Af Pernille Knudsen, viceadm. direktør i DA, Nanna Højlund, næstformand i FH, Michael Ziegler, formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg, Heino Knudsen, formand for Løn- og Praksisudvalget i Danske Regioner og Anne Marie Maltha-Smith, vicedirektør, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Indlægget har været bragt i Børsen den 19. september 2023

Når vi skal bruge en VVS’er derhjemme, vil der komme en mand hjem til os, og når vi besøger vores ældre på plejehjemmet, vil vi hilse på en kvindelig SOSU-assistent. Sådan vil det i mange tilfælde være – og i mange tilfælde vil det nok også være det, vi forventer at møde.

For selvom ligestillingen mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet har bevæget sig i den rigtige retning de seneste mange årtier, så er der et sted, hvor vi endnu ikke er lykkedes med at vende nogle meget fastgroede kønsstereotyper – nemlig når det kommer til uddannelses- og karrierevalg.

Som det er i dag, er der på mange uddannelser en meget stor kønsopdeling – og den opdeling smitter af på arbejdsmarkedet. Det er vi nødt til at få gjort op med.

Kønsopdeling er dårligt for både den enkelte og samfundet

Den skæve kønsbalance skaber nemlig en risiko for, at unge alene af kønsmæssige årsager afholder sig fra at søge bestemte uddannelser og jobs. Vi ved fra en analyse, som Epinion gennemførte sidste år, at 6 ud af 10 af de unge opfatter nogle uddannelser som enten feminine eller maskuline, mens godt 4 ud af 10 unge mænd svarer, at det har betydning for deres uddannelsesvalg. Til sammenligning gælder det hver fjerde kvinde.

Det er et stort problem, fordi det resulterer i, at der går talent til spilde, når de unge ikke vælger ud fra reelle interesser. Samtidig mister arbejdsmarkedet potentielt kompetent arbejdskraft, der har passion for deres fag.

Derudover skaber det udfordringer med trivsel, arbejdsmiljø og frafald både på uddannelserne og arbejdspladserne, når ét køn er stærkt overrepræsenteret, og endeligt betyder det også, at vi får svært ved at skaffe arbejdskraft nok, når ikke man kan rekruttere bredt. For der er i dag allerede en stor mangel på arbejdskraft i mange af de mest kønsdominerede fag – og forventningen er, at problemet kun vil vokse sig større i fremtiden.

Den helt store udfordring ved den store kønsubalance er, at den i sidste ende handler om kultur og normer, som vi ved, er utroligt svære at rykke ved, og som kræver en bred og mangesidig indsats at gøre noget ved. 
Derfor indgik vi – arbejdsmarkedets parter – sidste år et partnerskab for at finde løsninger, der kunne være med til at bryde de kønsopdelte uddannelsesvalg og det kønsopdelte arbejdsmarked.

Nyt fokus og nye fortællinger skal skabe opbrud med kønsnormerne

Vi skal sætte ind tre steder – i børnelivet, på uddannelsesinstitutionerne og på arbejdspladserne.

Som det første er der behov for et fokus på mangfoldighed gennem hele børnelivet, både i forhold til de institutioner, som børn og unge bruger meget tid i, og også i fritidslivet. Det handler bl.a. om, at de voksne, som møder børnene i deres dagligdag, bliver klædt ordentlig på til at møde børnene åbent og fordomsfrit, så der skabes en inkluderende og fordomsfri kultur fra barnsben.

Men det handler også om at skabe en mere praktisk orienteret grundskole, hvor børn og unge i en tidlig alder bliver præsenteret for – og kan få interesse for – alle typer af fag, så de senere i livet forhåbentlig i højere grad vælger uddannelse efter interesse og talent og ikke køn.

Som det næste er der behov for at gentænke og rebrande uddannelsesinstitutionerne, så de henvender sig til alle. Det handler både om at gentænke kommunikationen og studievejledningen, så man undgår ubevidste kønsbias, men det handler også om at gøre brug af stærke rollemodeller, der kan være med til at ændre de unges opfattelse af mulighederne og indholdet i en bestemt uddannelse. Samtidig skal der i højere grad fokuseres på trivsel og gode uddannelsesmiljøer for alle unge på en uddannelsesinstitution, herunder hvordan man håndterer og forebygger kønskrænkede adfærd.

Sidste, men ikke mindst, skal der også arbejdes med mere åbne og inkluderende arbejdspladser. Heri ligger at man skal indtænke kønsdiversitet i rekrutteringen og sikre en bred rekruttering i ansættelsesprocessen. Men det handler også om at få udbredt en endnu mere fordomsfri og inkluderende arbejdspladskultur, end vi har i dag. Samtidig skal der være et endnu større fokus på at få skabt nogle stærke fællesskaber på arbejdspladsen, hvor også minoritetskønnet på arbejdspladsen føler sig lige så meget en del af fællesskabet som de øvrigt ansatte.

Det er ikke én institution, én organisation eller én part, der kan løfte opgaven alene. Der er også brug for, at de unge selv løfter med. Det samme gælder uddannelsesledere, uddannelsesvejledere, forældre, politikere og organisationer. Derfor opfordrer vi nu alle til at tage del i en bevægelse og være med til at skabe forandring; for kun ved en fælles indsats kan vi sammen skabe mere åbne og mangfoldige uddannelser – og i sidste ende et mindre kønsopdelt arbejdsmarked til gavn for samfundet og de næste generationer.

Partnerskabets anbefalinger bliver præsenteret på en konference om det kønsopdelte uddannelsesvalg senere i dag, hvor anbefalingerne bliver overleveret til minister for ligestilling, Marie Bjerre (V).