Behov for regionale løsninger 

Det skal selvfølgelig ikke lægges eksperter i sundhed til last, at de ikke er eksperter i bekæmpelse af generationsforureninger, kortlægning af råstoffer i undergrunden, kollektiv trafik og elevfordelingen på ungdomsuddannelserne.  

Til gengæld er det afgørende, at anbefalingen om rene sundhedsregioner læses med det forbehold. Vi har brug for en saglig debat, inden der træffes forhastede beslutninger om så vigtige samfundsopgaver. 

Vi har brug for et niveau af regionernes størrelse. For hvem ellers skal sikre fornuftig og rentabel kollektiv trafik mellem de større byer og på tværs af kommunegrænser? Eller tage dialogen med både borgere og industrien om, hvor det er nødvendigt at grave efter sand, grus og sten, der er nødvendig for byggeri og den grønne omstilling?

Når et regionalt niveau er bedst for borgerne  

Hvis et regionalt niveau ikke længere skal beskæftige sig med de områder, kræver det i vores optik ekstremt gode argumenter. Dem leverer strukturkommissionen bare ikke – ikke med ét ord. Og det får os til at frygte, at opgaverne i fremtiden vil falde mellem to stole eller i de forkerte hænder.
 
Vi synes, det er dumdristigt at “overse” disse vigtige områder i en strukturdebat. Det er at lade hånt om, at vi som borgere har brug for, at samfundet kompetent – med høje krav til både faglighed, nærhed, inddragelse og armslængde - tager vare på udfordringer som at: 

• undersøge for PFAS-forureninger i børnehaver
• rense op for at sikre at forurening fra industrigrunde ikke spreder sig til drikkevandet
• finde, borgerinddrage og udpege graveområder for de råstoffer, der er nødvendige til landets store vejanlæg og byggerier
• fordele de unge på uddannelsesstederne på en måde, som sikrer, at der er ungdomsuddannelser i hele landet – og dermed reelle valgmuligheder for de unge - trods faldende ungdomsårgange
• sikre kollektiv transport, der binder by og land sammen på tværs af kommuner, og giver gode transportmuligheder mellem de større byer, men også til og fra uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser
• udvikle nye former for mobilitet i yderområder og fx forsøg med samkørsel og elcykler
• samarbejde med kommunerne om stærke og mere bæredygtige lokalbaner som fx letbaner og batteritog  

... og det er jo blot en lille flig af de opgaver, som regionerne tager hånd om udover sundhed.

På miljø- og klima-området findes flere eksempler på opgaver, hvor kommunerne bliver for små. Staten er for langt væk og risikerer at overse lokale nuancer. De kan måske se ubetydelige ud fra Slotsholmen, men er nok så afgørende for os, der skal leve med beslutningerne i hverdagen. 

Demokratisk indflydelse på det borgernære

Regionerne har med demokratisk valgte regionspolitikere i spidsen et dybtgående kendskab til lokale behov, ressourcer og udfordringer. 

Vi ser masser af gode takter i rapporten fra Sundhedsstrukturkommissionen. Men vi læser intet, der kan begrunde, at regionsrådene som det eneste politiske niveau i Danmark ikke skulle kunne have ansvar for mere end ét område.  
 
Tværtimod oplever vi alle i vores hverdag, hvor afgørende det er, at politikere på alle niveauer tænker i helheder og synergier. 

Der er akut brug for en debat om de regionale opgaver, der ikke snævert handler om sundhed: Og den debat tager vi gerne!