Beretning 2023
2023 har været et år præget af høj aktivitet og stram økonomi. Samtidig har vi taget hul på debatten om, hvordan vi indretter et mere bæredygtigt sundhedsvæsen for fremtiden.
"Danske Regioner hilste regeringens Sundhedsstrukturkommission velkommen, da den blev nedsat i marts 2023. Vi har glædet os over, hvordan medlemmerne har prioriteret at komme rundt i sundhedsvæsenet for at hente inspiration i de mange gode tiltag."
"Vi er enige i, at det er tid til at se på, hvordan vi også strukturelt fremmer en udvikling af det nære sundhedsvæsen med høj ensartet kvalitet og tilstrækkelig kapacitet. Derfor kom Danske Regioner i november med et politisk udspil, der samler vores visioner og konkrete løsningsforslag til fremtidens sundhedsvæsen."