Flere campus skal sikre uddannelsesmuligheder til unge i hele landet 11.10.2023 Mange erhvervsskoler og gymnasier i yderområderne er truet af lukning. Derfor kommer Danske Regioner nu med et nyt uddannelsesudspil. Det skal inspirere regeringen til at fjerne barriererne for samarbejder mellem uddannelser. Samarbejde og samling af uddannelser i campus er nødvendigt for at sikre unges uddannelsesmulighederne i hele landet.
Søg penge til forskning i forebyggelse 10.10.2023 Der er nu igen åbent for ansøgninger til 'Den Fælles Regionale Pulje til Forskning i Forebyggelse'. – Hvis vi skal løfte folkesundheden, er det afgørende at investere målrettet i forebyggelse, siger Karin Friis Bach, formand for Danske Regioners sundhedsudvalg.
MinSundhed-appen giver dig en direkte linje til nærmeste hjælp 03.10.2023 Nu bliver det lettere at finde frem til hurtig hjælp som f.eks. tandlægevagten, lægevagten, den nærmeste psykiatriske akutmodtagelse og Livslinien. Fremover vil alle akuthjælpstilbud nemlig være samlet i MinSundhed-appen, som i forvejen ligger på de fleste danskeres telefon.
Regioner og praktiserende speciallæger styrker indsatsen for plastikkirurgien 03.10.2023 En ny aftale for de praktiserende speciallæger i plastikkirurgi skal give kortere ventelister, øge gennemsigtigheden og sikre bedre sammenhæng mellem speciallægepraksis, almen praksis og hospitaler.
Navneskilte uden fulde navne skal beskytte medarbejdere bedre 03.10.2023 Danske Regioners bestyrelse vil give regionale medarbejdere ret til at vælge, om deres navneskilte kun skal vise dele af deres navn -fx fornavn. Det sker for at øge trygheden hos ansatte.
Cheflæge Birgitte Klindt Poulsen udnævnt til ny næstformand i Medicinrådet 29.09.2023 Da den ene af de to formænd for Medicinrådet, Steen Werner Hansen, som led i et rotationsprincip fratræder ved årsskiftet, ændres der i formandskabet, så der frem over vil være en formand og en næstformand frem for to formænd. Nuværende medlem af rådet, Birgitte Klindt Poulsen, er i dag af Danske Regioners bestyrelse er blevet udnævnt til ny næstformand. Jørgen Schøler Kristensen fortsætter som formand.
Helene Probst ny lægefaglig direktør i Danske Regioner 28.09.2023 En enig bestyrelse for Danske Regioner har i dag besluttet, at Helene Probst pr. 1. november ansættes som ny lægefaglig direktør i Danske Regioner.
Danske kommuner sætter ambitiøse klimamål som bidrag til den nationale målsætning 25.09.2023 De danske kommuner står til at bidrage væsentligt til den grønne omstilling, viser en ny analyse af 92 kommuners klimaklimahandlingsplaner. Kommunerne sigter efter at reducere udledningen af drivhusgasser med 76% i 2030.
To ud af fem sygeplejersker vil gerne vende tilbage 20.09.2023 Danske Regioner og Dansk Sygeplejeråd er gået sammen om at undersøge, hvad der skal til, for at få nogle af sygeplejerskerne til at vende tilbage.
Regionernes budgetaftaler er i hus 20.09.2023 Alle fem regioner har nu budgetaftale på plads for 2024. Regionerne holder rammen som er aftalt med regeringen.