Gå til indhold

Regionalvalg 18. november 2025 og tidligere valg

Når der afholdes regionalvalg i efteråret 2025, er det sjette gang, at vælgerne bestemmer, hvilke regionalpolitikere, der skal repræsentere dem, siden det første regionalvalg fandt sted i 2005. Det første valg blev afholdt som følge af en reform på Christiansborg, der afstedkom et goddag til fem regioner og et farvel til de 14 amter.

Klik her, hvis du vil vide mere om det kommende regionalvalg den 18. november 2025

Der er regionalvalg hvert fjerde år den tredje tirsdag i november - samme dag som kommunalvalget.

Som noget nyt bliver Region Sjælland og Region Hovedstaden fremover lagt sammen til en ny stor Region Østdanmark. Der ændres samtidig en del på, hvilke opgaver, regionerne skal varetage. Bl.a. får de kommende fire nye regioner og de 17 nye sundhedsråd ansvaret for det nære sundhedsvæsen.

Næste regionalvalg bliver afholdt d. 18. november 2025.  Her skal vælges 134 regionalpolitikere til de kommende fire regioner: 25 politikere til Region Nordjylland, 31 til henholdsvis Region Midtjylland og Region Syddanmark og 47 til den nye Region Østdanmark (pt. Region Sjælland og Region Hovedstaden). 

Regionalvalget 2021

Ved regionalvalget den 16. november 2021 kunne 4,68 millioner vælgere, fordelt på de fem regioner, stemme om, hvem der skulle repræsentere dem i landets fem regionsråd fra 1. januar 2022.

Se tal og fakta om regionalvalget 2021 (pdf)

Se valgresultatet ved regionalvalget 2021 for alle regioner (kmdvalg.dk)

Sammensætning af Danske Regioners bestyrelse efter regionalvalget 2021

Danske Regioners bestyrelse bliver sammensat på baggrund af hvert partis samlede valgresultat på landsplan. 

Mandatfordeling: A - Socialdemokratiet: 6, B - Radikale Venstre: 1, C - Konservative: 3, F - Socialistisk Folkeparti: 1, V - Venstre: 5, Ø - Enhedslisten: 1