Gå til indhold

Luk

Søg

Luk

Klima

Regionernes klimaaftryk fra el, varme og transport er faldet med 45% på blot fem år

Nye tal viser, at regionerne lige nu er godt på vej til at realisere deres målsætning om at reducere klimaaftrykket fra drift af egne bygninger og transport med 75% før 2030.

Det går rigtig godt med at få reduceret regionernes klimaaftryk fra bygningsdrift og transport; områder der samlet tegner sig for ca. en tiendedel af regionernes samlede klimabelastning.

I 2020 præsenterede regionerne med udspillet ”Grønne Hospitaler og Institutioner” et ambitiøst mål om at reducere CO2-udledningerne fra el, varme og transport med 75% inden 2030 i forhold til 2018.

Nu viser nye tal fra rådgivningsfirmaet NIRAS, at de fem danske regioner i perioden 2018-2023 har reduceret det samlede klimaaftryk fra el, varme og transport fra 215.800 tons CO2 til 119.100 tons CO2. Det svarer til et fald på hele 45% på blot fem år.

- Vi glæder os over, at regionerne allerede nu er over halvvejs i mål med at reducere klimaaftrykket fra driften af egen bygningsmasse. Zoomer vi lidt ud, er der dog andre felter, hvor vi stadig står foran en meget stor opgave. Det gælder i forhold til at reducere de forbrugsbasserede udledninger og klimaaftrykket fra det, vi indkøber og forbruger på sundhedsområdet. Det arbejder vi også benhårdt på af løfte, siger Camilla Hove, der er formand for Danske Regioners udvalg for miljø og klima.

Mange tiltag i regionerne

Den største del af faldet (85%) skyldes, at Danmark som helhed er nået langt med den grønne omstilling og f.eks. bruger en stor andel grøn energi. De nye tal viser dog også, at den resterende del af faldet (15%) skyldes regionernes egne indsatser.

- Der foregår rigtig mange tiltag ude i regionerne for at sænke forbruget af el og varme i vores bygningsmasse. Og det er en udvikling, der vil blive forstærket endnu mere i de kommende år, siger Camilla Hove.

Lavere klimaaftryk trods stigende aktivitet

Den markante reduktion af klimaaftrykket fra bygningsdrift og transport er sket, selv om aktiviteten på sygehusene er på vej op igen efter faldet i 2020-21 under covid19-epidemien.

Samtidig viser tallene, at mens elforbruget har været svagt stigende i perioden og nu ligger 4,5% over forbruget i 2018, så er varmeforbruget faldet med hele 13%.

- Det har helt sikkert også spillet en rolle på klimaaftrykket, at man i denne periode bl.a. har taget to, nye store hospitaler i brug. Aarhus Universitets Hospital i 2019 samt Gødstrup i 2022. De er bygget efter nye energistandarder og forbruger dermed mindre varme, siger Camille Hove.

Læs rapporterne fra NIRAS:

FAKTA

Regionernes mål omkring klimaaftrykket

  • Udspillet ”Grønne Hospitaler og Institutioner” fra 2020, indeholder målsætningen om, at klimaaftrykket fra regionernes forbrug af el, varme og transportydelser skal reduceres med 75% fra 2018 frem mod 2030.
  • Dermed ligger regionerne foran den generelle danske målsætning om at sænke udledningen af CO2 med 70% inden 2030.
  • I hele tal betyder det, at regionernes hospitaler og institutioner skal gå fra at udlede 215.800 tons CO2 (2018) til at udlede 55.000 tons CO2 inden 2030 fra el, varme og transport.
  • Udspillet fra 2020 blev I 2024 fulgt op af den fællesregionale strategi ”Grønne Hospitaler”. Den går skridtet videre og inkluderer også klimabelastningen fra indkøb og forbrugsbaserede udledninger. Strategien indeholder tre handlingsspor om: 1) indkøb, 2) cirkulær økonomi og adfærd og 3) energi, transport og bygninger.
  • Opgørelsen af regionernes klimabelastning med hensyn til transport dækker blandt andet ambulancekørsel, patient-befordring, lægevagts-kørsel, tjenestekørsel for personale, akuthelikopter, tjeneste-relateret flytransport for personale mv. Den regionale kollektive trafik indgår derimod ikke.
FAKTA

Faldet i regionernes klimaaftryk

  • Fra 2018-23 er regionernes klimaaftryk (fra el, varme og transport) faldet fra 215.800 tons CO2 til 119.100 tons CO2. Et fald på i alt 45%
  • Fra 2018-23 er regionernes elforbrug vokset med 4,5% svarende til et klimaaftryk på 98.792 tons CO2. På grund af de faldende emissionskoefficienter er klimaftrykket fra dette elforbrug imidlertid faldet til 41.405 tons CO2 – et fald på knap 42%
  • Fra 2018-2023 er regionernes varmeforbrug faldet med godt 13%. Sammen med de faldende emissionskoefficienter har det sænket klimaaftrykket fra 90.989 tons CO2 til 48.738 tons CO2 – et fald på godt 46%.
  • Endelig er regionernes klimaaftryk fra biltransport i perioden 2018-23 faldet med 8% til 25.419 tons CO2, mens klimaaftrykket fra fly- og helkoptertransport er faldet med 1,3% til 8.299 tons CO2.
FAKTA

Regionernes klimatiltag

Blandt regionernes mange tiltag er energirenoveringer og andre tiltag for at effektivisere energiforbruget. Andre steder har man gået fra at bruge olie og naturgas til andre energiformer. Og endelig handler det om øget brug af el-drevne køretøjer.

Case 1;

På Rigshospitalet i København har Region Hovedstaden udnyttet overskudsvarmen fra køleringen til at varme centralvarmesystemet op ved hjælp af nye store varmepumper. På hospitalet er der behov for køling og varme hele året for at sikre et korrekt indeklima i operationsstuerne, sikre afkøling af scannere m.m. Anlægget producerer cirka 13 GWh varme hvert år, men har øget elforbruget til varmepumperne med små 2 GWh/år. Dette giver en årlig besparelse på lidt over 4 millioner kroner og cirka 150 tons mindre CO2. Projektet er udført og er i dag i sidste afleveringsfase.

Case 2;

I samlingen af Aarhus Universitetshospital i 2019 blev der allerede indtænkt udnyttelse af overskudsvarmen fra køleproduktionen, som årligt bidrager med cirka 13 GWh svarende til ca. 1/3 af hospitalets samlede varmeforbrug. Jagten på yderligere energioptimeringer fortsætter dog uændret, og der overvejes både nye energivenlige løsninger og optimering af eksisterende anlæg.
Derudover har integrationen af en ny energivenlig løsning på Aarhus Universitetshospitals 85 operationsstuer har givet en årlig besparelse på 1.800 MWh svarende til cirka 1 års elforbrug for 310 husstande. På operationsstuer er der mange krav til ren luft og et konstant overtryk, hvilket er meget energitungt men også nødvendigt for at overholde hygiejnekrav. Et pilotprojekt på styringen af ventilationen med installering af bevægelsessensorer viste så gode resultater, at det efterfølgende blev en fast løsning på alle operationsstuer. I operationstiden er intet ændret, men når operationsstuerne ikke er bemandet, går ventilationen på standby, og hospitalet undgår at bruge unødig energi.

Et tredje energibesparende tiltag er en optimering af hospitalets fire kompressoranlæg. Det har sænket elforbruget med 180 MWh, reduceret de årlige vedligeholdelsesomkostninger med 300.000 kroner og forlænget anlæggenes levetid. Før var det kompressorerne, der konstant var på arbejde for at holde det ønskede lufttryk. I dag kan kompressorerne få lov til at køre på deres mest energioptimale tryk, mens det er en tilknyttet regulator, der sikrer, at hospitalet altid har det rette tryk på den medicinske luft.”

Case 3;

På Sygehus Sønderjylland i Sønderborg er varmecentralen i 2024 blevet opgraderet med to nye energieffektive varmepumper. Varmepumperne betyder et farvel til de gamle gas- og oliebaserede opvarmings- og kølesystemer og velkommen til en fossilfri og mere effektiv varmeproduktion. Tilpasningen af varmeproduktionen på sygehuset i Sønderborg er resultatet af et innovativt partnerskab om mellem DANFOSS, Sønderborg Varme og Sygehus Sønderjylland. Gennem partnerskabet forventer sygehuset reduktioner i energibehovet på knap 30.000 MWh hvert år. Hospitalet forventer samtidig at kunne levere godt 15.000 MWh overskudsvarme tilbage til nettet (svarende til det årlige varmeforbrug i godt 850 gennemsnitlige danske husstande).

Case 4;

COVID19-epidemien førte i 2020-2021 til et fald i aktiviteten på mange danske sygehuse - inklusive de nordjyske. Derfor besluttede Region Nordjylland i 2020-2021 at rykke en række allerede planlagte energisparetiltag frem på størstedelen af deres hospitalsmatrikler. Der er tale om en bred vifte af tiltag, hvor der blandt andet har været fokus på energi- og driftsbesparelser i forbindelse med ventilationsanlæg, køleanlæg, varmeanlæg, udskiftning af tag/bedre isolering, udskiftning af vinduer, renovering af facader, renovering af varmeforsyning, opsætning af nye lyskilder, efterisolering af tagrum, driftsoptimering af elevatorer mv. I alt har den økonomiske ramme for disse tiltag har været på cirka 55 millioner kroner. Dertil kommer, at man er gået over til varmepumper og fjernvarme flere steder. Nye opgørelser (fra NIRAS) over varmeforbruget på hele bygningsområdet i Region Nordjylland peger på et fald fra knap 68.500 MWh (2022) til 65.500 MWh (2023). For regionens hospitaler er der specifikt tale om et fald i varmeforbruget fra cirka 50.800 MWh (2022) til 47.200 MWh (2023). det svarer til et fald på godt 7%. Tallene indikerer, at de energisparetiltag, der er blevet sat i gang, har givet resultater.

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Pressekontakt

Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller på pressekontakt@regioner.dk

RELATEREDE NYHEDER

Læs mere

De fødendes tilfredshed med hospitalerne er stor   

86 procent af de adspurgte, der fødte sidste år, var tilfredse med fødselsforløbet. Det viser en ny stor undersøgelse af tilfredsheden, hvor 8.878 kvinder har svaret.

Læs mere

Tre fjerdedele af patienterne i psykiatrien er tilfredse

76 procent af de psykiatriske patienter er i høj eller meget høj grad tilfredse med børne- og ungepsykiatrien, og 74 procent er tilfredse blandt de voksne. Det viser en ny stor Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelserne, LUP.

Læs mere

Næsten ni ud af ti patienter er tilfredse med hospitalerne

87 procent af over 400.000 patienter med fysiske lidelser, er tilfredse med hospitalerne. Det viser en ny stor måling af patienternes oplevelser med sundhedsvæsenet. 

Læs mere

40,6 mio. kr. til at brede kunstig intelligens-løsninger ud til flere dele af landet

Fra analyse af knoglebrud og ledskader i sundhedsvæsenet til tale-til-tekst i sundheds- og ældreplejen. Regeringen, Danske Regioner og KL sætter penge af til at udbrede tre kunstig intelligens-indsatser på sundheds- og ældreområdet i kommuner og regioner

Læs mere
Alle nyheder