Gå til indhold

OK18: Forlig i regionerne

Aftale på plads for alle ansatte i regionerne. Løft af lønnen og aftale omkring spisepausen. "Vi er lykkedes med en forhandlet løsning, og det er jeg meget glad for på personale og patienters vegne", siger Anders Kühnau, forhandlingsleder for Danske Regioner.

Regionerne og Forhandlingsfællesskabet har natten mellem fredag og lørdag indgået et samlet forlig med en tre-årig aftale på det regionale område. Aftalen indeholder en samlet lønramme på 8,10 procent og omfatter 133.000 medarbejdere på hospitalerne og andre arbejdspladser i regionerne.

”Jeg er meget glad for, at vi har lavet en samlet aftale, hvor vi har fået alle medarbejdergrupper på det regionale område med. Vi har hele tiden gået efter en forhandlet løsning, og det er nu lykkedes. Det glæder jeg mig over på både personalets og patienternes vegne,” siger Anders Kühnau, forhandlingsleder for Danske Regioner og formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Hårde men gode forhandlinger

”Diskussionen omkring spisepausen har fyldt rigtig meget, og det er lykkedes at finde løsninger, som alle grupper kan se sig i. Selvom det har været de sværeste, sejeste og mest langstrakte forhandlinger, jeg har været med til, så er de foregået i en god tone. Det betyder rigtig meget for relationerne mellem os fremover – også i forhold til at vi nu skal i gang med forhandlingerne med de enkelte organisationer om detaljerne,” siger Anders Kühnau.

Dagens aftale om de generelle vilkår for alle medarbejdere i regionerne følger i kølvandet på aftalen fra onsdag morgen, hvor regionerne indgik en historisk aftale med LO-forbundene og Dansk Socialrådgiverforening som det første gennembrud ved OK18. Nu er så FTF-gruppen med bl.a. sygeplejerskerne og Akademikerne med bl.a. lægerne kommet med, så der er et forlig for alle ansatte i regionerne.

Anerkendelse af personalet

Forhandlingerne med de enkelte organisationer om puljer indledes i umiddelbar forlængelse af dagens forlig og skal være afsluttet den 11. maj 2018. Herefter sendes resultatet til afstemning i de enkelte organisationer, og resultatet af afstemningerne foreligger den 6. juni 2018. Strejke og lockout suspenderes i denne periode.

”Jeg håber kraftigt – og regner selvfølgelig med – at aftalen falder endeligt på plads i de enkelte organisationer, for vi har lavet en rigtig god aftale med et klart løft af samtlige personalegrupper. Vores personale knokler, og det vil vi gerne anerkende i regionerne. Det gør vi med aftalen,” siger Anders Kühnau.

LÆS MERE:

 

FAKTA

Aftalen mellem regionerne og Forhandlingsfællesskabet indeholder følgende:

En lønramme på 8,10 pct. (incl. reststigning på 0,6 pct.) over tre år, herunder:

- generelle lønstigninger på 6,10 pct. og forventet udmøntning fra reguleringsordningen på 0,71 pct.
- midler til de enkelte organisationers forhandlinger på 0,35 pct.
- puljer til særlige formål og prioriterede grupper mm på 0,34 pct.

En reguleringsordning, der ikke længere indeholder et såkaldt privatlønsværn, men sikrer en tilnærmelsesvis parallel lønudvikling med det private arbejdsmarked

Løsning af udfordringerne omkring den betalte spisepause

Orlov med fuld løn til forældre til et dødfødt barn

Omsorgsdage til regionalt ansatte plejeforældre

Ret til fravær med løn ved fertilitetsbehandling

Orlov, hvis en regionalt ansat akut tager et spædbarn i pleje

En ny aftale om ferie

Åremålsansættelse: reduktion i fratrædelsesbeløb samt stop for fratrædelsesgodtgørelse ved fortsat ansættelse

Uddannelsesløft fra ufaglært til faglært

Et projekt med fokus på arbejdsmiljøet

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Signe Friberg Nielsen, forhandlingsdirektør
Direktion
T: 3529 8235
M: 4030 5788
E: sif@regioner.dk

Jon Bøge Gehlert, presserådgiver
Kommunikation
M: 2115 2910
E: jbg@regioner.dk

Hvis du vil vide mere

Relaterede nyheder

Ny aftale med kiropraktorerne gør, at borgere kan udredes tættere på deres hjem

Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Dansk Kiropraktor Forening har indgået en ny tre-årig aftale. Den betyder, at kiropraktorerne får bedre muligheder for at understøtte de praktiserende læger og det øvrige sundhedsvæsen. Og så skal der dannes kvalitetsklynger på kiropraktorområdet, hvor kiropraktorerne skal arbejde med kvalitetsudvikling.

Læs mere

Ny aftale frigør tid og giver patienterne nemmere adgang til øjenlægen

Børn kommer mere i fokus hos de praktiserende øjenlæger og klinikpersonale kan i højere grad hjælpe med at frigøre tid for speciallægen. Det er to konkrete resultater af en ny aftale mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Praktiserende Speciallæger.

Læs mere

Danske Regioner og DSR: Sygeplejerskeuddannelsen skal forbedres, ikke forkortes

Regeringen har gennem længere tid varslet en reform af professionsbacheloruddannelserne og dermed også uddannelsen af fremtidens sygeplejersker. For at sikre den bedste patientbehandling i  fremtiden har vi brug for en attraktiv uddannelse, som de uddannelsessøgende vil vælge.

Læs mere

Fælles forståelse om flere fritidsjob

Regeringen, FH, DA, KL og Danske Regioner har i dag givet hinanden hånden på, at man hver især og i fællesskab har et ansvar for at udbrede fritidsjob, så flere unge får en tidlig tilknytning til arbejdsmarkedet.

Læs mere