Gymnasier og erhvervsskoler risikerer lukning, ligesom vi i endnu højere grad end i dag risikerer at komme til at mangle arbejdskraft med faglærte kompetencer især inden for bygge- og anlægsbranchen, industrien, transport- og logistiksektoren og sundheds- og omsorgsområdet. 

Spørgsmålet er derfor: Hvad kan vi gøre for at sikre fortsat gode uddannelsesmuligheder i hele landet? 
For at give et kvalificeret svar, er det nødvendigt at vide, hvad der betyder noget for, om de unge søger og færdiggør ungdomsuddannelserne, samt tiltag som understøtter, at der er uddannelsestilbud også i land- og yderkommunerne? 

Svaret er selvsagt, at kvaliteten af undervisning og oplæring skal være i orden. Det er den heldigvis, men der er også andre faktorer, der spiller afgørende roller. 

Vi ved fx, at rejsetiden til uddannelsesinstitutionerne kan have betydning. Hvis transportmulighederne mellem hjem og skole er lang og besværlig, er der risiko for, at flere falder fra deres uddannelse. Så nem og hurtig transport til de lokale ungdomsuddannelser er afgørende. 

De unge efterspørger også et socialt liv i form af fællesskaber og arrangementer som fester, hvor de møder hinanden på tværs af de daglige hold og klasser.  
Derfor må vi nytænke for at sikre fortsat god uddannelsesdækning: Campus-miljøer, hvor flere forskellige uddannelser er samlet, er ét af de væsentlige bud på, hvad der kan sikre gode uddannelsesmiljøer i en tid med faldende ungdomsårgange. Campus-modellen er allerede gennemført flere steder i landet, og fortjener større udbredelse af hensyn til de unges uddannelsesmuligheder og det danske samfunds behov for fortsat at have kvalificeret arbejdskraft. 

Campusmodellen skal bruges til, at flere unge oplever et bedre uddannelsesmiljø og sikre et samlet bredt ungdomsuddannelsestilbud i både land og by, når elevtallet falder.
Et campus kan huse fx både erhvervsskoler og gymnasier og dele fælles faciliteter, fx bibliotek, læringscenter, kantine og idrætsfaciliteter. Det giver ikke alene sociale og læringsmæssige fordele for fremtidens dalende antal unge, men det kan også sikre skolernes overlevelse, fordi uddannelserne kan trække på hinandens ressourcer, fx lærerkræfter og udnytte andre ”stordriftsfordele” som valgfag på tværs af uddannelsesretninger med mere. 

Flere campus-samarbejder kan samtidig styrke realiseringen af undervisningsministerens plan om en ny erhvervsrettet ungdomsuddannelse, hvor de unge forberedes bedre på deres valg af retning. Campus-samarbejder sikrer en fælles indgang for alle unge, et socialt fællesskab og rammen for et bredt uddannelsesmiljø.

Vores ønsker om mere campus-samarbejde flugter fint med meldinger fra Christiansborg om at understøtte liv i landdistrikterne. Men én ting er holdning, en anden er handling. Campus-tankegangen kan være afgørende for, om skoler - især i landdistrikterne - overlever.  Private arbejdspladser og offentlige servicefunktioner er under pres i land- og yderkommuner, og nu står de tyndt befolkede egne også overfor at miste ungdomsuddannelser, hvis ikke vi tænker i nye baner og samarbejder på en ny måde. Det er vi parate til. Derfor er det et stærkt ønske fra os at få fjernet de økonomiske og lovgivningsmæssige barrierer, der i dag desværre ofte spænder ben for campus-udviklingen.

Vi har en stor opgave foran os med at tilpasse og konsolidere uddannelseslandskabet. Både set i lyset af, at elevtallet falder, lav søgning mod erhvervsfaglige uddannelser og unge som i den grad efterspørger stærke sociale og faglige ungemiljøer på deres uddannelser. Vi glæder os til at bidrage til løsninger til gavn for unge i hele Danmark.