Hvis vi for alvor vil gøre en forskel for klimaet, kan vi ikke nøjes med at se på det, som vi udleder fra sundhedsvæsnets egne bygninger og transport. Vi er også nødt til at se på vores indkøb og forbrug af produkter og serviceydelser. De udgør nemlig langt hovedparten af sundhedsvæsnets klimaaftryk.

Det kræver, at vi har medarbejderne med i udviklingen af de grønne tiltag. Så vi er sikre på, at tiltagene fungerer i en travl hverdag og ikke går ud over patientsikkerheden. Heldigvis har vi aldrig oplevet større engagement omkring den grønne omstilling i sundhedsvæsnet end nu.

Samtidig er vi nødt til at løfte sammen. Både på tværs af fagligheder, hospitaler og regioner. Der er ikke tid til, at vi opfinder den dybe tallerken flere gange. De tiltag, som har en positiv effekt for klimaet, skal vi hurtigt have bredt ud. Og her spiller medarbejderne igen en afgørende rolle i forhold til at implementere tiltag lokalt og skabe engagement omkring dem. Også de tiltag, som ikke er udviklet på ens egen afdeling.

Den grønne omstilling af sundhedsvæsnet er mange ting. Og vi har brug for alle fagligheder. Vi har brug for…

… lægen, der for eksempel vurderer, at en patient kan bruge en pulverinhalator i stedet for en sprayinhalator. Det halverer CO2-aftrykket.

… sygeplejersken, der med sit faglige blik er med til at vurdere, hvilket udstyr der er nødvendigt i en behandlingsprocedure. Og hvilket der ikke er, men som bliver smidt ud, når emballagen er åbnet, og ender som spild.

… jordemoderen, der hjælper fødende med smertelindring i form af lattergas. Men hvor lattergassen bliver samlet op og destrueret i stedet for at blive lukket ud i atmosfæren. Det sparer klimaet for flere hundrede tons CO2 om året.

… social- og sundhedsassistenten, der forholder sig kritisk til afdelingens forbrug af konkrete produkter. Og til om der måske er alternativer, som har mindre klima- og ressourceaftryk.

… serviceassistenten og rengøringsassistenten, der tager ansvar for affaldssorteringen og sørger for, at mest muligt bliver genanvendt.
… bioanalytikeren, der identificerer gentagne blodprøver på samme patienter, som i stedet kan lægges sammen. Og som derved både spare patientens tid og blod samt forbrug og analyser forbundet med blodprøvetagningen.

… ernæringsprofessionelle, der er med til at sænke CO2-udledninger gennem grønne indkøb. Dels ved at mindske madspildet i køkkenerne og fra patientens tallerken, dels ved at gøre den klimavenlige kost både velsmagende og nærende. 

Så ingen skal være i tvivl om, at vi vil den grønne omstilling fra sundhedsvæsnets side.

I 2024 offentliggjorde Danske Regioner en fællesregional strategi for Grønne Hospitaler med et ambitiøst mål: At halvere hospitalernes klimaaftryk inden 2035. Nu er vi i fuld gang med at omsætte visionen til handling. Regionerne samarbejder og stiller krav til deres leverandører. De udvikler nye indsatsområder og udbreder de mest effektive løsninger. Og de styrker medarbejdernes kompetencer i den grønne omstilling.  

Skal vi virkelig lykkes med den grønne omstilling af sundhedsvæsnet, har vi dog også brug for Christiansborgs tydelige opbakning, da de kan være med til at understrege vigtigheden og skabe bedre rammer. Og måske endnu vigtigere er Christiansborg nødt til at tage større ansvar, når det kommer til en af de mest effektive klimahandlinger, nemlig forebyggelse. Jo færre mennesker, der udvikler sygdom, jo mindre bliver behovet for medicin, behandlinger og ressourcetunge indsatser.

Det er på tide at prioritere forebyggelse højere. Både for folkesundhedens og klimaets skyld.

I sidste ende gælder det vores egen sundhed og vores børn og børnebørns. Her er alle de klimatiltag, der foregår i sundhedsvæsnet lige nu, et tydeligt bevis på, at hvor der er en grøn vilje, er der også en grøn vej. Og hvis vi kan lægge vores forbrug om og reducere vores klimaaftryk, samtidig med at vi leverer et sundhedsvæsen af højeste kvalitet, så kan andre sektorer også.