Gå til indhold

Behandling

Regionerne opretholder stor brug af privathospitaler

Næsten en kvart million behandlinger. Så mange gange henviste regionerne patienter til privathospitaler og -klinikker sidste år.

242.060 henvisninger til private hospitaler og klinikker i 2023 er historisk højt. Niveauet de seneste to år har generelt været markant højere end både under Coronapandemien og også tidligere.  

Fælles opgave at normalisere efter Corona

- Regionerne har sat alle kræfter ind på at få udredt og behandlet så mange som muligt. Det gælder både i offentligt og privat regi, hvor tallene viser, at mange patienter er blevet hjulpet, siger Anders Kühnau, formand for Danske Regioner. 

Den kirurgiske produktionsværdi i det offentlige steg de første 11 måneder af 2023 år med tre procent sammenlignet med året før, mens regionerne henviste over 242.000 gange til private udbydere sidste år.

Aftale med regeringen og Sundhed Danmark

I februar sidste år indgik Danske Regioner aftale med både regeringen og de privates brancheforening, Sundhed Danmark, om fortsat brug af privathospitaler og -klinikker. Parterne havde her en forventning om særlig høj aktivitet sidste år - i omegnen af niveauet i 2022.

- Man må sige, at forventningerne -og mere til-  er indfriet i forhold til at benytte private hospitaler og klinikker. Det er femte år i træk, at der henvises flere patienter end tidligere år, siger Anders Kühnau. Aftalen er en del af akutplanen, efter at mange behandlinger blev udskudt som følge af årene med Corona.

Udgifter til medicin har udhulet regionernes økonomi

- Dermed ikke være sagt at alle udfordringer er løst. Nok fik vi flere penge, som vi brugte til øget aktivitet . Men det har også været et år, hvor voldsomme udgiftsstigninger på bl.a. tilskudsmedicin indenfor diabetes og ADHD har udhulet den regionale økonomi. Det har derfor også været nødvendigt at bremse op og foretage store omprioriteringer på hospitalerne for at opnå økonomisk balance i 2023, lyder det fra  Anders Kühnau, der tilføjer: 

- Vi har som aftalt anvendt midlerne i akutpakken til at øge aktiviteten. Regionerne har brugt en stor del  af akutpakkens 1,1 mia. kr. i 2023 til at finansiere aktivitet på privathospitaler og private klinikker.

De fleste af de patienter, som regionerne sender videre til privathospitalerne, har behov for at få scannet fx ryg, knæ, lunger eller mave, mens andre får udført ortopædkirurgi i form af nye knæ og hofter. Især når det gælder bevægeapparatet har regionerne siden 2019 henvist mange til operationer hos private.  

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Pressekontakt

Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller pressekontakt@regioner.dk

Relaterede nyheder

Læs mere

KL og Danske Regioner: Et sundhedsvæsen i forandring kræver tæt samarbejde

Et stærkt samarbejde er afgørende, når den største sundhedsreform i næsten 20 år skal gøres til virkelighed. Danske Regioner og KL kommer nu med seks pejlemærker, der skal danne grundlag for arbejdet med at implementere reformen. Begge organisationer efterlyser først og fremmest en hurtig afklaring med staten, når det kommer til opgavesnit og økonomi.

Læs mere

12 arbejdspladser går nu forrest: Sådan kæmper de for en bedre kønsbalance

Partnerskabet omkring det kønsopdelte arbejdsmarked præsenterer nu en ny rapport, der gennem 12 konkrete eksempler viser vejen til at opnå en bedre kønsbalance.

Læs mere

50 millioner kroner til projekter der skal styrke arbejdsmiljøet i regioner og kommuner

Syv projekter har fået del i første runde af puljen for et bedre arbejdsmiljø i regioner og kommuner. Der er i alt afsat 216 millioner kroner over de næste par år.

Læs mere

Kræftplan tegner godt - men bør følges op med både penge og forebyggelse

Kræftområdet har gennemgået en markant udvikling i Danmark, og i dag står vi stærkt. Vi kan dog ikke læne os tilbage. Vi skal fortsætte den gode udvikling og stræbe efter endnu bedre kvalitet, mere helhedsorienterede indsatser og længere  overlevelse. Derfor har Sundhedsstyrelsen netop offentliggjort sit faglige oplæg til kræftplan V, og det indeholder gode muligheder for at løfte et allerede stærkt kræftområde, mener Danske Regioner.

Læs mere