Gå til indhold

Rehabilitering:

Fælles opråb: Husk små handicapgrupper i sundhedsreform

Det vil hjælpe mindre handicapgrupper med komplekse behov, hvis regionerne får ansvaret for den  specialiserede rehabilitering, som regeringen lægger op til. 

Af Liselotte Wesley Andersen formand i Sjældne Diagnoser, Pia Allerslev formand i CP Danmark, Ask 
Løvbjerg Abildgaard formand i Dansk Blindesamfund, Anne Hertz direktør i Hjernesagen, Morten 
Lorenzen, direktør i Hjerneskadeforeningen og Anders Kühnau, formand i Danske Regioner.

Indlægget er bragt i Sundhedsmonitor og Socialmonitor d. 21. oktober 2024.

Regeringens udspil til en sundhedsreform er godt nyt for danskere, der har behov for specialiseret rehabilitering. 

For her lægger regeringen op til, at regionerne skal overtage både den specialiserede rehabilitering og dele af genoptræningen for mindre patientgrupper med komplekse behov. I udspillet nævnes konkret den specialiserede rehabilitering af borgere med hjerneskade efter fx blodprop og trafikuheld. Desuden nævnes borgere med sjældne kræftdiagnoser og kroniske sygdomme i centralnervesystemet.  Det er positivt for dem, der bliver nævnt i udspillet. Men der findes også mange andre og mindre handicapgrupper, som har samme behov og krav på ensartet specialiseret rehabilitering af høj kvalitet. Dem må vi ikke glemme.

(indlæg fortsætter under illustration)

Flere har brug for specialiseret hjælp

I dag møder alt for mange mennesker med handicap et system, hvor hjælpen i for høj grad afhænger af deres kommunes formåen og prioritering. Hvis man er heldig at bo i den rigtige kommune, så er der højt specialiseret hjælp at få. Men de mindre heldige må ofte se langt over kommunegrænsen efter den rette indsats. Det sker fx alt for ofte, at mennesker med handicap, der har behov for højt specialiseret hjælp, bliver henvist til genoptræning på et af kommunens plejecentre. Det er ikke tilstrækkeligt. 

Hvis man ikke får målrettet  rehabilitering eller genoptræning på tilstrækkeligt specialiseringsniveau, kan det have den alvorlige konsekvens, at man ikke genvinder tabt funktionsevne eller bliver i stand til at leve et godt liv med et handicap. 

Rehabiliteringen af mennesker, der er blinde, har cerebral parese eller har sjældne diagnoser med følgevirkninger bør ske i regionalt regi. Det vil sikre sammenhæng mellem den sundhedsfaglige hjælp og den højt specialiserede rehabilitering og støtte, som borgeren har brug for bagefter. 

Hjælp på højt niveau overalt i landet

I dag findes der visse steder i landet centre, der har specialviden om bl.a.  syns- og talevanskeligheder, hjernerystelse samt kognitive problematikker.  

Kommunikationscentrene hjælper mennesker med komplekse handicap med at kommunikere og at leve så selvstændigt som muligt uden hjælp udefra.  Centrene er klar til at hjælpe flere. Men som systemet er i dag, kræver det, at kommunerne visiterer borgere til forløb i kommunikationscentrene, og dermed bidrager til deres finansiering. 

Men her ser vi desværre alt for store forskelle i praksis fra kommune til kommune. Det skyldes ikke ond vilje, men at kommunerne er forskellige, og ikke alle har midler og tilstrækkelig faglig indsigt i at visitere. For de små og komplekse handicapgrupper er det en umulig opgave for stort set alle landets kommuner. Ved at samle flere opgaver i kommunikationscentrene kan hjælpen til mennesker med komplekse handicap blive bedre, fordi fagprofessionelle kan opnå mere viden og større erfaring til gavn for indsatsen overfor de små handicapgrupper. 

HUSK: Sundhedsreformen bør også gælde sjældne handicap 

Det er nu, politikerne på Christiansborg kan gøre en mærkbar forskel for mennesker med handicap, der i dag ikke altid får den nødvendige hjælp. Men det kræver, at en kommende sundhedsreform medtager flere målgrupper end dem, regeringen har lagt op til i sit udspil. 

Derfor appellerer vi nu i fællesskab Folketinget til at vedtage en ambitiøs sundhedsreform, hvor regionerne får ansvaret for højtspecialiseret hjælp – også til mennesker med komplekse og sjældne handicap. 

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Relaterede nyheder

Læs mere

Der er brug for at investere i praktikken på professionsuddannelserne

Regionerne er store uddannelsespladser. Praktik udgør op til 50% af uddannelsen på mange professionsuddannelser. Alligevel er det et område, regionerne selv skal finde midler til inden for deres eget budget i konkurrence med patientbehandlingen. Derfor skal området prioriteres.

Læs mere

Sundhedsvæsnets beredskab skal gøres mere robust og det er en national opgave

Den voksende globale usikkerhed øger truslerne mod det danske sundhedsvæsen. Sundhedsvæsenets beredskab skal derfor gøres mere robust mod ekstraordinære kriser. Danske Regioner mener, det er en fælles opgave at opskalere sundhedsvæsnets beredskab, så vi kan modstå trusler udefra.

Læs mere

Nyskabende projekt i det nære sundhedsvæsen forebygger genindlæggelser

’Bliv trygt hjemme’ er et nyskabende projekt mellem akutsygeplejersker, praktiserende læger og regionale akutmodtagelser. Flere syge bliver behandlet derhjemme, og det forebygger indlæggelser på sygehuset. Regionerne får med sundhedsreformen ansvaret for akutsygeplejen, og det vil det bane vej for flere gode samarbejder på tværs af fagligheder. Det mener Christoffer Buster Reinhardt, formand for det nære sundhedsvæsen i Danske Regioner.

Læs mere

Folkesundheden er et fælles ansvar – det skal loven også være

Hvor er det glædeligt, at Danmark nu kan se frem til en folkesundhedslov. Norge indførte en  folkesundhedslov for over 10 år siden. Herhjemme kommer den som en del af dén sundhedsreform,  som blev vedtaget på Christiansborg sidste år. 

Læs mere