Uafhængig forskning får 19 mio. kroner fra regionerne

-Medicinsk forskning uden kommerciel støtte er vigtig. Derfor glæder det mig at 11 uvildige forskningsprojekter nu får sammenlagt 19 mio. kr. som kan være til gavn for både patienter og samfund, siger formanden for Danske Regioner, Bent Hansen.

De 11 projekter, der nu får støtte fra Regionernes Medicinpulje, skal være med til at sikre, at patienter ikke får unødig eller uvirksom medicin. For eksempel er målet med ét af de projekter, hvor læger nu får tilskud til forskning, at forbedre behandlingen for nyrepatienter i dialyse. Et andet af de 11 projekter vil undersøge, hvordan patienter med brystkræft kan få gavn af genetiske analyser for at undgå spredning af kræftceller, mens et tredje projekt gælder bedre medicinsk behandling af leverbetændelsen Hepatitis C.

Styregruppen for Regionernes Medicinpulje

-Alle 11 projekter kan blive til nytte for både patienterne, skatteborgerne og samfundsøkonomien, og jeg ser dem som et bidrag til den øvrige forskning, fordi lægemiddelindustrien ikke har økonomisk interesse i at se på tværs på samme måde, som vi tilskynder til med dén her pulje, siger Bent Hansen fra Danske Regioner.

Det er fjerde år i træk, at Styregruppen for Regionernes Medicinpulje bevilger penge til den uafhængig forskning. Puljen er skabt ved hjælp af bidrag fra alle fem regioner. Det samlede støttebeløb på 19 mio. kr. i år er fem mio. mere end sidste år.
Næste runde indledes i foråret 2018, hvor det igen vil være muligt at indsende ansøgninger.

Læs mere:

kontakt

Hvis du vil vide mere

kontakt

Hvis du vil vide mere

Bent Hansen ,
Formand, Danske Regioner
T 78 41 00 10
M 40 31 37 07
E bent.hansen@rr.rm.dk
Bent Hansen (1)
Relaterede nyheder

Læs mere