Af Anders Kühnau, formand for Danske Regioner, Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i Dansk Industri, Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen og Klaus Lunding, formand for Danske Patienter. Kronik bragt i Avisen Danmark d. 20. februar 2024.
I fremtiden vil færre medarbejdere skulle behandle flere patienter med stigende behov. Derfor har vi brug for flere løsninger, der frigør arbejdskraft til at løse sundsvæsenets kerneopgaver. Og vi har brug for en effektiv skalering af de løsninger, der virker.
Der er brug for et opgør med kassetænkningen og for at samle trådene i vores sundhedsvæsen på mange punkter. Et af dem er adgangen til den vigtige innovation, som kan frigive kræfter hos de hårdtarbejdende sundhedsmedarbejdere. Løsninger, der i højere grad giver dem mere tid til deres kerneopgaver, og hvor patienten oplever et kvalitetsløft i sit møde med sundhedsvæsenet.
Med regeringens kommende life science strategi kan vi for alvor tage fat om nældens rod. Derfor bliver det et stort ’ja tak’ til Life Science Rådets første anbefaling: Innovation skal være en prioriteret kerneopgave i hele sundhedsvæsenet – med fokus på de løsninger, der frigør tid for de ansatte og gør borgerne mere selvhjulpne. Sagt på en anden måde: Gør sundhedsvæsenet ikke noget radikalt anderledes, drukner hospitalerne og sundhedsmedarbejderne i en kæmpe behovsbølge.
Anvendt klogt, kan teknologiske løsninger øge kvaliteten af patientbehandlingen, bruge sundhedsvæsenets ressourcer mere effektivt og frigøre arbejdskraft. Løsningerne skal være med til at lette presset på sundhedsvæsenet ved at forebygge sygdomme, forenkle opgaverne for de ansatte og gøre borgerne mere selvhjulpne, så livet med en eller flere sygdomme bliver lettere og ikke mindst bedre. Det kunne fx være kunstig intelligensløsninger, der støtter lægen, sygeplejersken eller sosu’en i deres opgaveløsning, så de hver især får frigivet tid til i højere grad at bruge deres faglighed og sætte patienten i centrum.
i har allerede en life science industri i verdensklasse og stærke innovative miljøer på hospitaler og vidensinstitutioner, som arbejder tæt sammen om at udvikle nye digitale og teknologiske løsninger. Det tætte offentlig-private samarbejde er godt for patienterne, godt for virksomhederne og for Danmarks økonomi.
Det, som mangler, er et stærkere fokus på behandlingsformer og teknologier, der gør, at vi kan behandle flere og skabe bedre tid til den enkelte patient, uden at suge hele Danmarks arbejdsstyrke ind i sundhedsvæsenet. Det store potentiale ligger i løsninger, der fra starten er tænkt med afsæt i borgerens hverdagsliv og tænkt på tværs af de nuværende sektorer og pengekasser. De gode ideer skal ikke bare forblive pilotprojekter, men fra starten tænkes som en løsninger, der skal skaleres nationalt.
Vi anbefaler derfor, at der etableres et nationalt center for sundhedsinnovation - tidligere kaldt Teknologifonden - som skal være stedet, hvor man går hen med en lovende løsning eller et allerede evalueret pilotprojekt for at få hjælp til national skalering. Vi skal have en bred afprøvning af løsningerne, så der skabes ejerskab i hele sundhedsvæsenet. I de kliniske miljøer, hos forskerne, hos patienterne og andre sundhedsaktører.
Ejerskabet er en forudsætning for national skalering af de gode løsninger – og dermed også effektiv frasortering af de løsninger, der ikke egner sig til det. Centret vil systematisk indgå samarbejder om inddragelse af patienter og pårørendes viden og erfaringer i det strategiske arbejde og udviklingen af de konkrete løsninger. Et stærkt samarbejde vil nemlig sikre, at løsningerne bliver bæredygtige og imødekommer brugernes behov.
Mange virksomheder efterspørger én indgang til sundhedsvæsenet, når de vil præsentere deres gode løsning. Det behov vil centret opfylde, samtidig med at både virksomheder og sundhedsvæsen vil have overblik over eksisterende projekter og løsninger på markedet, der frigør arbejdskraft, så den dybe tallerken ikke opfindes flere steder. Centret skal bruges af de virksomheder, institutioner og forskere, der har brug for hjælp, men det skal naturligvis være frivilligt.
En anden hovedopgave for centret vil være at indkalde forslag til sammenhængende løsninger, som ikke efterspørges i dag, fx fordi de går på tværs af eksisterende offentlige pengekasser og institutioner. Det vil være med til at flytte fokus i innovationen til løsninger i borgerens hjem og i det nære sundhedsvæsen, som skal styrkes af hensyn til patienten og for at aflaste hospitalerne.
Centret skal have tilstrækkelig kapital – gerne i et offentlig-privat partnerskab – så det bliver muligt at finansiere de forskellige faser i afprøvning og skalering af innovative løsninger, ligesom der kan skabes sammenhæng til andre former for støtte til virksomhedernes kommercielle udvikling af løsninger til vækst og eksport.
Vi mener, at centret bør etableres, uanset hvad folketinget beslutter efter sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger. For en samlet innovationsindsats er afgørende for, at danskerne – også i fremtiden – kan få længere og bedre liv understøttet af et godt og stærkt sundhedsvæsen. Store investeringer bliver nødvendige. Men det er vigtige investeringer for et fremtidssikret og robust sundhedsvæsen, for en endnu stærkere life science industri og i sidste ende for dansk økonomi.