Luk
Uhelbredeligt syge og døende skal have bedre muligheder for at dø i trygge omgivelser i deres eget hjem omgivet af deres nære. Derfor foreslår Danske Regioner, at de palliative kompetencer løftes og adgangen til lindrende pleje og behandling i det nære sundhedsvæsen styrkes.
Mange danskere vil helst tilbringe den sidste tid i deres eget hjem omgivet af deres nære. Det ønske stiger med alderen.
Tal fra Ældre Sagen viser, at 6 ud af 10 danskere ønsker at dø derhjemme. Men i dag får mange af os ikke det ønske opfyldt, fordi der ikke alle steder i det nære sundhedsvæsen er et tilstrækkeligt tilbud om lindrende pleje og behandling – også kaldet palliation – i eget hjem.
Danske Regioner ønsker, at flere døende i fremtiden skal have mulighed for en værdig og tryg afslutning på livet i deres eget hjem og foreslår derfor, at de palliative kompetencer og adgangen til palliativ behandling i det nære sundhedsvæsen styrkes.
- Når den tid kommer, hvor man skal herfra, skal man have den omsorg og støtte, man har brug for. Den sidste tid skal være på den døendes præmisser, ikke systemets. Derfor skal vi også sørge for, at flere kan få lindrende behandling og pleje i trygge rammer omgivet af familien derhjemme, hvis de ønsker det, siger Christoffer Buster Reinhardt, formand for udvalget for det nære sundhedsvæsen i Danske Regioner.
Konkret skal der sikres et ensartet kvalitetsniveau i det nære sundhedsvæsen, så alle borgere har mulighed for palliativ behandling i eget hjem, uanset hvor i landet de bor.
Udgående palliative funktioner og specialistrådgivning fra hospitalerne skal være med til at løfte indsatsen. Og palliation skal fylde mere på de sundhedsfaglige grund- og videreuddannelser, så sundheds- og plejepersonalet bliver endnu bedre klædt på til den palliative opgave og til at bryde tabuet om døden.
Rettidige samtaler om den sidste tid har stor betydning for, hvor god afskeden med livet bliver. Det er vigtigt, at den enkeltes ønsker bliver afklaret i god tid, så flere kan få den afslutning på livet, de selv ønsker.
Derfor ønsker Danske Regioner også, at udbrede kendskabet til fremtidsfuldmagter og behandlingstestamenter blandt både personalet, patienterne og deres pårørende. Så man selv bestemmer, hvem der skal træffe beslutninger på ens vegne, hvis man selv bliver ude af stand til det. Og så man eksempelvis ikke bliver genoplivet mod eget ønske.
Ifølge den nyeste undersøgelse fra Ældre Sagen fra 2018 ønsker knap 60 procent af danskerne at dø i eget hjem.
Ifølge dødsårsagsregistret fra 2022 døde 26 procent i eget hjem, 22 procent døde på plejehjem, 36 procent døde på et hospital og 4 procent på hospice. 11 procent døde et andet sted, mens 1 procent er uoplyst.
Med en fremtidsfuldmagt kan man selv bestemme, hvem der skal træffe beslutninger på ens vegne, hvis man en dag selv bliver ude af stand til det.
Med et behandlingstestamente kan man selv beslutte, at man fx ikke vil genoplives eller have livsforlængende behandling.
Pressekontakt
Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller på pressekontakt@regioner.dk.
Et bredt flertal i Folketinget er enige om en omfattende sundhedsreform og dermed er rammerne for regionernes arbejde på plads. Regionerne er overordnet tilfredse med aftalen. Nu skal der samarbejdes for at gøre ord på papiret til virkelighed for borgerne.
Den 1. december træder Danske Regioners aftale med regeringen om gratis fertilitetshjælp til barn nummer to i kraft. Fra aftalens indgåelse den 18. juni 2024 og året ud dispenserer regionerne fra kravet om, at kvinder ikke kan henvises til fertilitetsbehandling efter at være fyldt 40 år. Det skal sikre, at kvinder der fylder år, kort inden tilbuddet udrulles, også får mulighed for hjælp.
Med et tættere samarbejde mellem regionerne og boligselskaberne kan vi skabe nære og gode løsninger, der bringer sundhedstilbuddene tættere på nogle af de borgere, der har allermest brug for det. Et vigtigt skridt er, at en ny boligaftale muliggør, at de almene boligforeninger kan investere deres midler i sundhedsrenoveringer.
Regionerne vil ikke bryde med det, der fungerer godt i nogle kommuner. Men det skal fungere godt for alle danskere. Langt flere borgere skal have den hjælp, de har brug for - tidligt, tæt på, og inden en tilstand udvikler sig alvorligt.