Gå til indhold

EU-samarbejde:

Det må være en fejl

Regeringen vil med sit udspil til en sundhedsreform fjerne vigtige klima- og  udviklingsopgaver fra regionerne og flytte ansvar for samarbejdet på tværs af  landegrænser til kommunerne.

Af Anders Kühnau og Mads Duedahl, henh. formand og næstformand, Danske 
Regioner. Indlægget er bragt i Altinget d. 11/10 2024
 
Udspillet kan få alvorlige konsekvenser for regionernes indsatser for klimaløsninger, grøn 
omstilling og muligheden for EU-finansiering. I dag spiller regionerne en central rolle 
i at samle kommuner, vidensinstitutioner, virksomheder og andre aktører om større 
EU-ansøgninger til både danske og internationale projekter. Vi har opbygget en 
ekspertise i at søge EU-midler, som mange mindre kommuner ikke selv ville kunne 
håndtere.

(Indlægget fortsætter under illustrationen)

 

 

Regionerne samarbejder over grænserne med vores svenske 
naboregioner og tyske delstater om f.eks. grønne løsninger, kræftbehandling og 
udviklingen i hele Øresundsregionen. Regionerne er nemlig også myndighed for EU’s 
Interreg-programmer til grænseoverskridende projekter. Dér har vi ansvar for, at 
programmerne gennemføres i henhold til gældende love og forordninger.

Skal dansk indflydelse på skrump?

Det kan umuligt være hensigtsmæssigt, at så omfattende samarbejder med vores 
nabolande og arbejdet med at søge EU-finansiering, fremover skal varetages af 
kommunerne. Det siger vi med stor respekt for de opgaver, som kommunerne løser. 
Men f.eks. har Tønder Kommune hverken størrelsen eller ressourcerne til at løfte 
det politiske, juridiske og økonomiske ansvar for samarbejdet med den store tyske 
delstat Slesvig-Holsten på den anden side af grænsen. Det er også svært at se, 
hvorfor regionerne i det østlige Danmark ikke længere må være en del af 
samarbejdet om hele det regionale udviklingspotentiale, som Femern-forbindelsen 
kan medføre.

Uden Region Midtjylland som projektleder og initiativtager, var projektet ”Coast to 
Coast”, som f.eks. forener både kommuner, forsyningsselskaber og universiteter om 
klimasikring langs Gudenåen, næppe kommet op at flyve.

Danmark vil aldrig komme i nærheden af de store EU-midler, hvis ikke regionerne 
kan deltage i den store indsats, der ligger i at have ekpertise og samle de 
nødvendige partnerskaber. 

Alligevel vil regeringen standse regionernes arbejde med regional udvikling og 
stoppe vores samarbejde med regioner i vores nabolande. Forslaget kommer uden 
nærmere at beskrive, hvad det indebærer. 

Det kan vi simpelthen ikke forstå. Det må være en fejl! 

Milliarder til Danmark fra EU

Regionerne i Danmark har gennem årene bidraget til at hente mange milliarder 
hjem fra EU til både danske og internationale projekter.
Overalt i EU er det regionerne i hver enkelt land, der står for inter-regionale 
samarbejder. Dvs. samarbejder mellem regioner, virksomheder og organisationer på 
tværs af landegrænser. De sidste ti år har Danmark opnået 2,24 mia. kr. i EU-finansiering alene fra de internationale programmer, der kaldes Interreg.
Det er vi stolte af, eftersom Danmark er blandt de nationer i EU, der henter flest 
midler til landet pr. indbygger.

Til at forbedre klima-indsatsen har regionerne bidraget til, at Danmark siden 2021 
fået 350 mio. kr. i EU-midler. Men det er ingen gratis frokost, så regionerne har selv 
medfinansieret projekterne med 150 mio. kr. 

Sådan skal det være. Regionerne har hænderne på kogepladen og tager på den 
måde ansvar for grøn omstilling i Danmark. 


SÅ: Det må være en fejl, at Danmark - som det eneste EU-land - vil fjerne 
regionernes arbejde med projekter, der har stor værdi for, at vores samfund kan 
udvikle sig i kraft af milliarder af kroner fra EU i fremtiden.