Forskning
Af Karin Friis Bach, formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner, Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Ann Leistiko, direktør i Lungeforeningen og Anne Kaltoft, adm. Direktør i Hjerteforeningen. Indlægget er bragt i Avisen Danmark d. 15. oktober 2024.
Danmark er på flere områder foregangsland, når det kommer til at forske i sundhed. Vi har forskningsmiljøer i verdensklasse, og vi er et af de lande, der gennemfører flest kliniske forsøg per indbygger.
Herhjemme er forskning altså en integreret del af hverdagen i sundhedsvæsenet, der er med til at sikre, at vi tilbydes den rette hjælp og får de bedste behandlinger af høj kvalitet.
Ikke desto mindre står vores sundhedsforskning over for en række udfordringer. En af de største udfordringer er, at der mangler forskning på tværs af sygdomsområder. Mange lider af flere forskellige samtidige sygdomme. Og det udgør en stor byrde for det enkelte menneske og for vores sundhedsvæsen.
Rapport kalder på mere forskning i multisygdom
En ny kortlægning fra Det Sektorfri Forebyggelseslaboratorium viser, at der især mangler forskning inden for det nære sundhedsvæsen og helt konkret inden for multisygdom.
Personer med multisygdom lider af flere kroniske sygdomme samtidig. Det kan for eksempel være en borger, der både har lungesygdommen KOL, en uhelbredelig kræftsygdom og tilbagevendende depressioner. Det kan også være en borger, der lider af hjertesvigt og slidgigt, og som samtidig har sociale problemer og er ensom.
Fælles for mennesker med multisygdom er, at de ofte har meget forskellige behov og komplekse behandlingsforløb, der går på tværs af både hospitaler, almen praksis og kommunale tilbud.
(indlægget fortsætter under billedet)
Næsten halvdelen af danskerne lever med multisygdom, og flere og flere bliver ramt. For det enkelte menneske kan det have store personlige konsekvenser. Samtidig er multisygdom økonomisk set en af de største udfordringer for sundhedsvæsenet.
Derfor bør forskning i multisygdom have en central plads, og vi prioriterer forkert, når det kun udgør en lille en del af den samlede sundhedsforskning. Det må og skal vi ændre på.
Flere midler til forskning i det nære sundhedsvæsen
Med regeringens finanslovsforslag for 2025 står det klart, at der i år skal fordeles flere penge til forskning end nogensinde før. Det sker under de årlige forhandlinger om forskningsreserven, som løber af stablen netop nu.
Midler fra forskningsreserven kan sætte muskler bag flere forskningsprojekter i det nære sundhedsvæsen og fokusere på oversete sygdomsområder, der berører mange danskere. Og her er det oplagt at øremærke midler til forskning i multisygdom over en længere periode, så der kan opbygges forskningsmiljøer og kompetencer inden for området.
Med flere penge til forskning i multisygdom kan vi forbedre behandlingen til de borgere, der i dag falder mellem flere stole i sundhedsvæsenet. Vi kan få vigtig viden om forebyggelse, så færre udvikler multisygdom, og vi kan sikre, at dem, der rammes, får tilbudt et bedre og mere sammenhængende behandlingsforløb. Vi vil gerne vide mere om, hvad der virker i praksis.
Midler til forskning i multisygdom kan dog ikke stå alene. Det er også afgørende at styrke forskningen i det nære sundhedsvæsen helt generelt. Vi står overfor en sundhedsreform, hvor vores ambition er at styrke det nære sundhedsvæsen. Og vi får brug for forskning i, hvad der virker, så vi kan sikre den nødvendige omstilling af vores sundhedsvæsen.
Mange af de undersøgelses- og behandlingsmetoder, der anvendes i almen praksis, baserer sig i dag på resultater fra forskning på patienter i hospitalsforløb. Der er derfor også behov for, at flere forskningsprojekter fokuserer på det nære sundhedsvæsen, og at der afsættes flere forskningsmidler til målrettet forskning i almen medicinske problemstillinger.
Tid til handling
Det er afgørende at øge forskningsindsatsen inden for multisygdom og det nære sundhedsvæsen, hvis vi skal håndtere de forskellige behov, vi ser hos en stor del af den danske befolkning. Hvis vi skal sikre, at vores sundhedsvæsen fortsat kan tilbyde behandling af høj kvalitet, er det nødvendigt, at forskningen også afspejler de reelle udfordringer, som mange borgere står over for i dag.
Det er et fælles ansvar at optimere rammerne og sætte høje ambitioner for sundhedsforskningen. Og vi går gerne i dialog og drøfter, hvordan vi i kan løfte området, så det fremover kommer flere danskere til gavn.
Men det ændrer ikke på, at der her og nu er brug for et stærkt politisk fokus og en vilje til at prioritere de nødvendige midler.
Ved at prioritere forskningen i det nære sundhedsvæsen –og konkret i multisygdom - kan vi styrke forebyggelsesindsatsen, mindske ulighed i sundhed og sikre et sammenhængende og bæredygtigt sundhedsvæsen i fremtiden.