Gå til indhold

Trafik

Samfundet går glip af en større gevinst end tidligere antaget, fordi cyklen vælges fra

Nye beregninger viser, at samfundet vinder stort på at få flere ud på cykelstien. Alligevel blev der cyklet færre kilometer i 2023 end året før. Udviklingen skal vendes – blandt andet ved at gøre det mere attraktivt at cykle uden for byerne.

Af Anders G. Christensen, formand for udvalget for regional udvikling og EU i Danske Regioner. Indlægget er bragt i Ingeniøren MobilityTech d. 24 september 2024.

I Danske Regioner arbejder vi for at skabe bedre sundhed og bedre mobilitet både ude på landet og i byerne. En af løsningerne er mere cyklisme. Cykling kan binde landdistrikter og byer bedre sammen, mindske biltrængslen på vejene, give bedre fysisk og mental trivsel  og give færre sygedage. Alle regioner arbejder derfor aktivt med at få flere til at cykle. 

Gevinst på 4,2 milliarder kroner ved at cykle

I 2021 lavede Danske Regioner en udregning af den samlede sundhedsgevinst målt i antal sygedage og den samfundsøkonomiske gevinst, hvis man kunne få danskerne til at cykle 20 % mere end i 2019. Dengang viste tallene, at vi ville spare lidt over 430.000 sygedage om året og få en gevinst på 3,2 milliarder kroner.

I mellemtiden er der kommet en opdatering af den samfundsøkonomiske gevinst for hver cyklet kilometer. Danske Regioner har kigget på tallene igen og set på, hvordan det går med 20 % målsætningen. Nu viser de, at hvis vi i Danmark cykler 20 % flere kilometer end i 2023, så vil vi nu spare 440.000 sygedage om året og få en gevinst på 4,2 milliarder kroner.

Nye tal – Stort potentiale, men skæv udvikling

Vi kunne altså spare 1.212 sygedage om dagen, hvis vi cyklede 20 % mere. Men det gør vi ikke. I 2022 underskrev 31 organisationer, herunder Danske Regioner, en cykeldeklaration, hvor målet var 20 % flere cyklede ture i 2030 i forhold til 2022. 
Tal fra DTU´s transportvaneundersøgelser viser dog, at det går den modsatte vej. Fra 2022 til 2023 var der et fald på over 4 % i antallet af cyklede km. i Danmark. Behovet for er at gøre noget er derfor stort. Men motivationen er der også, når man ser på de potentielle gevinster.

(Indlægget fortsætter under illustrationen)

Gør cyklen attraktiv i hele landet 

Dykker man ned i tallene fra DTU om danskernes cykelvaner, viser de, at andelen af elcykler er steget markant, mens andelen af cykler uden el er faldet. Der er et stort potentiale ved, at flere køber en elcykel. Cirka halvdelen af alle beskæftigede i Danmark har under 10 kilometer til arbejde. Det varierer fra 71 % i København til 43 % i Vestjylland .  Selvom potentialet er mindre uden for København, er det altså stadig væk stort selv i mindre befolkede områder og landdistrikter.

Cykler kan bringe folk på landet frem til busser og tog

Både på landet og i byerne kan cykler bringe folk fra deres hjem til andre former for offentlig transport som busser og tog.  Ifølge SDU har 7-800.000 pendlere cykelpotentiale, defineret som 1-5 kilometer på cykel eller 6-15 kilometer på elcykel til arbejde eller uddannelse. 

Elcyklen har derfor et stort potentiale i forhold til pendlere med cykelpotentiale. De kan lokke dem op på cyklen, som i dag har valgt den fra. I min egen region arbejder vi lige nu med et forsøg, hvor landsbyer og landdistrikter kan få stillet en gratis elcykel til rådighed . Ikke at vi dermed har løst mobilitetsudfordringen i landdistrikterne, men det kan være en brik i puslespillet. 

Elcykler gør det ikke i sig selv

El på cyklen gør dog ikke forskellen i sig selv. Det kræver mere, hvis cyklen skal blive et reelt alternativ til bilen både på landet og i byerne. Først og fremmest skal sundhedseffekterne tænkes ind i planlægningen. Det kræver bedre muligheder for kombinationsrejser med offentlig transport. For eksempel ved at lave sikre og attraktive cykelparkeringer ved stationer med mulighed for aflåste båse og ladestationer til elcykler. 

Sidste år var jeg på besøg i Provins Utrecht i Holland. Her har man bygget verdens største cykelparkering ved banegården i Utrecht. Det er blevet muligt gennem et formelt samarbejde mellem provinsen og staten, der har til formål at sammentænke en række problemstillinger som trængsel, byfornyelse, klima mm. 

Derfor er det også ét af flere forslag i vores indspil til en ny national cykelstrategi, at den bør tænkes på tværs af sektorer og ressortområder. 

Glædeligt med national cykelstrategi

Vi bryster os af at være et cykelland, men hvis vi fortsat skal være det, kræver det helt generelt, at cykler og cykelinfrastruktur prioriteres højere. Senest har Storbritanniens nye regering for eksempel bebudet nye massive investeringer i cyklisme og cykelinfrastruktur. Blandt andet for at skabe bedre sundhed og klima . 
Med en samfundsøkonomisk gevinst på flere milliarder kroner og en udsigt til flere hundredetusinde sparede sygedage, er det tid til seriøst at overveje, hvordan vi skaber bedre rammer for cyklisterne i hele Danmark. Derfor er det også glædeligt, at regeringen har taget initiativ til en ny national cykelstrategi, hvor de har inviteret organisationer med ind i udarbejdelsen. I Danske Regioner ser vi frem til en fortsat dialog, hvor vi blandt andet vil byde ind med nævnte initiativer og meget mere.