Gå til indhold

Kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark

Gode vækstvilkår i Danmark kræver, at virksomheder i hele landet kan rekruttere arbejdskraft med de rette kompetencer. Danske Regioner har derfor samlet de regionale erfaringer på området i 10 konkrete anbefalinger, der skal medvirke til at sikre fremtidens forsyning af kvalificeret arbejdskraft.

Et gryende økonomisk opsving er over Danmark. Der er tegn på stigende vækst, ledigheden falder og eksporten vokser. Udviklingen trues dog af begyndende mangel på kvalificeret arbejdskraft, der kun ser ud til at blive værre i de kommende år.

For at sikre den fremtidige forsyning af kvalificeret arbejdskraft er det derfor nødvendigt, at vi i fællesskab tager ansvar for at løse udfordringerne. I udspillet "Kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark" har Danske Regioner samlet de regionale erfaringer på området og giver på den baggrund 10 konkrete anbefalinger til løsninger, der aktivt kan bidrage til at skabe bedre match mellem virksomheder og arbejdsstyrke - både nu og i fremtiden.

De 10 anbefalinger er organiseret under tre hovedudfordringer:

Mangel på højtuddannet og specialiseret arbejdskraft

1. Uddannelserne skal passe bedre til erhvervslivets behov i hver region

2. Antallet af studiepladser skal bestemmes ud fra det nuværende og fremtidige behov for arbejdskraft

3. Bedre rekruttering og fastholdelse af internationale talenter

Flere faglærte

4. Erhvervsuddannelserne skal være tilgængelige og attraktive for de unge

5. Flere forpligtende uddannelsessamarbejder og flere campusløsninger

6. Hæv niveauet hos kommende erhvervsskoleelever

7. Flere skal vælge erhvervsuddannelser efter folkeskolen

Behov for bedre opkvalificering af arbejdsstyrken

8. Bedre virksomhedsbetjening og større forventninger til virksomhederne

9. Adgang til fleksibel voksen- og efteruddannelse i hele landet

10. Opkvalificering rettet mod virksomhedernes konkrete behov

 

Læs hele udspillet her.

 

Hvis du vil vide mere

Kontakt

TEMA

Kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark

Gode vækstvilkår i Danmark kræver, at virksomheder i hele landet kan rekruttere arbejdskraft med de rette kompetencer. Prognoser peger på, at der i 2020 vil mangle over 30.000 faglærte, mens der vil være over 100.000 ufaglærte i overskud.

Danske Regioner har samlet de regionale erfaringer om rekruttering i 10 konkrete anbefalinger, der skal medvirke til at sikre fremtidens forsyning af kvalificeret arbejdskraft.