Af Anders G. Christensen, formand for udvalget for Regional Udvikling og EU i Danske Regioner
Dorte Zacho, formand for uddannelsesudvalget i SMVdanmark
Lucas Westphal, formand, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever
Julie Kølskov Madsen, formand, Erhvervsskolernes Elevorganisation (EEO)
Kirsten Jensen, bestyrelsesmedlem, Trafikselskaberne i Danmark og formand for Movia
Indlægget bragt i Altinget den 24.01.24.
”En ung, der vælger en erhvervsuddannelse, skal under store dele af sin uddannelse betale næsten 60 pct. mere for at rejse med den kollektive trafik end en ung, der vælger at gå i gymnasiet.” Sådan kunne man læse i Jyllands-Posten for nyligt på baggrund af et nyt indspil fra Danske Regioner .
Som samfund taler vi tit om, hvad vi kan gøre for at få flere unge til at starte på – og gennemføre – en erhvervsuddannelse. Det er helt afgørende for vores udvikling som samfund, at vi har nok kvalificerede medarbejdere med faglærte kompetencer, blandt andet i forhold til at sikre den grønne omstilling. Det er også vigtigt for den grønne omstilling, at vi får flere til at vælge den kollektive transport, og der spiller de unge en nøglerolle.
Debatten præges ofte af forslag til større strukturændringer, men nogle gange er det de simple greb, der vil få den mest reelle betydning. Det gælder eksempelvis i forhold til prisen på transport til og fra uddannelsessted og til og fra læreplads.
En undersøgelse af Implement for Undervisningsministeriet dokumenterer, at ”højere rejseomkostninger øger risikoen for frafald” og ”reducerer også søgningen til uddannelserne tilsvarende” . Der er med andre ord færre unge, der starter og gennemfører en erhvervsuddannelse, hvis prisen på transport er for høj.
Vi står derfor med et tydeligt problem, når erhvervsskoleelever betaler langt mere for transport end elever, der vælger gymnasiet. Problemet er politisk, og det skal løses politisk.
Den nuværende ungdomsrabat, ungdomskortet, er indrettet så kompliceret, at mange unge helt opgiver. Det er ikke digitalt og det er opbygget omkring de gamle amtsgrænser. Samtidig diskriminerer det mellem uddannelsesformerne, og det er både dyrere og mere bøvlet for unge på erhvervsuddannelserne.
Transportminister Thomas Danielsen nedsatte i maj 2023 det såkaldte ”ekspertudvalg om kollektiv mobilitet i hele Danmark”, som ved udgangen af i år blandt andet skal komme med anbefalinger til nye mobilitetsløsninger. Vi opfordrer dog til, at Christiansborg allerede nu implementerer trafikvirksomhedernes fælles forslag til en ny ungerabat, hvor alle unge under 25 automatisk får 25% rabat på alle rejser med rejsekort – også i deres fritid. Der er tale om et gennemarbejdet forslag, som er lige til at sætte i værk. Det er en lavthængende frugt, der kan finansieres inden for rammerne af det nuværende bedagede og upopulære Ungdomskort.
Udfordringen forstærkes af, at erhvervsskoleelever typisk må rejse meget længere til og fra skole end elever på de gymnasiale uddannelser. I gennemsnit har unge på erhvervsuddannelserne 27 km til deres uddannelse, hvilket er dobbelt så langt som de, der går på gymnasiet.
Vi efterlyser, at politikerne på Christiansborg handler nu. Ekspertudvalget kommer, som sagt, først med deres anbefalinger om godt et års tid. Og herefter skal der være politiske forhandlinger og lovgivning. Det betyder, at den ulige behandling af unge realistisk set først kan være løst om to år.
Der er derfor brug for, at politikerne allerede nu vedtager en modernisering af ungdomskortet, som stopper diskriminationen af erhvervsskoleeleverne og gøre det enkelt og mere attraktivt for unge at bruge kollektiv transport, også i deres fritid.