Gå til indhold

Det nære sundhedsvæsen

Danske Regioner og BL: Flere sundhedstilbud i almene boligområder

Med et tættere samarbejde mellem regionerne og boligselskaberne kan vi skabe nære og gode løsninger, der bringer sundhedstilbuddene tættere på nogle af de borgere, der har allermest brug for det. Et vigtigt skridt er, at en ny boligaftale muliggør, at de almene boligforeninger kan investere deres midler i sundhedsrenoveringer.

Af Anders Kühnau, formand i Danske Regioner og Bent Madsen, administrerende direktør i BL, Danmarks Almene Boliger 

Kronikken har været bragt i Avisen Danmark d. 22. oktober 2024 

En million danskere bor i dag i en almen bolig. Blandt beboerne er der en overvægt af ældre, enlige og sårbare. Knap en tredjedel af alle danskere med diabetes, KOL, depression, angst og demens findes blandt beboere i almene boligområder. Derfor er der stort potentiale i at styrke det nære sundhedsvæsen i de almene boligområder - dér hvor borgerne med det allerstørste behov for nærhed i sundhed bor.

(Indlæg fortsætter under illustration) 

 

Vi har før vist, hvad vi som samfund kan, når vi arbejder sammen på nye måder. I maj 2021 var vi i Danmark midt i corona-krisen. Udrulningen af vaccinationsprogrammet var godt i gang, men nogle borgere var sværere at nå. Region Midtjylland lavede et forsøg i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, Aarhus Kommune og nogle boligforeninger, hvor vi sammen rykkede ud i tre almene boligområder, hvor tilslutningen til vaccinationsprogrammet var lav.

Forsøget var vellykket. En meget stor del af de 950 borgere, der ikke før var vaccinerede, blev det. Det var afgørende for tilslutningen til vaccinationsprogrammet, at både fagpersonale og vacciner rykkede ud til de grupper af borgere, man traditionelt har svært ved at nå.

De rullende klinikker med vacciner under pandemien er et eksempel, der er værd at hæfte sig ved. Nok har vi ikke en pandemi i Danmark, men udfordringer med at nå alle grupper af borgere i sundhedsvæsenet har vi stadig. Vi må derfor ikke glemme det store potentiale, der er i at rykke sundhedsvæsenet tæt på borgernes hjem og hverdag.

Nu står vi så i Danmark foran en sundhedsreform. Regeringen har fremlagt et ambitiøst sundhedsudspil, som sætter den helt rigtige retning. Regionerne har længe peget på, at der skal skabes et stærkere incitament til at investere i nære og forebyggende indsatser så flere undersøgelser, behandlinger og opfølgninger kan ske i eller tættere på eget hjem. Med regeringens udspil ser vi ind i et sundhedsvæsen med langt flere fremskudte tilbud og digitale løsninger, og en styrkelse af det nære sundhedsvæsen. Men potentialet er større. Meget større.

I Danske Regioner og BL ønsker vi et endnu tydeligere fokus på de grupper, der på grund af forskellige barrierer, er længst væk fra sundhedsvæsenet og er sværest at nå i sundhedstilbuddene. Vi er enige om, at vi har en fælles opgave i at sørge for, at sundhedstilbuddene når de mest syge og sårbare grupper. Det er helt afgørende for at komme uligheden i sundhed til liv. For den enkeltes muligheder for at leve et liv i sundhed og trivsel og blive behandlet ved sygdom må ikke afhænge af de sociale forudsætninger, man har fået med sig i livet.

Derfor skal vi rette blikket imod de almene boligområder, hvor der bor mange syge og sårbare. Områder der ovenikøbet har en organisering og menneskelig infrastruktur, der har et endnu ikke fuldt udnyttet potentiale til at nå helt ud til dem, der har mest behov for det.

Med boligafdelinger fordelt over hele landet udgør den almene bygningsmasse et fintmasket net, der er helt oplagt til fremskudte indsatser. Boligområderne kan med fordel huse sundhedshuse, hvor der kan udføres, lettere diagnostik, undersøgelser, træning samt vaccinationsindsatser, og hvor der kan være udstyr, som beboerne kan bruge til virtuelle konsultationer. Vi ser det allerede flere steder, fx med Sundheds- og Kvarterhuset i Aalborg Øst. Ligesom det er naturligt at tænke udgående funktioner fra sygehusene samt hjemmebehandlingsteams ind i boligområderne og helt tæt på borgernes eget hjem, i trygge og vante rammer.
Viceværterne og andre lokale kan understøtte tidlig opsporing og brobygning til sundhedstilbud. Samtidig vil de meget nære sundhedstilbud gøre det væsentligt nemmere at høste frugterne fra det enorme potentiale, der er i et øget samarbejde med civilsamfundet.

Idéerne er mange. Men hvis vi skal indfri det fulde potentiale, skal der laves en boligaftale i Folketinget, der giver mulighed for, at der som led i renoveringer støttet af Landsbyggefonden også kan sikres sundhedsrenoveringer.  

Herudover er det vigtigt at forberede boligmassen til at huse langt flere ældre borgere i fremtiden, herunder renoveringer til bofællesskaber m.v. Pengene i Landsbyggefonden er indbetalt af beboerne i den almene sektor selv - hverken stat eller kommuner bidrager - men aktivering af Landsbyggefondens midler til renoveringer i den almene sektor kræver en folketingsbeslutning om en boligaftale. Den kommende boligaftale er derfor afgørende, hvis vi skal i mål med den nære sundhed. Ikke fordi de almene beboere skal betale for den nære sundhed, men fordi der skal sikres kloge renoveringer, der også kan rumme den nære sundhed.