Bedre lægedækning bliver et omdrejningspunkt for Danske Regioner, når forhandlingerne om en ny overenskomst med Praktiserende Lægers Organisation begynder senere i april. Her vil Danske Regioner bl.a. have fokus på, hvordan læger i yderområderne kan få mere tid til den enkelte patient. Der har patienterne ofte flere sygdomme, er ældre og har brug for mere opmærksomhed fra den praktiserende læge.
Der skal skabes en bedre balance i de praktiserende lægers vilkår på tværs af landet, og hensigten er at gøre det mere attraktivt at søge til yderområderne frem for til øvrige områder. Heino Knudsen, formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN), mener, at patientantallet hos de praktiserende læger i højere grad skal tilgodese de mest syge danskere:
- Vi kan ikke være bekendt, at de danskere der har størst behov for en læge, har dårligst lægedækning. Der findes ingen snuptagsløsning, men et vigtigt skridt på vejen er en mere fair fordeling af praktiserende læger, så de mest syge danskere får bedre lægedækning, fordi de har det største behov for at blive tilset, siger han og tilføjer:
- Vi bliver nødt til at prioritere lægedækning i yderområderne og gøre det mere attraktivt at arbejde der, hvor behovet og arbejdsbyrden er størst. For det er kun rimeligt for at sikre lægerne en nogenlunde ens arbejdsbyrde i dagligdagen. En vej at gå er, at vi skruer antallet af patienter ned hos de læger, der praktiserer i områder hvor borgerne i gennemsnit er mest syge, mens læger i områder med patienter, der er yngre og mere raske, bør tage flere patienter end i dag, lyder det fra Heino Knudsen.
Større lighed for de mest syge danskere
Alle praktiserende læger skal i dag som minimum have 1.600 patienter, før der kan lukkes for tilgang, uanset befolkningens sundhedstilstand. Og der er stort set ikke forskel på den honorering, almen praksis får. Det betyder, at hvis de praktiserende læger skal have mulighed for færre patienter i visse områder, fordi patienterne generelt er ældre og mere sygdomsramte og derfor har brug for mere tid, så vil indtjeningen i de områder blive lavere end i dag.
Patientantallet i områder med ældre befolkning og stor sygdoms forekomst bør ifølge Danske Regioner være lavere end de 1.600, og hvis det for alvor skal blive attraktivt at være praktiserende læge i yderområder med de mest syge borgere, skal man som læge ikke opleve, at det bedst kan betale sig at få en klinik i de områder, hvor borgerne ikke kræver så meget af den praktiserende læge.
Derfor skal en del af de midler, regionerne vil prioritere til almen praksis gå til at sikre, at læger i yderområder ikke mister indtjening ved at have færre patienter. Målet er at sikre større lighed i sundhedsvæsenet for de mest syge danskere, fremhæver Heino Knudsen:
- Det er oplagt, at patienttallet bør indgå i vores forhandlinger, og vi mener, at der er brug for at se på honoreringen for at gøre det lige så attraktivt at være læge for dem med det største behov. Samtidig kan vi godt se for os, at en del af midlerne til almen praksis bl.a. til den demografiske udvikling kun kommer sektoren til gode i takt med, at vi lykkes med at få flere praktiserende læger ud i yderområderne, siger han og uddyber:
- Med 5.000 praktiserende læger i løbet af de kommende år er det klart, at hver enkelt læge skal have færre patienter tilknyttet end kravet er i dag. Det flugter fuldstændig med, at vi ønsker, at de praktiserende læger skal være endnu mere centrale i sundhedsvæsenet end i dag. Og dermed at de får en større betydning i den samlede opgaveløsning. Men vi er nødt til at få hul på vores udfordringer med lægedækning. Og derfor giver det god mening, at vi i en periode sætter patienttallet op i nogle områder, for at vi kan skabe bedre balance i hele landet.
Udover patienttal og understøttelse af praktiserende læger i yderområder, forventer Danske Regioner, at bl.a. øget tilgængelighed og ny honorarstruktur kommer på bordet ved forhandlingerne om en ny overenskomst.
Bedre lægedækningen og styrkelse af almen praksis omtales også i Danske Regioners nye udspil om det nære sundhedsvæsen, ’I en nær fremtid’, der handler om de første skridt mod et nært sundhedsvæsen med høj, ensartet kvalitet og lige adgang.