Vi er lykkedes med meget i det danske sundhedsvæsen. Men vi må også konstatere, at opgaven med at udvikle det nære sundhedsvæsen har været forsømt i mange år.
Sidste år blev godt 57.000 borgere over 65 år indlagt akut med noget, der i mange tilfælde kunne have været forebygget, hvis sygdommen havde været behandlet i tide. Det har store konsekvenser for den enkelte, og det er ikke en effektiv måde at bruge skattekronerne og de begrænsede ressourcer i sundhedsvæsenet på.
Derfor har vi de seneste år taget vigtige skridt, der driver en udvikling i det nære sundhedsvæsen frem. Så flere kan behandles tidligt, tæt på eget hjem, og så færre får behov for indlæggelse. Men vi kan også konstatere, at den udvikling, vi ønsker, begrænses af de eksisterende rammer, der opdeler ansvaret og finansieringen af sundhedsindsatsen i forskellige sektorer.
Et klart ansvar for at udvikle de nære sundhedstilbud
Der mangler en drivkraft – en motor – der kan udvikle sundhedsvæsenet uden for hospitalerne. Det gælder de tilbud, som forebygger sygdom og indlæggelse. Tilbud, der understøtter, at mere behandling foregår i – eller tæt på – borgerens hjem, og de tilbud, der støtter borgerne i et godt liv med både somatisk og psykisk sygdom eller med behov for genoptræning.
Den eneste vej til at skabe en kraftig motor med incitament til at investere i udvikling af det nære sundhedsvæsen og sikre den nødvendige forebyggelse, er at samle ansvaret for alle sundhedstilbud, både hospitaler og nære tilbud, ét sted. Fordi sektorgrænser, kassetænkning og opdelt lovgivning har vanskeliggjort udviklingen af de nære tilbud. Og fordi ansvaret for en samlet sundhedsindsats og et samlet budget vil give stærke incitamenter til at udbygge det, der både er godt og nært for borgerne, og som samtidig reducerer samfundsomkostningerne og aflaster hospitalerne.
Den udvikling sikres bedst i en decentral struktur med en direkte folkevalgt ledelse, som kan sikre borgernes stemme, sætte retning for udviklingen og prioritere ressourcer og opgaver i sundhedsvæsenet.
Fem principper for en sundhedsreform
Danske Regioner mener derfor, at en reform af sundhedsstrukturen bør tage udgangspunkt i følgende principper:
En sundhedsreform
- skal sikre et samlet ansvar for hele kæden af sundhedsydelser, så borgerne oplever et sammenhængende sundhedsvæsen.
- skal sikre et sundhedsvæsen, der har kapacitet og incitament til at drive udviklingen af de nære og forebyggende sundhedstilbud og modvirke geografisk og social ulighed i sundhed.
- skal sikre høj kvalitet i udredning og behandling i hele sundhedsvæsenet.
- skal sikre en decentral struktur med direkte folkevalgt ledelse af sundhedsvæsenet.
- skal begrænse bureaukrati og spild.