Gå til indhold

Uddannelse

EPX styrker yderområderne, hvis de placeres rigtigt

Nye beregninger fra Danske Regioner viser, at gymnasiereformen giver nye uddannelsesmuligheder i de egne, der er mest udfordrede. Den nye EPX-uddannelse styrker yderområderne, hvis de placeres rigtigt.

Det er især i kommuner på det sydlige Fyn, i Sønderjylland, Vestjylland og Vestsjælland, at elevgrundlaget vil stige med den nye EPX-uddannelse. Det viser nye beregninger, som Danske Regioner har foretaget på baggrund af tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Derfor skal man sikre, at EPX’en også placeres i yderområderne, lyder det fra Anders G. Christensen, der er formand for Danske Regioners Udvalg for regional udvikling og EU:

- Det er meget positivt at den nye EPX også kommer til at skabe nye muligheder for de unge i yderområderne. Det er en gylden mulighed for at styrke et Danmark i balance. Den skal vi gribe.

Tidligere i år præsenterede regeringen en ny uddannelse kaldet EPX, som er en erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse der kombinerer praktisk og teoretisk undervisning. 

Indførelsen af uddannelsen vil bidrage til at øge antallet af gymnasieelever, hvilket er afgørende for gymnasier og den fremtidige uddannelsesdækning i områder, hvor ungdomsårgangene er faldende.

Danske Regioner har på baggrund af tal fra Børne- og Undervisningsministeriet sammenholdt, hvor mange elever, der vil gå i gymnasiet i 2035, når den nye gymnasiale uddannelse EPX er startet, med antallet af gymnasieelever i 2024. 

(Pressemeddelelsen fortsætter efter illustrationen)

Når man sammenligner prognoser for, hvordan gymnasieeleverne fordeler sig i 2035, med fordelingen i dag, kan man se, at den nye EPX-uddannelse er med til at sikre flere elever i mange af de områder uden for de større byer, som ellers ville have oplevet en markant tilbagegang i gymnasieoptaget, fordi det særligt er dér, at ungdomsårgangene falder.

Derfor handler det om at skabe en bedre fordeling af uddannelseskapaciteten, når EPX’en ses i sammenhæng med de andre gymnasiale uddannelser. Gymnasiereformen baner vejen – og regionerne står klar til at tage ansvar og bidrage aktivt med både de nuværende værktøjer og fremtidens redskaber for at nå målet, lyder det fra Anders G. Christensen: 

- Der er brug for fleksibilitet og rum til at skabe bæredygtige uddannelsesinstitutioner baseret på lokale behov, udfordringer og muligheder, når det handler om fx økonomi og elevgrundlag. Unge i alle dele af landet skal have mulighed for at vælge netop den type ungdomsuddannelse, de ønsker. De nye tal viser, at EPX’en hjælper til her.

Fakta

Om regionernes ansvar for en god regional uddannelsesdækning

Regionsrådet koordinerer den samlede indsats i regionen for at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser. Det indebærer den geografiske placering af udbud og kapacitet på uddannelserne, så der er et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til alle unge i regionen.

Regionsrådet koordinerer fordelingen af elever på uddannelsen til stx, hf, hhx og htx. Fra og med skoleåret 2026/2027 overtager regionsrådet endvidere det fulde ansvar for at fordele antallet af pladser (kapaciteten) på de enkelte gymnasier i regionen, og de behandler ansøgninger om at blive profilgymnasier.

I henhold til den politiske aftale af 18. februar 2025 om en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse (epx) skal regionerne desuden overtage børne- og undervisningsministerens beføjelse til at pålægge en institution/afdeling af udarbejde en genopretningsplan.

Regionsrådene skal høres ved ansøgning om udbud eller nedlæggelse af grundforløb på erhvervsuddannelser/GF1 og GF2.

Regionsrådet koordinerer i samarbejde med voksenuddannelsescentrene indsatsen for forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning. 

Regionsrådene kan investere midler i formåls- og tidsbestemte udviklingsaktiviteter på uddannelsesinstitutionerne og indstiller desuden EU-midler fra Socialfonden Plus til at styrke regionernes arbejde på uddannelsesområdet.

Fakta

Om beregningerne

Danske Regioner har sammenholdt hvor mange gymnasieelever, der forventes i 2035 sammenlignet med antallet af gymnasieelever i 2024. Formålet er at undersøge, hvordan den forventede samlede stigning i antallet af gymnasieelever i 2035 fordeler sig over landet.

Danske Regioner har taget udgangspunkt i Børne og Undervisningsministeriets beregninger, som præsenteres i notatet: Antallet af elever på gymnasiale uddannelser i 2035 fordelt på bopælskommune

Indførelsen af epx-uddannelsen bidrager til at øge antallet af gymnasieelever, hvilket er afgørende for den fremtidige uddannelsesdækning i områder, hvor ungdomsårgangene er faldende. Med Børne- og Undervisningsministeriets fremskrivning af epx-elever i 2035, vil der være 1.800 flere gymnasieelever i 2035 end i 2024. Det svarer til ca. 64 klasser med 28 elever i hver.

På trods af den generelle tilbagegang i ungdomsårgangene forventes visse yderområder at få flere gymnasieelever, hvilket bl.a. skyldes epx-uddannelsens tiltrækningskraft og ændrede søgemønstre.

Uanset den demografiske udvikling, er der mulighed for at bevare den uddannelsesdækning, der findes, og dermed de unges muligheder for at vælge en gymnasial uddannelse lokalt.

 

 

 

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Pressekontakt

Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller på pressekontakt@regioner.dk

Læs mere

Der er brug for at investere i praktikken på professionsuddannelserne

Regionerne er store uddannelsespladser. Praktik udgør op til 50% af uddannelsen på mange professionsuddannelser. Alligevel er det et område, regionerne selv skal finde midler til inden for deres eget budget i konkurrence med patientbehandlingen. Derfor skal området prioriteres.

Læs mere

Regionernes formand: Vi har brug for hinanden

Sammen skal vi sikre, at Danmark er et trygt land at være ung i, være gammel i og blive syg i. Det gør vi ved at arbejde sammen og lytte til hinanden, siger Danske Regioners formand i sin tale på Regionernes Politiske Topmøde.

Læs mere

Sundhedsvæsnets beredskab skal gøres mere robust og det er en national opgave

Den voksende globale usikkerhed øger truslerne mod det danske sundhedsvæsen. Sundhedsvæsenets beredskab skal derfor gøres mere robust mod ekstraordinære kriser. Danske Regioner mener, det er en fælles opgave at opskalere sundhedsvæsnets beredskab, så vi kan modstå trusler udefra.

Læs mere

Prisvindende initiativ sikrer tryg overgang fra ung til voksen i sundhedsvæsenet

Afdeling for Hormon- og Knoglesygdomme på Aarhus Universitetshospital vinder sammen med Børn- og Ungeafdelinger i Region Midtjylland og Region Nordjylland Prisen Årets Patientoplevelse 2025. De modtager prisen for sammen at sikre unge patienter med kronisk sygdom en tryg overgang fra ungeafdeling til voksenafsnit.

Læs mere

Nyskabende projekt i det nære sundhedsvæsen forebygger genindlæggelser

’Bliv trygt hjemme’ er et nyskabende projekt mellem akutsygeplejersker, praktiserende læger og regionale akutmodtagelser. Flere syge bliver behandlet derhjemme, og det forebygger indlæggelser på sygehuset. Regionerne får med sundhedsreformen ansvaret for akutsygeplejen, og det vil det bane vej for flere gode samarbejder på tværs af fagligheder. Det mener Christoffer Buster Reinhardt, formand for det nære sundhedsvæsen i Danske Regioner.

Læs mere