Arbejdsmiljø
Af Lars Gaardhøj, formand for Danske Regioners løn- og praksisudvalg. Debatindlægget blev bragt i Altinget den 7. februar 2025.
Den 9. december kom speciallæge i almen medicin Daniel Sindhøj med et opråb i Altinget Sundhed. Her opfordrer han til, at man tager en række tiltag i brug, der skal lette de praktiserende læger i deres hverdag. Baggrunden er, at halvdelen af de praktiserende læger er udbrændte.
Konkret peger Daniel Sindhøj på flere tiltag: Han mener blandt andet, at private sundhedsforsikringer bør adskilles fra det offentlige rum; At arbejdsmarkedets krav til lægeerklæringer skal skærpes; Og at det ikke skal være læger, der sætter patienterne på dosispakket medicin.
Danske Regioner mener, at der er tale om både gode og interessante forslag, som vi i vidt omfang både kender og drøfter. Generelt er det vigtigt, at vi bruger de samlede sundhedsressourcer rigtigt. Samtidig oplever vi, hvordan de praktiserende læger flere steder i Danmark er en begrænset og presset ressource. Derfor er det altid fornuftigt at se på, hvad man kan gøre for at støtte op under lægerne, så de får tid til deres kerneopgaver.
Et af de områder, det kunne være værd at kigge på, er forsikringsområdet. Daniel Sindhøj nævner blandt andet, at de private sundhedsforsikringers indtog har ført til, at flere og flere patienter kontakter lægen for at bruge deres sundhedsforsikring for at få en specifik ydelse, såsom scanninger, terapiforløb, diætist og så videre.
Det er meget relevant at få afdækket omfanget af opgaver i almen praksis afledt af sundhedsforsikringer. For det er jo tid/ressourcer der går fra fællesskabets sundhed og til de forsikrede.
Det er også relevant, når Daniel Sindhøj bringer spørgsmålet op om værdien af, at der udstedes diverse lægeerklæringer og -attester, og hvordan disse skal prioriteres. Vi må dog også erkende, at der både hos arbejdsgiverne, de sociale myndigheder, forsikringsselskaberne og andre er et stigende ønske og behov for disse lægeerklæringer og -attester.
Vi anerkender imidlertid, at der er eksempler fra attestområdet, som er enormt tidskrævende for den praktiserende læger. Og som samtidig ikke en del af deres kerneopgave. Derfor kunne vi godt tænke os en kritisk gennemgang af hele dette område for at vurdere, om mængden kan reduceres.
Et tredje forslag er spørgsmålet, om det er lægen, der skal afgøre, om medicin skal pakkes maskinelt, eller om det skal uddeles manuelt. Danske Regioner arbejder for at øge antallet af patienter på dosispakket medicin, fordi det giver større patientsikkerhed. Men det behøver ikke at være en læge, der ordinerer pakket medicin. I stedet så vi gerne, at den opgave lå hos apotekerne. I forvejen er det jo dem, der står for at dosispakke medicinen.
I forbindelse med implementeringen af sundhedsreformen, er vi meget åbne for en dialog både med Sundhedsstyrelsen og med de praktiserende læger om, hvilke opgaver som ikke bør ligge i almen praksis ud fra en aflastningsbetragtning.
Fremadrettet bør vi således tænke meget mere i, hvordan opgaverne kan passes til, og lægerne kan understøttes af andre.
I regionerne føler vi et stort ansvar for også med reformen at understøtte de praktiserende læger bedre, for deres arbejde er vigtigt.