Regionerne spiller en stor og en vigtig rolle i uddannelsen af nye medarbejdere til sundhedsvæsnet. Det er imidlertid ikke en rolle, som de bliver kompenseret for.
I forrige uge indgik regeringen og en bred vifte af partier en aftale om en reform af professionsbachelor- og erhvervsakademi-uddannelserne. Her blev der blandt andet som noget helt nyt afsat et fast årligt millionbeløb, der direkte skal styrke praktikstederne. Der er tale om 30 mio. kroner i 2027, 70 mio. kroner i 2028-30 og derefter varigt 50 mio. kroner om året. Midlerne skal bruges til at uddanne praktikvejledere på uddannelserne.
- Det er positivt, at det specifikt i reformen bliver understreget, at praktikstederne i regionerne og kommunerne spiller en meget vigtig rolle som meduddannere. Og vi hilser det meget velkomment, at der nu sættes midler af til at styrke de konkrete initiativer, som Folketingets partier gerne vil fokusere på.
- Men uddannelsesopgaven skal ses bredere. Alene i sundhedsvæsenet er der årligt 25.000 praktikanter. Og det presser afdelingerne, hvor det ikke alene handler om at have praktikvejledere, men i det hele taget at have luft og overskud til at gøre praktikanterne så dygtige som muligt, siger Bo Libergren, næstformand i Regionernes Løn – og Praksisudvalg.
Danske Regioner vil derfor lade spørgsmålet om flere midler til at finansiere praktikken indgå i forhandlingerne om den økonomiske aftale for regionernes budget for 2026.
Sikrer kvaliteten og reducerer frafaldet
Regionerne er meget store uddannelsessteder, da alle studerende på professionsuddannelserne inden for sundhed, skal i praktik i sundhedsvæsenet. I op mod 50% af tiden, er de studerende således i praktik ude på sygehusene.
- Vi prioriterer det højt at skabe gode uddannelsesmiljøer. Praktikken er vigtig i forhold til at sikre kvaliteten og reducere frafaldet. Men sygehusafdelingerne bliver mere og mere pressede. Det, vi ser over hele linjen, er at der bliver flere og flere studerende og elever, siger Bo Libergen.
Der er blandt andet brug for øgede midler til praktikken til løbende kompetenceudvikling og tidsmæssig prioritering af vejledningsopgaven.