Gå til indhold

Klima

Debat: Læger skal klædes på til klimaansvar

Fra dette semester får kommende læger fra Københavns Universitet mulighed for at lære, hvordan man integrerer bæredygtighed i behandlingen. Hatten af for det. Klima og sundhed hænger sammen, skriver Camilla Hove Lund.

Debatindlæg af Camilla Hove Lund, formand for Danske Regioners udvalg for miljø og klima bragt i Altinget d. 22. august 2024.

Indlægget er svar på kronikken ”Vi forbereder ikke fremtidens læger godt nok til den kommende klima- og sundhedskrise” af Jørgen Kurtzhals og Torben Lykke Sørensen, hhv. prodekan for uddannelse på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og studieleder på medicinuddannelsen begge ved Københavns Universitet

Grøn af glæde. Kan man være det? Uanset svaret er jeg glad, fordi medicinstuderende på Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet fra dette semester som noget nyt kan blive undervist i klima og bæredygtighed. Initiativet er beskrevet i debatindlægget af fakultetets prodekan for uddannelse, Jørgen Kurtzhals, og studieleder for medicinuddannelsen, Torben Lykke Sørensen, i Altinget d. 22. august.

Snart får de kommende læger mulighed for at lære, hvordan man integrerer bæredygtighed i behandlingen uden at gå på kompromis med patientens helbred. De kan også få indsigt i, hvordan vi mindsker ressourceforbruget i sundsvæsenet. 

Sundhedsvæsenet bidrager desværre til klimaforandringerne på grund af høj aktivitet, effektivisering og stort forbrug af udstyr og teknologi. Faktisk står det danske sundhedsvæsen for seks procent af Danmarks klimaaftryk.

Vil vi nedbringe sundhedsvæsenets klimaaftryk, er det afgørende, at medarbejderne er med. De skal være fagligt klædt på til at ændre arbejdsrutiner og bidrage til mere bæredygtig behandling. Her spiller uddannelserne en stor rolle. Jeg har lagt mærke til, at andre universiteter og uddannelsessteder også begynder at se til sammenhængen mellem klima og sundhed. Og jeg håber, at tankegangen spreder sig til alle sundhedsuddannelserne. For det er afgørende, at vi uddanner fremtidens sundhedspersonale til den sundhedskrise, som klimakrisen også er. Ifølge WHO er klimaforandringerne vor tids største sundhedsudfordring. 

Danske Regioner offentliggjorde i januar en ny strategi for Grønne Hospitaler. Med strategien sætter regionerne et ambitiøst mål om at halvere hospitalernes CO2-udledninger inden 2035. Strategien har fået ros fra mange sider. Men vi kan kun realisere det ambitiøse mål, hvis vi gør det sammen med medarbejderne. Derfor er Københavns Universitets skridt så vigtigt. Hatten af for det. Klima og sundhed hænger sammen.

 

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Pressekontakt

Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller på pressekontakt@regioner.dk

Relaterede nyheder

Læs mere

Der er brug for at investere i praktikken på professionsuddannelserne

Regionerne er store uddannelsespladser. Praktik udgør op til 50% af uddannelsen på mange professionsuddannelser. Alligevel er det et område, regionerne selv skal finde midler til inden for deres eget budget i konkurrence med patientbehandlingen. Derfor skal området prioriteres.

Læs mere

EPX styrker yderområderne, hvis de placeres rigtigt

Nye beregninger fra Danske Regioner viser, at gymnasiereformen giver nye uddannelsesmuligheder i de egne, der er mest udfordrede. Den nye EPX-uddannelse styrker yderområderne, hvis de placeres rigtigt.

Læs mere

Danske Regioner: Positive tiltag i ny aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademi-uddannelser

Den nye aftale har som mål at skabe bedre og mere praksisnære professionsuddannelser. Den anerkender regionerne som meduddannere, og sætter fokus på at styrke samarbejdet mellem praktikstederne og uddannelsesinstitutionerne. Samtidig bliver der som noget helt nyt afsat et fast tocifret millionbeløb om året, der direkte skal styrke praktikstederne.

Læs mere

Regioner og sygeplejersker: Der er brug for en national plan for sygeplejerskers specialuddannelser

Med den hastige udvikling i sundhedsvæsenet er der et øget behov for at bygge videre på sygeplejerskernes kompetencer efter uddannelsen. Derfor skal vi have et nationalt blik på, hvilke specialuddannelser vi har brug for fremover, skriver Dorthe Boe Danbjørg og Anders Kühnau.

Læs mere