Vi har de seneste 10-15 år oplevet et markant løft i kvaliteten i det danske sundhedsvæsen. Men der er stadig plads til forbedringer. Det kræver, at vi i alle dele af sundhedsvæsenet fokuserer på kvalitet og de resultater, som vi skaber for patienterne, og at vi måler på, hvor gode vi er til at opnå de ønskede resultater.
Væk fra proces- og registreringskrav
Der er tale om en helt ny tilgang til arbejdet med kvalitet og styring. Vi skal væk fra proces- og registreringskrav og hen imod systematisk forbedringsarbejde, hvor ledelser og medarbejdere løbende følger op, vurderer og drøfter de vigtigste nøgletal. Sundhedsvæsenet skal blive bedre til at dokumentere, hvordan vi skaber størst værdi for patienterne inden for den givne ramme.
Forbedringsarbejdet skal ses som en del af kerneopgaven for sundhedsvæsenet. Kvalitetsdatabaser og forskere går i dybden med forsøg og resultater på udvalgte områder en periode efter, at patienterne er færdigbehandlet. Der skal ske en løbende opfølgning på kvalitet og resultater baseret på tal og oplysninger om afdelingens og sygehusets egne patienter.
Sundhedsdata skal i spil
De mange gode sundhedsdata skal bringes i spil og understøtte en dialog om, hvordan indsatsen kan tilrettelægges bedre og mere effektivt. Det gælder både i sygehussektoren og på tværs af sektorer.
Den nye kvalitetsdagsorden skal ledsages af en mere nuanceret styring af sundhedsvæsenet med et mere balanceret fokus på aktivitet, omkostninger, kvalitet og resultater. Styringen må ikke hindre udvikling og udbredelse af de mest effektive arbejdsmetoder og skal understøtte kvalitet og sammenhæng.
