Gå til indhold

Sundhed

14.500 besøgte Åbent Hospital 2024

Søndag inviterede de fem regioner i samlet folk til Åbent Hospital på 15 hospitaler og byggerier landet rundt. 14.500 danskere greb chancen for at se, hvordan regionerne forbereder sundhedsvæsenet til fremtiden, mens de fik én på opleveren.

Åbent Hospital 2024 var sjette gang, at Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Nordjylland inviterede danskerne indenfor på hospitalerne.

Formand for Danske Regioner, Anders Kuhnau, siger:

- Jeg er glad for, at vi i de fem regioner år efter år inviterer danskerne indenfor på hospitalerne. Det giver alle en chance for at opleve virkelighedens hospital. Åbenheden er vigtigt for os folkevalgte. Og så er jeg ganske enkelt stolt af vores sundhedsvæsen og af medarbejdernes indsats hver dag. Tak for alle besøgene og tak til alle involverede i årets flotte program. 

Landet rundt var der aktiviteter for store og små.

Her er et par eksempler.

  • I Præhospitalet i Region Midtjylland var der Åbent Hospital hos to ambulancebaser, som viste udstyret frem.
  • På Det nye Universitetshospital i Region Syddanmark åbnede blandt andet teknikbyen dørene med deres imponerende maskiner.
  • På byggeriet af Sjællands Universitetshospital i Køge i Region Sjælland var det blandt andet muligt at opleve bunkeren til stråleterapi.
  • På Nyt Hospital Nordsjælland i Region Hovedstaden kunne man blandt andet følge i sporet på en patient fra modtagelse til udskrivelse.
  • I Hospitalsbyen i Aalborg Øst i Region Nordjylland kunne man opleve Nyt Aalborg Universitetshospital og Psykiatrien og møde medarbejderne, der snart skal arbejde der.

I Hospitalsbyen i Aalborg Øst i Region Nordjylland var den røde løber størrelse XXL rullet ud.

Rød løber i hospitalsbyen

I Region Hovedstadens Akutberedskab var der masser af blå blink:

Akutberedskabet

På byggeriet af Sjællands Universitetshospital i Region Sjælland var mange nysgerrige mødt op:

Nysgerrige gæster på byggeriet af Sjællands Universitetshospital i Køge

På byggeriet af det nye Odense Universitetshospital i Region Syddanmark var forsker-standene om blandt andet arveligt forhøjet kolesterol et tilløbsstykke:

Forskerstande OUH

Og på Regionshospitalet Randers i Region Midtjylland lagde en frivillig bamse krop til at demonstrere CT-scanneren:

 CTscanner i på Regionshospitalet i Randers