Af Anders Kühnau, formand for Danske Regioner. Indlægget blev bragt i Sundhedspolitisk Tidsskrift den 4. december 2024.
I et nyligt interview med Leif Vestergaard Pedersen i Sundhedspolitisk Tidsskrift lyder det, at Medicinrådet lider under uklare politiske rammer og foretager en uigennemsigtig prioritering mellem sygdomsområder. Det er desværre en misforstået opfattelse.
For Medicinrådets opgave er ikke at prioritere mellem forskellige sygdomsområder.
Rådets arbejde består derimod i at sikre, at ny medicin vurderes ud fra dens effekt og pris sammenlignet med den standardbehandling, der tilbydes.
Medicinrådet er ikke uden styring
I Medicinrådet arbejder man ud fra de syv principper, som Folketinget har fastlagt. Hertil har Danske Regioner suppleret med to ekstra principper – et forsigtigheds- og et alvorlighedsprincip. Principperne udgør tydelige hegnspæle for prioriteringen af sygehusmedicin og sikrer, at vurderingerne balancerer både effekt og økonomi. Derudover benytter Medicinrådet også den såkaldte QALY-metode, som et anerkendt redskab til at sammenligne behandlingseffekt.
Der findes ikke en endelig formel med to streger under, som rigtigt svar på, hvad en behandling må koste. Men både principperne og QALY-metoden styrker gennemsigtigheden og understøtter rådets faglige vurderinger.
Forskellige vurderinger giver gode drøftelse
Leif Vestergaard påpeger, at medlemmerne af Medicinrådet kan have forskellige vurderinger. Det synes vi kun er positivt, for det giver nemlig anledning til nogle gode drøftelser, ligesom det er med til at sikre, at mange forskellige perspektiver bliver repræsenteret.
Vi er i regionerne altid positive over for debatter om, hvordan vi bruger samfundets penge bedst muligt. Men et væsentligt aspekt i Medicinrådets arbejde er dog politikernes afstand til rådets vurderinger.
For en direkte politisk indblanding i konkrete beslutninger kan føre til, at de politiske partier presser hinanden på, hvilke behandlinger samfundet skal finansiere. Det er ikke hensigtsmæssigt, og det er ikke med til at sikre, at vi får mest mulig sundhed for pengene.
Også brug for en bredere tilgang
I Danske Regioner anerkender vi, at det også kan være nødvendigt med en mere overordnet prioritering af samfundets ressourcer.
Der kan eksempelvis være behov for mere bredt at vurdere, hvilke samfundsmæssige gevinster der kan være ved en given behandling i forhold til udbuddet af arbejdskraft, og hvad der derfor skal investeres i.
Hvor man ikke alene fokuserer på sundhedsvæsenet økonomi, men også på de samfundsmæssige besparelser og effekter, der kan være ved en bestemt behandling.
Men det er ikke Medicinrådets raison d'etre.
I regionerne bakker vi altså op om en åben debat om, hvordan vi prioriterer samfundets ressourcer bedst. Samtidig mener vi, at armslængde til Medicinrådets prioriteringer er afgørende.
Lad os huske på, at rådet allerede er gennemsigtigt hegnet ind af klare principper, og at en national prioritering af samfundets ressourcer bør ske på et bredere niveau.