Her kan civilsamfundsorganisationer hjælpe regionerne med, hvilke målgrupper vi skal have særlig opmærksomhed på, og hvordan vi hjælper dem mere lokalt. Det kan ske både ved, at civilsamfundsorganisationer hjælper de frivillige ind i sundhedsvæsenet, men også ved, at vi i sundhedsvæsenet kan samarbejde med civil-samfundsorganisationer om, at der er hjælp at hente, når der er behov udenfor sundhedsvæsenets matrikler. For eksempel ved at henvise til lokale tilbud drevet af frivillige og civilsamfundsorganisationer.
Den engelske betegnelse ’social prescribing’ beskriver netop, at en sundhedsprofessionel, eksempelvis en praktiserende læge, henviser borgere og patienter til lokalt forankrede aktivitets- og kulturtilbud og det foreningsliv, som vi står stærkt på i Danmark. På dansk bruges betegnelsen sociale henvisninger eller fællesskabshenvisninger.
I Danmark er et eksempel på en fællesskabshenvisning tilbuddet om mødregrupper for nybagte mødre, der får tilbud om et fællesskab med andre nybagte mødre fra lokalområdet. Et andet er fodboldhold for prostatakræft-patienter eller lungekor for patienter med KOL eller andre vejrtrækningsproblemer. Erfaring viser, at henvisninger til frivillige tilbud og fællesskaber kan bidrage til bedre sundhed, trivsel, egenomsorg og sociale relationer, hvilket kan have positiv effekt på folkesundheden og bidrage til at mindske social ulighed i sundhed.
En forudsætning er dog, at der eksisterer overblik over hvilke tilbud der findes. Det er heldigvis også undervejs flere steder – Sundhed.dk har lavet et overblik over patientforeningers rådgivning og tilbud, og på socialkompas.dk kan man finde lokale tilbud og indsatser i sin kommune. Regionerne arbejder videre med at undersøge muligheden for at styrke koblingen direkte mellem sundhedsprofessionelle og almen praksis til civilsamfundet og frivillige tilbud.
