Flere faglærte kræver fælles løsninger

DEBAT: Forældre og folkeskoler må bakke op, mens partnerskaber mellem erhvervsliv og erhvervsskoler med regionerne som hovedkraft kan skubbe processen for flere faglærte frem. Det skriver Jens Stenbæk, næstformand i Danske Regioner.

Bragt som et debatindlæg af Jens Stenbæk, næstformand i Danske Regioner, i Altinget den 30. november 2016.

For 15 år siden valgte 31,7 procent af landets unge at starte på en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. I dag er det tal skrumpet ind til 18,4 procent.

Læg dertil, at vi i 2025 kommer til at mangle op mod 70.000 erhvervsfagligt uddannede (analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, marts 2016), og i de kommende år vil der mangle hænder hos en lang række virksomheder i en stribe erhverv.

Det er allerede virkeligheden hos virksomheder på tværs af landet. Konklusionen på tallene må være entydig: Vi skal sætte massivt ind for at vende udviklingen, for ellers lader vi landets virksomheder i stikken.

Forældre har medansvar

Heldigvis er erkendelsen hele vejen rundt hos stat, regioner, kommuner og erhvervsorganisationer, at vi skal handle. Nu og i fællesskab. Det er betryggende. Så nu handler det om at dreje på de håndtag, som, vi ved, virker.

Det er blandt andet noget så lavpraktisk som, hvordan forældre taler med deres børn, når de taler om fremtiden.

Vi skal styrke hele informations-arbejdet omkring det at tage en erhvervsuddannelse, og både forældre og unge skal have bedre viden om, hvad en erhvervsuddannelse kan føre til.

Derfor lancerede regionerne, erhvervsskoler og arbejdsmarkedsorganisationer i slutningen af september en forældrerettet kampagne med det mål at øge andelen, der søger ind på en erhvervsuddannelse.

I øjeblikket råder tre ud af fire forældre deres barn til at søge ind på gymnasiet, og det er helt sikkert i den bedste mening, men det er ikke nødvendigvis den rigtige vej for så mange unge – eller for samfundet. Især ikke når virksomheder på stribe råber på medarbejdere med erhvervsfaglig baggrund.

Tidlig indsats virker

Vi skal have fat i de unge tidligt. Dels gennem forældrene og dels gennem folkeskolen. De unge skal møde erhvervsuddannelserne i løbet af folkeskolen, og det skal integreres i undervisningen.

Sodavandsbesøg en formiddag på en erhvervsskole eller på en virksomhed er i udgangspunktet udmærket, men det bliver en dråbe i havet af muligheder for de unge.

Hvis udviklingen skal vendes – og det skal den – skal folkeskoleelever systematisk indføres grundigere i hele paletten af uddannelsesmuligheder. Her har erhvervsuddannelserne været for fraværende.

Listen er lang over indsatser, der allerede er i gang eller kalder på at blive ført ud i livet (for eksempel flere erhvervsuddannelser i hele landet og bedre tilgængelighed til dem), men jeg vil benytte lejligheden her til at fremhæve de regionale partnerskaber.

Partnerskaber i regionerne

Partnerskaberne betyder, at hver region samler de vigtigste aktører i form af blandt andre arbejdsmarkedets parter, erhvervsskolerne og Ungdommens Uddannelsesvalg (UU).

Partnerskaberne skaber et rum, hvor disse nøgleaktører får mulighed for at drøfte bedre koordinering og et styrket samarbejde.

For eksempel har Region Syddanmark siden 2009 sammen med arbejdsmarkedsparter udarbejdet toårige handlingsplaner for at nå målet om 25 procent flere unge ansøgere til erhvervsuddannelserne i 2020.

I alle regioner har man sat håndfaste mål om, at erhvervsuddannelsernes fravær skal ned og optaget op.  

I Region Sjælland vil man eksempelvis gøre 1.600 ufaglærte klar til en erhvervsuddannelse de næste tre år, og i Region Hovedstaden har man siden 2012 sikret 2.500 flere praktikpladser.

Supertankeren skal vendes

Det er ikke nyt, at landets virksomheder mangler faglært arbejdskraft, men problemet er blevet større og større. At vende udviklingen – og kulturen om unges uddannelsesvalg – er lidt som at vende en supertanker, men de gode løsninger findes allerede mange steder. De skal bredes ud.

Undervisningsministeren kan skabe løsninger i brede partnerskaber, folkeskolerne kan styrke samarbejdet med virksomheder og erhvervsskoler, og virksomhederne kan oprette praktikpladser.

Regionerne er klar til at være en aktiv samarbejdspartner, og vi er i gang. Lad os sammen give virksomhederne den håndsrækning, de kalder på.

Læs mere

Relaterede nyheder

Brexit kan slå hul i kassen hos de regionale vækstfora

Med briternes farvel til EU kan pengeposen blive mindre, fordi briterne i dag yder mere end de modtager. EU-Kommissionen forventer skarp konkurrence om midlerne, når EU’s næste syv-årige budget skal forhandles på plads. Hvis det står til Det Europæiske Regionsudvalg, skal der dog fortsat være penge til EU-investeringer i alle regioner i EU.

Læs mere

Sammenhæng og kvalitet skal i fokus på ny uddannelse til unge

Regeringen har fremlagt sit bud på, hvordan flere unge forbereder sig til en ungdomsuddannelse. Regionerne vil sikre, at der bliver taget bedre hånd om de elever, der har sociale og psykiske udfordringer.

Læs mere

Virksomheder er forskellige - det skal den digitale hjælp også være

Digitalt vækstpanel har i dag afleveret sine anbefalinger til regeringen om, hvordan vi bedst udnytter de digitale muligheder. Danske Regioner tager godt imod forslagene, men opfordrer til, at man i højere grad indtænker de regionale erhvervsmæssige styrkepositioner, hvis der skal komme mest muligt ud af indsatsen.

Læs mere

Regeringsudspil kan skabe bedre mulighed for uddannelse i hele landet

Regeringen har i dag præsenteret en ny model for økonomien på de videregående uddannelser. Unge i hele landet skal have bedre vilkår for at tage den ønskede uddannelse, og uddannelser, der fører til arbejde, skal belønnes, mener Stephanie Lose, næstformand i Danske Regioner.

Læs mere