Debatindlæg af Camilla Hove Lund, formand for Danske Regioners udvalg for miljø og klima, og Bent Alminde, formand for Landsforeningen for Digelag. Indlægget er bragt i Avisen Danmark den 4. januar 2024.
Regeringens klimatilpasningsplan 1 er en dråbe i havet. Planen ændrer ikke afgørende på de muligheder, vi har i dag for klimatilpasning. Vi har brug for større projekter, sammenhængende løsninger og en langsigtet planlægning. Med andre ord, der er brug for en klimatilpasningsplan nr. 2, og der er brug for den snart.
En langsigtet planlægning forudsætter en langsigtet finansiering. Det fungerer ikke med den nuværende ordning i kystpuljen, hvor man som ansøger, kun har et år til at søge en pulje på 150 millioner, inden den forsvinder. Resultatet er, at alle vil til fadet på én gang, og så er kassen tom, før den bliver åbnet. For eksempel var der sidste år ansøgninger for 857 mio. kr. til en pulje på 150 mio. kr.
Der spildes mange ressourcer i en sådan overansøgning. At tiden tikker, skaber en panikagtig stemning, hvor signalet til ansøgerne er, at det er nu eller aldrig. Det fører til for små og for kortsigtede projekter. Som ansøger kommer man til at ræsonnere, at det er bedre at få lidt her og nu end slet intet. Kystpuljen tilskynder dermed ikke til de mest robuste løsninger. Adaptive løsninger hvor man trinvist tilpasser sig en ny virkelighed er udelukkede.
Vi har brug for at en planlægning, der forholder sig til klimaforandringerne i et meget længere tidsperspektiv, formentlig over flere generationer. På samme måde har vi behov for sikkerhed omkring hvilken offentlig medfinansiering, der kan forventes. Vi har brug for en fast bevilling eller pulje med en langsigtet strategi for fordeling. Det forudsætter svære prioriteringer undervejs, men den prioritering kan blive lettere og mere rimelig end i dag, hvis den sker ved en velovervejet trusselsvurdering.
Der er også nødt til at være regional balance i prioriteringen. Det skaber ulighed, hvis løsningerne kun er for dem, som har råd. Vi skal have hele landet med.
Regeringens første bud på en klimatilpasningsplan giver ikke de geografisk sammenhængende løsninger, som Danmark har brug for. Kystsikring og klimatilpasning er nødt til at forholde sig til vandets samlede geografi. Den nuværende lovgivning på området – primært Kystbeskyttelsesloven – tilskynder til individuelle løsninger. Det er ofte dyre løsninger, der endda gør situationen værre ved at sende vandet og dermed problemet nedstrøms. Det, der skal til, er flere og større fælles projekter. Skal grundejerne løse deres eget problem hver især, bliver det langt dyrere, end hvis vi gør det samlet for hele kyststrækninger og hele fjordområder. Det er uholdbart med forskellige digehøjder ved kommunegrænsen. Vi er nødt til at tænke i et samlet beskyttelsesniveau eksempelvis for hele fjordområder og større å-systemer.
I tilgangen til klimatilpasning bør digelag, grundejere og andre borgergrupper have en klar stemme. Der er behov for kompetencer, der kan samle aktørerne i den geografi, hvor vandet hænger sammen. Dette kunne være i form af vandråd knyttet op på det enkelte vandområde. Det ser vi eksempelvis i Holland, som har en demokratisk forankring af klimatilpasning netop i vandrådene. Lokalsamfundets bidrag må være afgørende for, hvordan de konkrete løsningerne udformes.
I årets miljøøkonomiske rapport af den 5. december forventer vismændene fra Økonomisk Råd, at klimaforandringerne over 100 år vil femdoble skader efter stormfloder. Det vil til den tid årligt koste samfundet 10 milliarder kroner om året i stormflodsskader - mod to milliarder i dag. De skriver i rapportens hovedkonklusion, at internationale undersøgelser viser, at klimatilpasninger kan reducere de forventede skadesomkostninger ved oversvømmelser betragteligt. Vismændene pointerer, at det ”er afgørende, at der er incitamenter til at foretage passende klimatilpasninger.” Så hvad venter vi på? Klimatilpasning skal indledes nu for vor egen generations skyld såvel som for dem, der følger efter os. Der er brug for at alle hjælper til - lokalt, regionalt og nationalt. Regeringen kan gøre noget ved vejret. Nemlig med en Klimatilpasningsplan 2 til gavn for Danmark.