Vi har givet vores bud på en løsning. Det besvarer ganske vist ikke alle spørgsmål, men det angiver en klar retning og ambition. Vi ser meget klart, at der er brug for i højere grad at samle ansvaret og skabe mindre komplekse regler, så vi kan sikre borgerne adgang til det hjælpemiddel, der er brug for. Med et samlet ansvar ser vi også potentiale for et system med mindre administration og bedre muligheder for at styrke fagligheden, gennemføre fælles indkøb med bredere udvalg og sikre smidig logistik og distribution.

Borgeren i centrum

Vi er helt enige med Ergoterapeutforeningen i, at det sundhedsfaglige blik på borgerens situation er meget vigtigt i vurderingen af, hvilket eller hvilke hjælpemidler, der er de rigtige. Vi er også meget opmærksomme på de mange snitflader til andre kommunale ydelser og behov for kendskab til borgerens omstændighed. Det skal en ny organisering selvfølgelig tage højde for. Derfor synes vi også det er vigtigt, at udleveringen fortsat skal ske lokalt. Og med et mere samlet ansvar ser vi muligheder for at gøre de mest almindelige eller simple hjælpemidler lettere tilgængelige.

Det er afgørende, at borgerne mødes af et smidigt, velfungerende og sammenhængende system. De skal ikke mødes af tunge administrative processer. Ved at gøre de mest almindelige og simple hjælpemidler frit tilgængelige kan vi frigøre ressourcer fra visitationen og netop sikre den sundhedsfaglige hjælp og vejledning til borgerne, som Ergoterapeutforeningen også påpeger.

Nu skal vi videre

For at give debatten et skub – forhåbentlig i retning af snarlig handling - inviterede vi i Danske Regioner før jul en række organisationer til en åben drøftelse af hjælpemiddelområdet. Alle inviterede organisationer, herunder Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter, KL, Danske Handicaporganisationer, Ældresagen samt regioner og kommuner præsenterede deres perspektiver på udfordringerne og potentielle løsninger. 
Analysen var hele vejen rundt, at der er brug for noget nyt. Flere af deltagerne konkluderede, at sondringen mellem behandlingsredskaber og hjælpemidler bør afskaffes. For den skelnen er i praksis hverken logisk eller til hjælp for borgerne.

Vi skal fortsætte den gode dialog mellem områdets aktører, men det er også tid til at handle. Sundhedsstrukturkommissionen er en oplagt anledning til at tage hul på opgaven. Derfor opfordrer vi også kommissionen til at tage forenklingen af hjælpemiddelområdet med i deres samlede afrapportering - og herefter regeringen til at få vedtaget de nødvendige ændringer. Det er tid til at gøre op med kassetænkningen og én gang for alle få skabt et borgervenligt system, hvor det bliver enkelt at få det hjælpemiddel, man har brug for.