Det går på mange måder den forkerte vej med folkesundheden i dag. Flere og flere lider af kroniske sygdomme, som kunne forebygges, og næsten halvdelen af danskerne er meget generede af smerter eller ubehag i hverdagen. Samtidig ser vi, at mistrivsel er et voksende problem hos vores børn og unge. Fremskrivninger viser, at den stigende forekomst af kroniske sygdomme vil fortsætte, og at flere også vil udvikle psykiske sygdomme. Samtidig ved vi, at sundhed og sygdom er skævt fordelt. Det koster menneskeliv, livskvalitet og samfundskroner.
Den voksende sygdoms- og trivselsbyrde kalder på en styrket og fælles forebyggelsesindsats. Det handler både om at forebygge, at sygdom og mistrivsel opstår, men også at det ikke forværres. Hvis vi skal sikre et bæredygtigt sundhedsvæsen i fremtiden, skal vi styrke forebyggelsesindsatsen nu, så vi kan mindske behovet for behandling og rehabilitering. Det kræver et tæt samarbejde mellem regioner, kommuner, civilsamfundet, m.fl.
Regionerne har en vigtig rolle i forebyggelsesindsatsen. Vores rolle er blandt andet at forske, rådgive, stille data og analyser til rådighed for samarbejdspartnere, sikre en systematisk forebyggelsesindsats ved patientkontakter samt facilitere og indgå i partnerskaber.
Hvis vi for alvor skal forbedre folkesundheden i Danmark kræver det, at vi på tværs af samfundet samarbejder og tager ansvaret på os. Vores sundhed og trivsel påvirkes af mange forskellige faktorer. Vi påvirkes af de vilkår, vi vokser op under, de ressourcer vi har til rådighed, de relationer vi indgår i, og de steder vi færdes. Derfor har rigtig mange politikområder og aktører afgørende betydning for danskernes sundhed og social ulighed i sundhed.
Folkesundhedslov
Danske Regioner opfordrer sammen med 71 andre organisationer Folketinget til at vedtage en folkesundhedslov. En folkesundhedslov kan være en politisk ramme og løftestang til at skabe mere sundhed, bedre trivsel og et mere bæredygtigt Danmark.
En folkesundhedslov skal være en politisk ramme for et mere forpligtende, systematisk, langsigtet og i sidste ende mere effektfuldt samarbejde om forebyggelse og sundhedsfremme på tværs af politikområder, sektorer, og velfærdsområder. En folkesundhedslov skal blandt andet forpligte kommuner, regioner og statslige myndigheder til at involvere flere parter, herunder civilsamfundet, systematisk i arbejdet med at skabe sundhed for alle.
Med en folkesundhedslov sker en aktiv stillingtagen på tværs af stat, regioner og kommuner med fokus på, hvordan vi gør sunde valg til nemme valg, understøtter mental sundhedsfremme og skaber gode rammer for fysisk og psykisk trivsel og fællesskaber – uanset om det gælder byplanlægning, transport, kultur og fritid, fødevarer, tobak, alkohol, uddannelse, sociale indsatser eller beskæftigelse.
