Investeringer i almen praksis

Der er ca. 3.500 praktiserende læger i Danmark i dag. Vi bakker fuldt og helt op om ønsket om, at vi i fremtiden skal have 5.000 praktiserende læger. Det er i sig selv en stor investering, for vi forestiller os ikke, at de nye lægeklinikker skal have lavere omsætning end i dag. Med 5.000 læger vil patientantallet pr. læge i gennemsnit være 1.200, hvor kravet i dag er 1.600 patienter. Det indebærer alt andet lige en ekstra udgift på 3,5 mia. kr. Det betyder selvfølgelig, at vi skal have vurderet, hvilke opgaver der fremadrettet skal løses i almen praksis.

For meningen med en sådan investering i almen praksis er jo, at vi rykker grænserne for, hvilke opgaver der løses på sygehusene, og hvilke der løses i almen praksis. Det betyder også, at patienterne skal kunne regne med at få hjælp hos den praktiserende læge. At almen praksis er tilgængelig for borgerne, når de har brug for det.

Hvis det skal realiseres, ønsker vi mere forpligtende aftaler om, hvilke opgaver en praktiserende læge skal varetage. Vi ønsker en faglig dialog – også med de enkelte praktiserende læger – om opgavevaretagelsen og den faglige udvikling. Her har vi foreslået en lægefaglig direktør, som skal have det ansvar. Det vigtige er, at lederen har en almen medicinsk baggrund, så det bliver tydeligt, at sygehusene skal have blikket stift rettet mod behovene hos de praktiserende læger.

Det er vanskeligt at se for os, at vi inden for de nuværende rammer kan foretage en investering på 3,5 mia. kr. Det skyldes bl.a., at ledelsen af almen praksis som helhed i dag ligger i et partssystem, som mest handler om aftaler, jura og økonomi. Der er ikke det fælles, faglige samspil omkring fx et optageområde, hvor man drøfter og bliver enige om den bedste måde at håndtere patientforløb på.   '

I dag er det meget vanskeligt for regionen at afbryde samarbejdet med en praktiserende læge, hvis en læge undtagelsesvis har svært ved at leve op til forventningerne. Nogle skal hjælpes, nogle skal vejledes, men hvis tilliden for alvor er brudt, skal samarbejdet også kunne afsluttes. Og det er heldigvis undtagelsen, at det kommer til det, og der skal selvfølgelig fortsat skal være retsgarantier, som beskytter lægerne i den situation.

Hvad med data?

Der har efter vores udspil været debat om, hvorvidt vores kritik af Praktiserende Lægers Organisations (PLO) tilgang til datadeling er berettiget. Lad os slå fast én gang for alle: Vi har ikke i vores oplæg kritiseret PLO for manglende datadeling eller manglende vilje til at gå ind i den diskussion. Vi synes faktisk, at den nuværende ledelse i PLO har været tydelig om, at datadeling er vigtig for patientbehandlingen, og at almen praksis ønsker at bidrage hertil.

Med den fremtid, vi beskriver i vores udspil med almen praksis som en endnu vigtigere del af vores sundhedsvæsen, er der brug for data til både planlægning og den faglige dialog.

Vi er enige med PLO i, at vi skal have et nyt honorarsystem, og det skal være med langt færre ydelser end i dag. I et forenklet honorarsystem vil det ikke være muligt at følge op på aftalerne alene baseret på ydelsesafregningen. Der vil være brug for andre data, herunder data for kvalitet og effekten af indsatsen for patienten.  Og vi vurderer, at det vil give grundlag for en langt mere fagligt baseret og konstruktiv dialog mellem myndigheder og læger.

Liberalt erhverv og gensidig tillid

For os er det afgørende at understrege, at almen praksis i fremtiden fortsat er et liberalt erhverv, hvor der – som i dag - skal være mulighed for at eje egen praksis. Hvis det er det, man ønsker, vel at mærke. Hvis du som læge lige har investeret i en klinik, eller påtænker at gøre det, er der ingen grund til bekymring.
Vores ønske er, at almen praksis får mere kapacitet og en nøglerolle som tovholder i patientens forløb – noget, som ikke mindst de kronisk syge og multisyge har stærkt brug for.  Forudsætningen er, at der er flere praktiserende læger, og at de er bedre fordelt, så alle borgere har mulighed for frit lægevalg og nemt kan få tid hos lægen.

Vi vil også stræbe efter, at læger med mange ældre og kronisk syge patienter skal dække færre patienter - uden at miste indtægt - så der bliver bedre tid til den enkelte. Det indebærer til gengæld, at der også er læger i områder med yngre og sundere borgere, der skal kunne have lidt flere patienter. Hvis det skal lykkes, så må vi have tillid til, at den enkelte læge kan prioritere de borgere, der har mest behov. Og den tillid har vi.

Vi har tidligere aftalt et fast honorar for grupper af kronisk syge, der netop giver lægen frihed til at bruge mere tid på de mest syge og mindre på dem, der har mindre behov. Tilsvarende vil et nyt og forenklet honorarsystem skulle basere sig på en udpræget grad af tillid – understøttet af en faglig dialog baseret på data om kvalitet og værdi for patienten.

Vi er sikre på, at både PLO og de praktiserende læger bredt set er enige i, at tillid afgørende for en udvikling og styrkelse af almen praksis. Vi håber, at vores uddybning her gør det tydeligt, at vi vil de praktiserende læger og har tillid til, at de også vil det bedste for patienterne og det samlede sundhedsvæsen.

Læs mere

Danske Regioners nye udspil omkring almen praksis: ”Fremtidens almen praksis – udvikling og nye rammer”