Gå til indhold

Kollektiv trafik

Danske Regioner: Lav langt færre zoner og mere gennemskuelige priser

Mange flere skal vælge kollektiv trafik. Derfor går det ikke med over 1.000 takstzoner, mener Danske Regioner. Om kort tid sender de en række forslag til et langt enklere zone- og billetsystem til regeringens ekspertudvalg.

Snart forsvinder det fysiske rejsekort og erstattes med et nyt digitalt rejsekort. Der er dog ikke noget, der tyder på, at det alene kommer til at vende det triste faktum, at færre og færre bruger den kollektive trafik.
Det handler i lige så høj grad om, at det kollektive transportsystem kan virke for uigennemskueligt for borgerne. Og det skal der laves om på, mener Danske Regioner.

Om kort tid kommer regionerne med en række forslag til regeringens Ekspertudvalg for kollektiv mobilitet. De lægger blandt andet op til at skære kraftigt ned på antallet af takstzoner i Danmark – og til at skabe mere gennemskuelige priser.

Vi synes, at det er oplagt at bruge overgangen til det nye digitale rejsekort til at gøre den kollektive trafik mere brugervenligt – herunder at gøre en kompleks zonestruktur i Danmark mere enkel. Det skal både være lettere og økonomisk mere attraktivt at vælge kollektiv transport. Både til at pendle til arbejde, og når man har fri, siger formanden for Danske Regioners Udvalg for Regional Udvikling og EU, Anders G. Christensen.

Inspireret af Skåne

Udvalget har hentet inspiration til deres forslag på en studietur til Skåne. For ovre på den anden side af Øresund kun få kilometer fra Danmark, er der modsat udviklingen herhjemme flere og flere, der vælger busser, metro og tog frem for biler.

En af grundene er antallet af zoner. Skåne er 11.027 kvadratkilometer stort og har 1,4 mio. indbyggere. Region Hovedstaden er kun 2.568 kvadratkilometer stort og har 1,8 millioner indbyggere. Alligevel er der cirka 100 takstzoner i Region Hovedstaden mod blot 3 takstzoner i Skåne: Lille, mellem og stor, hvor sidstnævnte dækker hele Skåne.

Der bor flere mennesker i Region Hovedstaden end i hele Skåne og på et langt mindre areal. Det burde alt andet lige give et bedre udgangspunkt for den kollektive trafik. Alligevel forholder det sig lige modsat. Derfor har vi brug for at skære antallet af zoner ned over hele Danmark, hvor vi i dag har over 1.000 zoner, siger Anders G. Christensen.

Billigere billetter

Danske Regioner har også sammenlignet priserne på en række overordnede billettyper i henholdsvis Skåne og Region Hovedstaden.

Således koster en kort tur på 4 zoner (cirka 8 kilometer) 34 kroner på rejsekortet i Region Hovedstaden, men kun 19 kroner i Skåne. Det svarer til en dansk merpris på 79%.

På samme måde koster en mellemlang tur – f-.eks. fra Hovedbanegården i København til Hillerød – 64 kroner mod 35 kroner i Skåne. En dansk merpris på 83%.

Og et 30-dages pendlerkort til mellemlange ture koster 1.520 kroner i Region Hovedstaden og kun 580 kroner i Skåne. Altså 164% mere på den danske side af Øresund

Færre zoner vil favorisere længere ture

Ifølge Danske Regioner vil færre zoner medføre, at kortere rejser bliver dyrere end i dag og de længere billigere. Men det er godt, mener Anders G. Christensen:

For det første vil dyrere korte ture få flere til at cykle eller gå. Det vil både give mindre trængsel i byerne og øge folkesundheden. For det andet vil billigere længere ture gøre den offentlige transport i større sammenhængende byområder, og uden for byerne, mere konkurrencedygtig i forhold til bilen, siger han.

Danske Regioner foreslår også, at man luger ud i de mange forskellige danske billettyper og rabatordninger.
I stedet for, at borgerne på forhånd skal tage stilling til, om de vil købe enkeltbilletter, eller om de kommer til at rejse tilstrækkeligt meget til et pendlerkort, skal systemet vendes om.

- Vi foreslår blandt andet et system som i London, hvor man benytter sig af fare capping (prisloft). Her får passagererne automatisk den bedste pris alt efter, hvor meget de bruger den offentlige transport, siger Anders G. Christensen.

HVIS DU VIL VIDE MERE

Kontakt

Pressekontakt

Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller på pressekontakt@regioner.dk. 

RELATEREDE NYHEDER

Læs mere

Ny national indgang til sundhedsdata skal bane vej for fremtidens sundhedsløsninger

Med en bevilling på 200 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden bliver der nu etableret en ny national indgang til sundhedsdata i Danmark. Det vil styrke dansk sundhedsforskning og bane vej for personlig medicin og nye sundhedsløsninger.

Læs mere

Der er brug for at investere i praktikken på professionsuddannelserne

Regionerne er store uddannelsespladser. Praktik udgør op til 50% af uddannelsen på mange professionsuddannelser. Alligevel er det et område, regionerne selv skal finde midler til inden for deres eget budget i konkurrence med patientbehandlingen. Derfor skal området prioriteres.

Læs mere

Sundhedsvæsnets beredskab skal gøres mere robust og det er en national opgave

Den voksende globale usikkerhed øger truslerne mod det danske sundhedsvæsen. Sundhedsvæsenets beredskab skal derfor gøres mere robust mod ekstraordinære kriser. Danske Regioner mener, det er en fælles opgave at opskalere sundhedsvæsnets beredskab, så vi kan modstå trusler udefra.

Læs mere

Prisvindende initiativ sikrer tryg overgang fra ung til voksen i sundhedsvæsenet

Afdeling for Hormon- og Knoglesygdomme på Aarhus Universitetshospital vinder sammen med Børn- og Ungeafdelinger i Region Midtjylland og Region Nordjylland Prisen Årets Patientoplevelse 2025. De modtager prisen for sammen at sikre unge patienter med kronisk sygdom en tryg overgang fra ungeafdeling til voksenafsnit.

Læs mere