Søg penge til uafhængig forskning

Regionernes Medicinpulje 2018 uddeler 14 millioner kroner til uafhængig forskning til gavn for patienter og samfundsøkonomi. Ansøgninger modtages fra onsdag d. 2. maj.

Regionerne har oprettet forskningspuljen på medicinområdet for at sikre en mere præcis anvendelse af medicin til gavn for patienter og samfundsøkonomi. Pengene bevilges typisk til projekter, som lægemiddelvirksomheder ikke har økonomisk interesse i.

- Lægemiddelindustrien bidrager heldigvis med mange gode nye lægemidler, der hjælper patienterne. Men det er vigtigt, at der også er plads til andre typer af forskning, siger formand for Danske Regioner, Stephanie Lose. Hun peger på, at ansøgningerne til uvildig forskning tidligere år har vist et bredt felt af relevante emner for patienter og samfund. For eksempel ansøgninger om forskning i bivirkninger og om der kan være fordele ved at ophøre med behandling tidligere end hidtil antaget. Eller at undersøge om lægemidler efter markedsføring lever op til forventningerne.

- Her yder regionerne heldigvis et bidrag. Det er et beskedent beløb i forhold til de store beløb, der investeres i industrien. Men jeg er ikke i tvivl om, at medicinpuljen kan gøre en forskel for patienterne, lyder det fra Stephanie Lose.

Regionernes Medicinpulje kan søges af alle regionalt ansatte og er skabt ved hjælp af bidrag fra alle fem regioner.

Det er femte år i træk, at Styregruppen for Regionernes Medicinpulje bevilger penge til den uafhængige forskning.

Ansøgningsfristen er den 6. juni 2018, og svarene på ansøgningerne vil foreligge inden årets udgang.

Ansøgninger til Regionernes Medicinpulje sendes elektronisk via link nedenfor.


Læs mere:

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Stephanie Lose,
Formand for Danske Regioner, regionsrådsformand
T -
M 25 33 09 82
E slo@rsyd.dk
Stephanie Lose
Relaterede nyheder

Hvis du vil vide mere