Evakueringer, brudte diger og tonstunge både smidt langt på land af havet. Sådan var billedet, da Danmark for få uger siden blev ramt af en stormflod, der egentlig blot var en 20-årshændelse. Tidligere på efteråret hørte vi om kuldsejlede kystsikringsprojekter, og i forsommeren mærkede vi alle tørken. Klimaforandringerne er en realitet. Udviklingen fortsætter og bliver kun værre.
 
Kystdirektoratet har udpeget Esbjerg, Fredericia, Holstebro, Juelsminde, Kolding, Korsør, Køge Bugt - København, Nyborg, Odense Fjord, Randers Fjord, Sydlolland, Vejle, Vordingborg og Aabenraa som sandsynlige havoversvømmelseszoner. Her må de enkelte kommuner konkurrere om, hvis projekt, der skal have del i de 150 mio. kr. planudspillet afsætter til projekter, der ikke ligger ved vestkysten. 
 
Overvej lige, at hyppigheden af stormflod som følge af mere ekstremt vejr vil mangedobles de kommende årtier. 
I sidste måned inviterede Danske Regioner, SEGES Innovation og Økologisk Landsforening folketingets Miljø og Fødevareudvalg til rundbordssamtale om, hvad løsningen på en succesfuld klimatilpasning af Danmark bør indeholde:
 
Fremfor alt må regeringens Klimatilpasningsplan 2 ikke begrænses til en række isolerede nedslag som 1’eren. Hele vores system er i dag gearet til at operere i småskala. Men oversvømmelserne bliver hyppigere, og de dækker stadigt større sammenhængende områder. Derfor skal vi op i skala. Vi har brug for flere og større sammenhængende løsninger. Omvendt, så har vi også behov for tidlig og lokal inddragelse af lodsejere og virksomheder. 
 
Så hvordan gør vi? Det administrative niveau skal svare til vandets geografi. Der er behov for helhedsplaner for de større vandløbssystemer, og der er behov for helhedsplaner for de sammenhængende kyststrækninger. Som seniorforsker i miljøvidenskab ved Aarhus Universitet, Toke Emil Panduro udtalte til DR.dk d. 5. oktober: ”Der er behov for en koordinerende indsats, som de ellers ville have svært ved at gøre kommune og kommune imellem.”
 
Lige så lidt som vandet holder sig inden for den enkelte kommune, lige så lidt holder det sig inden for det enkelte ministerium. Klimatilpasning indgår i mange ministeriers ressortområder, og det indgår i mange lovgivninger. Det bør være en ambition på længere sigt med en samlet vandlov. På kortere sigt bør der stilles krav om helhedsplanlægning i vandløbsloven såvel som kystbeskyttelsesloven. Lidt populært kan man sige, at vandets kredsløb hænger sammen, men det gør lovgivningen og de administrative grænser ikke. Den sammenhæng er vi nødt til at skabe. Det kalder på en ændret tilgang, hvor både lodsejere, kommuner, regioner og staten bidrager til at finde samlede løsninger, og alle derfor også bidrager med finansieringen sammen.
 
Vi skal tænke klimatilpasningen sammen med andre vigtige samfundshensyn. Fx biodiversitet, vedvarende energianlæg, lagring af kulstof, rekreative muligheder eller omlægning til økologisk produktion. Det vil også bidrage til mindre udvaskning af næringsstoffer og dermed et bedre havmiljø. Vi kan med fordel bruge naturbaserede løsninger, hvor naturlige processer danner kernen i vore styrkede tiltag for håndtering af ændrede vandmængder i landskabet. Endelig er der god ræson i sammentænke klimatilpasning med en kommende naturgenopretningsforordning. 
 
Landbruget står for en meget væsentlig del af arealforvaltningen i det åbne land. Erhvervet har muligheder for at øge jordens modstandskraft og bufferkapacitet for at tilbageholde vand og lagre kulstof med tilpassede dyrkningsmønstre. Det kan fx være via efterafgrøder i sædskiftet, afgræsning med dyr og integration af træer ved hjælp af skovlandbrug. Både tørke og oversvømmelser koster dyrt, men løsningen er den samme, nemlig at tilbageholde vandet i jorden opstrøms.
 
De største økonomiske skader ved klimaforandringer sker i byerne, men lokale løsninger er ikke altid nok. Løsningerne skal ofte findes uden for byerne i det åbne land, hvor vandet kommer fra. Men hvem skal betale for de løsninger, der ofte ligger i en anden kommune? Det kræver en tværgående finansiering og prioritering, som vi ikke har i dag. 
 
Tør vi tænke klimatilpasning på tværs, og tør vi tænke det ind i måden, vi udnytter vores arealer på, kan vi sammen imødegå klimaforandringerne. Handler vi nu, kan vi undgå, at Danmark oversvømmes. Regeringens Klimatilpasningsplan 2 kan blive vores stærkeste dige mod vandmasserne. Vi er klar til dialog for at løse udfordringerne. Vandet venter ikke.