Vi ved, hvad der skal til. Det er særligt den strukturelle forebyggelse, der kan gøre en forskel. Altså forebyggelse, der fx gælder prisen på en pakke cigaretter eller aldersgrænsen for køb af alkohol i detailhandlen. Vidensråd for Forebyggelse peger på, at strukturel forebyggelse kan betale sig og ofte har langvarig effekt. Vidensrådet beskriver en lang række initiativer, som kan bidrage til at løfte folkesundheden. Med andre ord: Vi har opskriften på flere gode liv. Så det er bare med at komme i gang! 

Vi har brug for en ambitiøs folkesundhedslov 

I Danske Regioner er vi glade for, at sundhedsreformen indeholder en folkesundhedslov. En folkesundhedslov har længe stået på vores ønskeseddel, og sammen med 70 andre organisationer har vi siden 2020 opfordret Folketinget til at vedtage loven.  
Der var dog skår i glæden, da vi læste, at folkesundhedsloven kun har til formål at styrke den strukturelle forebyggelse i kommunerne. Hvis vi for alvor skal løfte danskernes sundhed, så skal en folkesundhedslov gælde på alle niveauer. Nok kan en kommunal  forebyggelsesindsats betyde meget, men effekten står langt stærkere, hvis den bakkes op af nationale strukturelle tiltag. Hvis kommunerne skal arbejde for, at unge i højere grad indgår i fællesskaber uden alkohol og nikotin, kræver det, at alkohol og nikotin er langt mindre tilgængelig end i dag. Og hvis vi skal have flere til at spise sundt, hjælper det gevaldigt, hvis de sunde madvarer bliver billigere og lettere at komme til. Den patientrettede forebyggelse, som regionerne snart overtager, vil også stå stærkere, hvis den bakkes op af nationalt besluttede strukturelle indsatser, og hvis den bindes stærkt sammen med civilsamfundets tilbud. I Norge, der har en bredere gældende folkesundhedslov, er en større statslig forpligtelse da også i fokus netop nu, hvor landet står overfor at revidere sin folkesundhedslov. Hvis folkesundhedsloven skal lykkes og resultere i  bedre sundhed og mindre  social ulighed i sundhed, så skal forebyggelse integreres på tværs af både politikområder, offentlige myndigheder, civilorganisationer og private aktører. På tværs - på samme måde som med klimaloven, og fx med mål om, at flere danskere skal være en del af et fællesskab, at færre har en stillesiddende hverdag, eller at unge lever uden  røg og nikotin.

Stor forskel på ”kan og skal-opgaver” 

Det kan være godt, at folkesundhedsloven skal lægge op til en vis grad af frihed for kommunerne, da indsatsen selvfølgelig skal tage udgangspunkt i lokale forhold. Men der er nødt til også at være  en forpligtelse, så vi sikrer, at folkesundheden bliver prioriteret. Vi har set, hvordan forebyggelsen hurtigt kan blive nedprioriteret,  så snart de kommunale budgetter også skal række til andre vigtige opgaver. Derfor bør det være  en ”skal-opgave”  og ikke en ”kan-opgave”.  Sundhed  er ganske enkelt for vigtig til at være svageste led i en kommunal prioritering. Samtidig er det vigtigt, at en folkesundhedslov er med til at styrke en data- og vidensbaseret tilgang til forebyggelse. Regionerne kan bidrage med stærke forskningsmiljøer, ligesom der er gode erfaringer med at koble parter sammen på tværs af hospitaler, kommuner, civilsamfund og private i partnerskaber og forskningsprojekter, der afprøver nye veje til sundere liv. 
Denne appel blev  lang, men det skyldes, at forebyggelse er for vigtig  til at blive behandlet i  en bisætning. Forebyggelse er vejen til flere liv uden sygdom og  mistrivsel. Forebyggelse er vejen til et mere bæredygtigt sundhedsvæsen og til et samfund med større lighed i sundhed. Derfor er det vores håb, at ambitiøse planer for forebyggelse finder vej til både kræftplanen og folkesundhedsloven. 

Læs mere:

• Forebyggelse ifølge danskerne 2024, Trygfonden (pdf)