Gå til indhold

Det nære sundhedsvæsen

Danske Regioner: Botilbud skal også have en fast læge

Flere skal have behandling af høj kvalitet i det nære. Regionerne ønsker derfor at benytte de gode erfaringer fra plejehjemsordningen til borgere på botilbud.

I løbet af de senere år, har langt størstedelen af de danske plejehjem fået tilknyttet en fast plejehjemslæge.

Ordningen har været en stor succes. Derfor ønsker Danske Regioner at de gode erfaringer fra ordningen også bruges til borgere på botilbud. Det er vigtigt, at det kommer til at gælde i hele landet, og at det ikke er afhængig af, hvilken kommune man bor i.

Danske Regioner har allerede efter aftale med Praktiserende Lægers Organisation (PLO) indført en ordning, hvor beboere med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne på blandt andet kommunale botilbud får et sundhedstjek. Målet er at forebygge og behandle sygdomme for borgerne på botilbud. Nu vil Danske Regioner skridtet videre.
 


- Borgerne skal have lige adgang til samme høje kvalitet uanset, hvor de møder sundhedsvæsenet. Det gælder også de ofte sårbare borgere, der bor på botilbud, og som ikke har gode forudsætninger for selv at tage kontakt til lægen, siger formanden for Danske Regioners Løn- og Praksisudvalg, Heino Knudsen og tilføjer:

- Vores erfaringer med plejehjemslæge-ordningen viser, at det betyder meget både for beboernes tryghed og sundhed at have en fast læge tilknyttet. Samtidig styrker det også det gode samarbejde med personalet omkring beboere på botilbud.

Forslaget om faste botilbudslæger er en del af det nærhedsudspil, som Danske Regioner præsenterer senere på ugen. Målet er, at flere skal have behandling, inden de bliver alvorligt syge. 

Over 90% er dækket med plejehjemslæger

Det er to år siden, at Danske Regioner og Praktiserende Lægers organisation (PLO) indgik en aftale om at gøre ordningen med plejehjemslæger permanent. Den havde siden 2016 kørt som et pilotprojekt.
Ambitionen har hele tiden været, at alle plejehjem skal være omfattet, men at frem mod udgangen af 2024 skulle over 80% af landets plejehjem have en plejehjemslæge.

Men det mål er for længst nået, skønner Danske Regioner. Allerede i slutningen af 2023 var over 90% af plejehjemmene omfattet. Det viste den seneste opgørelse fra oktober 2023, som er baseret på lægernes honorarudbetalinger.

- Det er vores ønske, at vi sammen med de praktiserende læger kan etablere en ordning, der giver samme mulighed for de mennesker, der i dag bor på et botilbud, siger Heino Knudsen.

HVIS DU VIL VIDE MERE

Kontakt

Pressekontakt

Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller på pressekontakt@regioner.dk. 

RELATEREDE NYHEDER

Læs mere

Danske Regioner undersøger mulige juridiske udfordringer med diabetesteknologi

Den måde, som man i dag bruger teknologien ved glukosemålere til diabetespatienter på, kan indebære nogle juridiske udfordringer. Det skyldes, at leverandørerne af målerne, indsamler patienternes data fra diabetesteknologien. Regionerne undersøger sammen med Indenrigs- og Sundhedsministeriet og de private virksomheder de mulige juridiske udfordringer med diabetesteknologi.

Læs mere

Regionernes regnskaber er inden for de aftalte rammer

De fem regioner går samlet ca. en promille under driftsrammen, til trods for at blandt andet udgifterne til sygehusmedicin vokser markant. Regnskaberne viser samtidig et stort pres på anlægsinvesteringer i regionerne.

Læs mere

Aldrig har den grønne omstilling af sundhedsvæsenet været vigtigere

Hvis vi for alvor vil gøre en forskel for klimaet, kan vi ikke nøjes med at se på det, som vi udleder fra sundhedsvæsnets egne bygninger og transport. Vi er også nødt til at se på vores indkøb og forbrug af produkter og serviceydelser. Samtidig er vi nødt til at løfte sammen. Både på tværs af fagligheder, hospitaler og regioner. Der er ikke tid til, at vi opfinder den dybe flere gange, skriver en række organisationer i sundhedssektoren i en kronik i Avisen Danmark.

Læs mere

Regionerne uddeler millioner til forskning i bedre forebyggelse

For at styrke forskning i bedre forebyggelse uddeler regionerne endnu engang midler fra Den Fælles Regionale Pulje til Forskning i Forebyggelse. Syv spændende projekter får i år midler fra puljen, der støtter udviklingen af ny og relevant viden på forebyggelsesområdet.

Læs mere