Som en del af sundhedsreformen har regeringen besluttet at øge antallet af pladser på medicinuddannelsen med 140 pladser i Aalborg, Esbjerg og Køge. Det bakker Danske Regioner op om. Men samtidig bør optaget sænkes på andre uddannelsessteder, mener fra Lars Gaardhøj, som er formand for Danske Regioners Løn- og Praksisudvalg. 

Hvis alle 140 nye studerende uddanner sig til speciallæger efter hoveduddannelsen – hvilket langt størstedelen gør i dag – kan det koste omtrent 900 mio. kroner yderligere, sammenlignet med i dag. 

- Vi skal sikre en langt bedre geografisk fordeling af læger, og regionerne bakker op om, at læger i højere grad skal uddannes uden for de større byer. Det er en meget vigtig opgave for regionerne at videreuddanne læger til fremtidens sundhedsvæsen, men det er naturligvis ikke gratis. Derfor er det også vigtigt, at vi tænker os om, før vi bevidstløst optager flere på medicinstudiet – og potentielt uddanner flere læger, end der reelt bliver behov for, siger Lars Gaardhøj.

Udbuddet af læger vil overstige efterspørgslen

Sundhedsstyrelsen har de seneste årtier næsten fordoblet dimensioneringen af speciallægeuddannelsen. Fra 689 hoveduddannelsesforløb i 2003 til 1140 i 2024. Ifølge Finansministeriets fremskrivninger vil antallet af læger om få år langt overstige efterspørgslen.

Dermed handler udfordringen med lægedækning ikke om mangel på læger. Derfor er det ikke et problem, som skal løses ved at øge det samlede optag på uddannelserne, mener Lars Gaardhøj.

Det er en rigtig god idé, at der bliver uddannet flere læger i Aalborg, Esbjerg og Køge. Men samtidig bør man sænke optaget andre steder. I fremtiden kommer vi til at mangle medarbejdere i vores velfærdssamfund – men ikke blandt lægerne. Derfor bør vi også overveje, hvordan vi får mest mulig sundhed og mest mulig velfærd for pengene, siger Lars Gaardhøj.

Ressourcerne bør bruges på at sikre attraktive forhold

Sidste år besluttede Indenrigs- og Sundhedsministeriet at omlægge den almen medicinske hoveduddannelse, så 6 måneder af den i alt 4,5 år lange videreuddannelse flyttes fra hospitalerne til almen praksis.

Danske Regioner bakker op om omlægningen, som også kan være med til at sikre bedre lægedækning. Og Lars Gaardhøj understreger, at alle sejl i det hele taget skal sættes til for at for at sikre bedre lægedækning i de dele af landet, hvor behovet er størst.

Det er helt afgørende, at vi tager skridt for at sikre bedre lægedækning i hele landet. Men løsningen er ikke bare at skrue op for antallet af læger. I stedet skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at sikre gode uddannelsesforløb og attraktive forhold de steder i landet, hvor det kniber i dag. Så lægerne også har lyst til at arbejde der, hvor der er allermest brug for dem, siger Lars Gaardhøj.

FAKTA:

• I Sverige, Finland og Norge er der henholdsvis 13,5, 11,9 og 11,3 nyuddannede læger pr. 100.000 indbyggere. I Danmark er der 21,6 nyuddannede læger pr. 100.000 indbyggere.
  
  
• Alle færdiguddannede læger er garanteret et klinisk basisuddannelsesforløb, hvor de ansættes i 12 måneder. For at blive uddannet speciallæge skal de herefter søge og gennemføre et opslået introduktionsforløb og bagefter et hoveduddannelsesforløb.
  
  
• Lægers videreuddannelse består af læring i klinisk arbejde, der langt overvejende sker under ansættelser på sygehuse og andre regionale institutioner, i almen praksis og for enkelte specialer i speciallægepraksis. Sideløbende med de kliniske ansættelser skal lægerne gennemføre obligatoriske kurser og et forskningstræningskursus og projekt.
  
  
• For at uddanne én læge fra KBU til speciallæge, så koster det ifølge analysen fra Nordic Healthcare Group ca. 4,1 mio. kr. i lønudgifter og ca. 2,8 mio. kr. i uddannelsesrelaterede udgifter. Hvis man uddanner 140 nye kandidater fra medicinstudiet til speciallæger, vil det derfor koste i størrelsesordenen 900 mio. kroner ekstra, set over hele uddannelsesforløbet.