de praktiserende læger til gatekeeper, der sikrer at borgerne får den rette behandling.

Almen praksis er i tæt samarbejde med det specialiserede sundhedsvæsen på hospitalerne, og med kommunerne. De varetager en stor opgave som tovholder for borgernes kontakt med sundhedsvæsenet og samarbejdet mellem region, kommune og almen praksis er derfor nødvendigt.

I fremtidens sundhedsvæsen er det væsentligt at videreudvikle almen praksis som en integreret del af sundhedsvæsenet.

Fremtidens almen praksis skal være kendetegnet ved høj faglighed, dokumenteret kvalitet, optimal service og effektiv ressourceudnyttelse.

Program for kvalitetsudvikling i almen praksis
I den tre-årige overenskomst for almen praksis, der trådte i kraft pr. 1. januar 2018, indgår etablering af et Program for Kvalitetsudvikling i almen praksis. Programmet indeholder fem projektspor med bl.a. øget fokus på databaseret kvalitetsudvikling.

Læs mere om KiAP på programmets hjemmeside kiap.dk.

Ordning for differentieret basishonorar til praktiserende læger
Overenskomst om almen praksis som trådte i kraft den 1. januar 2018 beskriver et differentieret basishonorar. Udover det faste basishonorar udbetales årligt 60 mio. kr. (okt. 16-priser) med henblik på at tilgodese praksis med en stor arbejdsbelastning og/eller beliggenhed i et lægedækningstruet område.

40 % af ordningen svarende til 24 mio. kr. årligt allokeres til praktiserende læger med konsultationsadresse i lægedækningstruede områder og skal fordeles ligeligt pr. patient.
60 % svarende til 36 mio. kr. årligt allokeres til praktiserende læger, hvis patienter bruger almen praksis mere end gennemsnittet i henhold til en statistisk model.

De lægedækningstruede områder er fastlagt af regionerne på baggrund af en objektiv model med på forhånd fastlagte kriterier for, hvad der udgør et lægedækningstruet område.
Områderne låses fast i overenskomstperiodens tre år.

Udbetaling af det differentierede basishonorar sker på baggrund af den praktiserende lægers patientsammensætning og antal patienter den 1. januar. Det differentierede basishonorar udbetales herefter i to rater pr. 1. juli og pr. 1. december.

Læs mere om ordningen nedenfor:
Kontakt

Hvis du vil vide mere

Anette Ernst Seehusen
Kontakt

Hvis du vil vide mere

Jane Holm,
Seniorkonsulent
T 3529 8455
M 4020 2763
E jho@regioner.dk
JHO.png
relaterede nyheder

Læs mere

Regionerne brugte 15 mia. kroner på nære sundhedstilbud sidste år

Næsten 9 ud 10 danskere var sidste år i kontakt med regionernes nære sundhedstilbud som praktiserende læger, kiropraktorer, psykologer og fodterapeuter. Det er ca. 100.000 flere end for tre år siden. Det nære sundhedsvæsen er en topprioritet for regionerne, siger Stephanie Lose, formand i Danske Regioner.

Læs mere

Ekstra penge til praktiserende læger i særlige områder er nu fordelt

60 millioner kroner er nu blevet fordelt til praktiserende læger, der enten har praksis i et lægedækningstruet område eller har en overvægt at såkaldt tunge patienter. Danske Regioner forventer, at det vil medføre mere sundhedsfagligt personale i de lægedækningstruede områder.

Læs mere

Bedre patienthjælp med en endnu bedre almen praksis

Når flere patienter skal hjælpes i eller tæt på eget hjem, spiller de praktiserende læger en stadig større rolle. Derfor er det rigtig positivt, at regeringen nu fremlægger en plan for almen praksis, siger Danske Regioners formand, Stephanie Lose. Regionerne har taget hul på opgaven.

Læs mere

Praktiserende læger skal have bedre mulighed for at hjælpe kommuner med sårbare patienter

Ældre og kronisk syge skal have en bedre sundhedsindsats i kommunerne, og derfor skal der åbnes for, at kommunerne kan indgå aftaler med praktiserende læger og regioner om at få mere assistance, foreslår Danske Regioner og PLO. Det betyder, at kommunerne kan aftale ’opgavepakker’ med læger og regioner.

Læs mere