Af Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Karin Friis Bach, formand for Danske Regioners sundhedsudvalg og Sisse Marie Welling, fungerende formand for KL's Sundheds- og Ældreudvalg samt en række af de øvrige partnere i Alliancen mod Social Ulighed i Sundhed. Kronikken er bragt i Jyllands-Posten den 10. januar 2024.
I Danmark er vi lige og har lige muligheder. Sådan tænker vi i hvert fald. Men når det kommer til sundhed, er der stadig et stykke vej til målet. For selvom vi samlet set lever længere og kan blive behandlet for flere sygdomme, er forskellene i vores sundhed blevet større. Kløften mellem dem, der lever et langt og sundt liv og dem, der lever et kortere liv med forringet livskvalitet, vokser.
Allerede før vi bliver født, er vores chancer for et godt og langt liv ulige, og gennem livet vokser uligheden. Forskningen dokumenterer, at vores sundhed og levealder påvirkes af de vilkår, vi vokser op under, de ressourcer vi har til rådighed og de sociale relationer vi indgår i. Vores sundhed afhænger af, hvor vi kommer fra, hvilken uddannelse vi får, hvad vi arbejder med og om vi bor alene.
Personer med korte uddannelser, en dårlig tilknytning til arbejdsmarkedet og lave indkomster bliver ikke kun oftere syge, deres sygdomme bliver også opdaget senere, og deres forløb er ofte mere komplekse.
Forskellen i sundhed er blevet mere markant de sidste 35 år: Den økonomisk og uddannelsesmæssige mest velfunderede del af befolkningen lever i dag 10 år længere end den dårligst stillede del af befolkningen. For 35 år siden var forskellen kun 5 år.
Sådan skal det selvfølgelig ikke være i et af verdens rigeste lande. Alle har et personligt ansvar for egen sundhed, men vi har som samfund også et stort ansvar for at skabe gode betingelser, der bidrager til, at alle har lige muligheder for et sundt liv. Vi skal tage hånd om sociale forskelle, tilpasse vores kommunikation, kontakt og behandling til den enkelte. Med andre ord: Vi bliver ikke lige sunde af at gøre lige meget for alle. Nogle borgere har behov for mere og anden hjælp end andre. Og det skal vi turde give.
Der er derfor brug for, at vi får sat gang i initiativer, projekter og politiske aftaler, der kan mindske social ulighed i sundhed. Vi har 6 anbefalinger til regeringen og Folketinget, som vi mener, er de første nødvendige skridt at tage. Og vi skal tage dem nu.
For det første skal der fuld skrue på forebyggelsen. Vi kan ikke gøre os forhåbninger om at mindske ulighed i sundhed og sikre et bæredygtigt sundhedsvæsen uden en langt mere systematisk forebyggelsespolitik. Det skal være nemt at træffe sunde valg som borger i vores land. Det kræver blandt andet ændringer i lovgivningen og indretning af sunde rammer om vores hverdag. Beregninger viser, at rygning og alkohol tilsammen kan forklare 60-70 procent af den sociale ulighed i dødelighed. Dét kalder, om noget, på handling. Regeringen og en lang række af Folketingets partier har for nyligt indgået en aftale, der tager nogle skridt på vejen. Men vejen er stadig lang. Vi foreslår, at man sætter aldersgrænsen for salg af alkohol op til 18 år, skruer markant op for afgifterne på tobak og nikotinprodukter og giver borgerne bedre muligheder for at vælge sunde fødevarer.
For det andet skal vi i langt højere grad tilpasse vores sundhedstilbud til borgernes behov. For alle er forskellige. Og det betyder også, at vi har brug for forskellige tiltag for at være – og blive – sunde. Indsatserne skal derfor tage udgangspunkt i den enkelte borgers situation, ressourcer og motivation. Nogle har brug for mere støtte til at leve et godt liv. Andre kan med de rette hjælpemidler klare mere af deres behandling selv. Samtidig skal sundhedspersonalet have bedre muligheder for at yde en ekstra indsats og hjælp til de borgere, der er mest udsatte og har størst behov.
I Gellerupparken i Aarhus har man taget nogle skridt dén vej. Her har kommunen etableret et sundhedshus, som tilbyder beboerne en bred vifte af gruppeforløb og individuelle sundhedsforløb med sprogstøtte fra sundhedsuddannede medarbejdere, der taler henholdsvis arabisk, dansk, farsi, somalisk og tyrkisk. Forløbet er samtidig tilpasset den enkeltes behov – for eksempel ved brobygning til et af civilsamfundets tilbud i lokalområdet.
Kronik fortsætter under illustration
