Gå til indhold

Fysioterapi

Fysioterapi i praksissektoren omfatter både almen fysioterapi, vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi.

De tre områder er reguleret i tre forskellige overenskomster. En fysioterapeut, der ønsker at tilslutte sig overenskomsten for almen fysioterapi tilslutter sig dog samtidig overenskomsten for vederlagsfri fysioterapi. Ridefysioterapi leveres af fysioterapeuter, som er tilknyttet en rideskole eller rideklub.

Regionerne yder tilskud til den almene fysioterapi, mens kommunerne yder tilskud til vederlagsfri fysioterapi.

For alle tre områder gælder det, at der skal foreligge en henvisning fra egen læge, speciallæge i ortopædisk kirurgi eller reumatologi, før behandling hos fysioterapeuten kan påbegyndes. Patientgruppen, som kan henvises til fysioterapi, er forskellig inden for de tre overenskomster.

Alle borgere kan henvises til almen fysioterapi, mens den vederlagsfri fysioterapi (kommunalt område) omfatter:

a) personer med varigt svært fysisk handicap og
b) personer uden svært fysisk handicap med progressiv sygdom.

Personer, der er berettiget til vederlagsfri fysioterapi, er ligeledes berettiget til vederlagsfri ridefysioterapi. Derudover er blinde og svagtseende berettiget til ridefysioterapi med tilskud fra regionen, ligesom regionen kan beslutte at give tilskud til flere patientgrupper. 

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Pia Lund Lunøe2
Hvis du vil vide mere

Kontakt

Billede af Peter Christian Madsen
Relaterede nyheder

Læs mere

Sundhedsvæsnets beredskab skal gøres mere robust og det er en national opgave

Den voksende globale usikkerhed øger truslerne mod det danske sundhedsvæsen. Sundhedsvæsenets beredskab skal derfor gøres mere robust mod ekstraordinære kriser. Danske Regioner mener, det er en fælles opgave at opskalere sundhedsvæsnets beredskab, så vi kan modstå trusler udefra.

Læs mere

Prisvindende initiativ sikrer tryg overgang fra ung til voksen i sundhedsvæsenet

Afdeling for Hormon- og Knoglesygdomme på Aarhus Universitetshospital vinder sammen med Børn- og Ungeafdelinger i Region Midtjylland og Region Nordjylland Prisen Årets Patientoplevelse 2025. De modtager prisen for sammen at sikre unge patienter med kronisk sygdom en tryg overgang fra ungeafdeling til voksenafsnit.

Læs mere

Regionernes formand: Vi har brug for hinanden

Sammen skal vi sikre, at Danmark er et trygt land at være ung i, være gammel i og blive syg i. Det gør vi ved at arbejde sammen og lytte til hinanden, siger Danske Regioners formand i sin tale på Regionernes Politiske Topmøde.

Læs mere

Nyskabende projekt i det nære sundhedsvæsen forebygger genindlæggelser

’Bliv trygt hjemme’ er et nyskabende projekt mellem akutsygeplejersker, praktiserende læger og regionale akutmodtagelser. Flere syge bliver behandlet derhjemme, og det forebygger indlæggelser på sygehuset. Regionerne får med sundhedsreformen ansvaret for akutsygeplejen, og det vil det bane vej for flere gode samarbejder på tværs af fagligheder. Det mener Christoffer Buster Reinhardt, formand for det nære sundhedsvæsen i Danske Regioner.

Læs mere