Personlig medicin

Personlig medicin er behandling, hvor man ved hjælp af fx genetisk information kan tilpasse behandlingen til den enkelte patient. Personlig Medicin betyder mindre unødig og virkningsløs behandling og færre bivirkninger for patienten.

Mennesker er ikke ens, og derfor reagerer vi ofte forskelligt på den samme medicin. Personlig Medicin defineres som brug af genetisk information til at personalisere behandling.

En af de store gevinster ved Personlig Medicin er, at behandlingens kvalitet vil stige mærkbart. Det vil være muligt at give patienterne den behandling, som giver størst mulig effekt første gang, samtidigt med at risikoen for bivirkninger nedbringes. Dette vil forbedre patientens livskvalitet.

Derudover vil det med Personlig Medicin være muligt at skabe mere sundhed for pengene, da patienterne får den korrekte medicinering første gang. Der skal derfor ikke bruges unødige penge på kostbar medicin, som ikke er virksom eller måske endda skadelig for patienten.

Endvidere vil den danske sundhedsindustri have en unik mulighed for at blive frontløber inden for Personlig Medicin på den internationale bane. Dette vil også kunne trække nye investeringer og arbejdspladser til Danmark.

Visionen

En stigende indsigt i generne vil reformere den måde, vi tænker sygdom, diagnostik, behandling og forebyggelse på. Billig og hurtig analyse af bl.a. vores gener - såkaldt DNA-sekventering - vil i de kommende årtier medfører helt nye former for individualiseret behandling og livslang forebyggelse. Visionen er forebyggelse målrettet den enkelte borger og personlig behandling, når sygdommen rammer.

En samlet dansk indsats

Der er udarbejdet et oplæg, i samarbejde mellem regioner og universiteter, til at gennemføre en samlet dansk satsning for Personlig Medicin og individualiseret behandling. Oplægget fokuserer på:

  1. styring af anvendelsen af genteknologi i det danske sundhedsvæsen
  2. etik og datasikkerhed
  3. opbygningen af en landsdækkende genominfrastruktur
  4. sygdomsorienteret forskning til gavn for specifikke patientgrupper.

Danske Regioners handlingsplan

Danske Regioner lægger med sin handlingsplan op til at gennemføre en række konkrete initiativer under hovedoverskrifterne:

  1. Det Danske Genom Program
  2. Vækst i Danmark baseret på genteknologi
  3. Etiske dilemmaer

Det omtalte oplæg og handlingsplanen findes via links nedenfor.

Allerede ved Danske Regioners generalforsamling den 27. marts 2014 opfordrede formand for Danske Regioner, Bent Hansen til, at regionerne mere målrettet engagerer sig i udviklingen af Personlig Medicin til patienterne.

Dette budskab fulgte Bent Hansen op på, da han i sin tale på Danske Regioners generalforsamling den 23. april 2015 lagde op til, at 100.000 danskere i løbet af fem år skal have deres gener kortlagt med det formål at kunne skræddersy medicin til en lang række alvorlige sygdomme.

Danske Regioner ønsker en bred debat om etikken og mulighederne. Men vi skal ikke blive ved debatten - vi skal handle til gavn for patienterne. Andre lande er allerede godt i gang, og Danmark skal være med i kapløbet om at udnytte mulighederne.  

Regeringen har med finansloven for 2016 afsat  5 millioner kroner til en foranalyse af Personlig Medicin. Foranalysen skal se på de faglige, tekniske, juridiske, etiske og økonomiske implikationer, der vil være forbundet med at igangsætte opbygningen af en dansk genombank og udvikling af et dansk program for Personlig Medicin. Danske Regioner sidder med i sekretariatet for foranalysen.

Den etiske diskussion

Udviklingen inden for genteknologi giver mulighed for at udnytte viden om patientens arvemasse (DNA) til at udvikle bedre diagnostiske test og mere effektiv medicin – Personlig Medicin, men mulighederne byder også på store etiske spørgsmål. Når arvemassen undersøges kan man f.eks. få et indblik i hvilke sygdomme, der potentielt er ”forprogrammeret” i kroppen.

Disse etiske dilemmaer, ønsker Danske Regioner, bliver taget i en bred og offentlig debat. Det drejer sig fx om vanskelige spørgsmål såsom: Vil jeg kende min risiko for sygdom? Og vil jeg kende den, hvis der ikke findes behandlingsmuligheder? Ønsker jeg at kende mit barns risiko?

En undersøgelse foretaget af Epinion for Danske Regioner viser, at 8 ud af 10 danskere gerne vil kende til kommende sygdomme – især hvis sygdommen kan behandles.

Med til den etiske diskussion hører spørgsmål om datasikkerhed, herunder i forhold til privatliv og forsikringsselskaber.

Kontakt

Hvis du vil vide mere

majbrit.png
Kontakt

Hvis du vil vide mere

Johanne Flowers Parning